Hvordan er det med tilbehør i ATEX zoner?
Er der krav til tilbehør og slanger i ATEX-zoner? Ja. Klare, målbare og bindende krav. Tilbehøret skal leve op til ATEX-direktivet 2014/34/EU og overholde de tekniske krav i EN 60079-32-1, EN ISO 80079-36/-37 og EN 1127-1.
Men hæng dig ikke i direktiver og standarder nu. Denne artikel klæder dig på til at forstå kravene – og finde løsninger, der virker i virkeligheden. Ikke på papiret. Ikke i teorien. Men i din daglige drift.
Hver eneste dag bliver der brugt slanger, koblinger og mundstykker i eksplosionsfarlige områder, som ikke burde være der. Ikke fordi nogen ønsker at springe noget i luften – men fordi mange slet ikke er klar over, at det er tilbehøret, der oftest fejler. Ikke støvsugeren.
Når man taler om ATEX og støvsugere, tænker de fleste straks på eksplosionssikrede motorer, korrekt zoneklassificering og store tekniske beslutninger. Men et af de vigtigste – og mest oversete – elementer handler om noget langt mere lavpraktisk: slanger, mundstykker og koblinger. For selv den bedst certificerede støvsuger er kun så sikker som det tilbehør, den kobles til. Hvis slangen ikke er gennemgående ledende, eller hvis jordforbindelsen afbrydes i en løs kobling, er hele ATEX-sikkerheden kompromitteret – uden at nogen nødvendigvis opdager det.
Fejlene vi ser igen og igen
Mange løsninger ser korrekte ud ved første øjekast. Tilbehøret er koblet på, slangerne er sorte, og mundstykket ser professionelt ud. Men ved nærmere eftersyn afsløres de fejl, der i praksis gør udstyret uegnet til ATEX-zoner.
Et klassisk eksempel er galvaniserede stålrør, som ofte vælges for at holde omkostningerne nede. Selvom de i princippet er ledende, udgør de en risiko i ATEX-zoner, fordi det galvaniserede lag kan danne gnister ved slag eller friktion – f.eks. hvis røret støder mod andre metaldele eller hvis hårde partikler føres med høj hastighed gennem systemet. Zinkbelægningen er sprød og kan krakelere over tid – hvilket øger risikoen for tændkilder.
Vi ser også mundstykker i plast, som ikke har afledende egenskaber. Selvom de fungerer udmærket til almindeligt støv, er de direkte farlige i eksplosionsfarlige områder, fordi de ikke kan bortlede statisk elektricitet.
Slanger uden gennemgående ledningsevne er en anden typisk fejlkilde. Det gælder især billige modeller, hvor kun ydersiden er antistatisk behandlet – men hvor indersiden, hvor støvet strømmer, ikke har nogen ledende egenskaber. Resultatet er opbygning af ladninger, der ikke kan ledes væk.
Endelig ser vi alt for ofte koblinger uden korrekt jordleder eller målepunkt. Det betyder, at man ikke kan dokumentere eller måle jordingskæden – og i praksis er forbindelsen ofte afbrudt på ét eller flere punkter.
Hvorfor antistatisk ikke er nok
Det er ikke ualmindeligt, at nogen med god vilje peger på en sort slange og siger: “Bare rolig, den er antistatisk.” Men det er ikke det samme som sikker.
En antistatisk overflade nedsætter statisk opbygning – men det betyder ikke nødvendigvis, at slangen er ledende. Og det er netop dét, der er afgørende i ATEX-zoner: en gennemgående, elektrisk ledende kæde, som effektivt kan lede ladninger væk hele vejen fra mundstykke til støvsuger.
For at være korrekt sikret kræver det, at man både kan måle og dokumentere jordforbindelsen. Ifølge EN 60079-32-2 skal hele støvsugerens stel, motorhus, hjul osv. have en samlet jordmodstand på ≤ 10⁶ Ω. EN 17348:2022 supplerer med et specifikt krav til dele i direkte kontakt med støvstrømmen – fx slanger, filtre og pakninger – hvor modstanden skal være < 10⁸ Ω.
Kort sagt: ≤ 10⁶ Ω er kravet til hele systemet – det svarer til en meget lav modstand, hvor strømmen let kan løbe til jord. < 10⁸ Ω gælder kun for dele i kontakt med støvstrømmen, fx slanger og filtre. Det er en højere værdi, men stadig lav nok til, at statisk elektricitet kan afledes sikkert.
Problemet er, at denne kæde ofte bliver brudt af små ting: en kobling, der ikke slutter ordentligt, en slangekrave, der ikke er spændt rigtigt, eller en jordleder, der ikke er fastgjort. Vi ser også løsninger, hvor koblinger er limet fast på slangen, uden nogen form for elektrisk kontakt mellem slangens ledende spiralkerne og koblingen. Det føles stabilt – men er i praksis isoleret.
Den slags fejl kan ikke ses – men de kan måles. Og det bør de også blive, før man tager udstyret i brug i ATEX-zoner.
Er du i tvivl om, hvordan du måler korrekt – eller hvad “under 10⁶ ohm” egentlig betyder i praksis? Så læs vores artikel: “Hvad betyder Ohm i praksis?” – en praktisk guide til jordforbindelse og sikker støvsugning.
Materialevalg og deres konsekvenser
Når du vælger slanger og mundstykker til ATEX-miljøer, handler det ikke kun om diameter og fleksibilitet. Det handler i høj grad om materialer – og hvordan de opfører sig, både elektrisk og mekanisk.
Slanger fås i mange varianter: PU (polyurethan), TPE, gummi eller blandinger med indstøbt kobbertråd. De bedste løsninger har en gennemgående ledende struktur, enten via en indlagt spiral eller gennem selve slangematerialet. Det afgørende er, at slangen kan aflede ladninger hele vejen fra indløb til udløb – og at du kan dokumentere det.
Når det gælder rør og mundstykker, vælger mange ud fra vægt eller pris. Aluminium er let, galvaniseret stål er billigt. Men rustfrit stål er i langt de fleste tilfælde det sikreste valg i ATEX-zoner. Det har lav risiko for gnistdannelse, høj mekanisk styrke og bevarer sine egenskaber over tid. Gummi kan også anvendes, hvis det er ledende – men det skal testes og dokumenteres. Aluminium kan i visse tilfælde danne gnister ved slag, og galvaniseringen på billigere stålrør kan sprække og udgøre en risiko ved friktion.
Jordforbindelse i praksis
En ATEX-certificeret støvsuger er ikke i sig selv en garanti for sikkerhed. Det afgørende er, om den samlede opsætning – inklusive slange, koblinger og mundstykke – fungerer som ét elektrisk forbundet system, der effektivt kan bortlede statisk elektricitet.
For at dokumentere det, skal du kunne måle den elektriske modstand fra støvsugerens stel og hele vejen ud til det yderste punkt på tilbehøret. Det kræver en gennemgående ledende slange, mekanisk kontakt i koblingerne og et synligt målepunkt – fx en stelbolt – hvor du kan forbinde dit multimeter og aflæse modstanden.
Som tommelfingerregel må modstanden ikke overstige 10⁶ ohm. Men det tal er ikke en garanti i sig selv – det afhænger af mange faktorer, herunder zoneklassificering og materialetype. Vigtigere er det, at modstanden er lav og stabil – og at du har mulighed for at kontrollere den.
Sådan tester du selv udstyret:
- Mål modstanden fra stelbolt til mundstykke
- Notér værdien og datoen i en logbog
- Gentag målingen efter service, rengøring eller udskiftning af slanger
Det nytter ikke noget, at slanger og tilbehør var perfekte, da de blev leveret. Slid, aflejring, vibrationer og temperaturudsving kan alt sammen ændre den elektriske egenskab over tid – og derfor bør du have en rutine for at følge op. Mål, dokumentér og gentag – eller skift tilbehøret ud efter en fast plan.
Er du i tvivl om, hvorvidt noget stadig er sikkert? Så mål ledeevnen. Og hvis du stadig er i tvivl – så skift slangen, koblingen eller mundstykket ud. Det er bedre at være sikker end at antage, at alt er som det var.
Har du styr på dit ATEX-tilbehør?
Men hvad gør du i praksis, når udstyret først er sat i drift? Når en ny støvsuger leveres, kan det hele se korrekt ud. Slangen er medsendt, mundstykket passer, og koblingen er monteret. Og det er sjældent her, fejlene opstår. De viser sig først senere – når udstyret har været i drift i uger eller måneder, og den elektriske ledeevne langsomt svækkes af slid, aflejringer og løse forbindelser.
Det første, du bør gøre, er at sikre dig, at slangen, du bruger, faktisk er ledende. Ikke bare mærket “antistatisk”, men målt og dokumenteret ledende hele vejen igennem. Det kræver en gennemgående ledende struktur – typisk med indlagt kobbertråd eller ledende plast. Du skal kunne måle en lav modstand fra det yderste af slangen og hele vejen til støvsugerens stel.
Dernæst skal du sikre, at der er elektrisk kontakt mellem kobling og slangens ledende del. Mange koblinger er limet fast, hvilket kan isolere i stedet for at forbinde. Det afgørende er, at kontakten er elektrisk ledende – enten via en spændebøsning, en ledende muffe eller gennem metal-til-metal kontakt.
Også mundstykker og rør kræver opmærksomhed. Aluminium og galvaniseret stål anvendes ofte, men rustfrit stål er normalt det bedste valg i ATEX-zoner, både hvad angår gnistsikkerhed og holdbarhed. Ledende gummi kan også anvendes, hvis det er testet og dokumenteret.
Til sidst: Har du et målepunkt? Et sted på stellet, hvor du med et multimeter kan kontrollere modstanden fra støvsugeren og helt ud til det yderste tilbehør? Hvis ikke, mangler du et grundlæggende redskab til at følge op på din egen sikkerhed.
Eksempel fra virkeligheden
Lad os tage et konkret eksempel.
En operatør bruger en mobil ATEX-støvsuger til opsugning af brændbart plaststøv. Udstyret er korrekt opbygget: Slangen er ledende med indlagt kobbertråd, koblingerne er spændt fast med metalforbindelse til slangen, og mundstykket er fremstillet i rustfrit stål. Fra støvsugerens stel er der ført en jordleder hele vejen ud til mundstykket, og der findes et synligt målepunkt til rutinemæssig kontrol.
Ved levering måles modstanden til under 10⁴ ohm. Seks måneder senere viser målingen 7 × 10⁵ ohm – stadig acceptabelt, men tydeligt højere. Efter et år er forbindelsen brudt i en kobling, og modstanden kan ikke længere måles. Fejlen bliver opdaget, fordi virksomheden har en fast rutine for kontrol.
Uden den rutine – og uden målepunkt – kunne operatøren være fortsat i månedsvis uden at opdage, at systemet ikke længere var ATEX-sikkert.
Standarder og direktiver – hvad siger reglerne egentlig?
Denne artikel har bevidst haft fokus på praksis. Men ATEX-sikkerhed står ikke alene – den er forankret i internationale regler og standarder, som udstikker klare retningslinjer for, hvordan du bør vælge, anvende og kontrollere udstyr i eksplosionsfarlige områder.
De vigtigste er:
ATEX-direktivet 2014/34/EU, som gælder alt udstyr til brug i eksplosionsfarlige områder – herunder støvsugere og tilbehør.
EN 60079-32-1, som omhandler risici ved statisk elektricitet, og hvordan man reducerer eller eliminerer dem. Den fokuserer bl.a. på valg af materialer, jordingsmetoder og kontrolforanstaltninger.
EN ISO 80079-36/-37, som definerer udstyrsbeskyttelsesniveauer (EPL) og stiller krav til ikke-elektrisk udstyr – f.eks. slanger, koblinger og mekaniske komponenter.
EN 1127-1, som er grundstandarden for eksplosionsforebyggelse og risikovurdering – og derfor ofte anvendes som reference i arbejdsmiljøet.
Du behøver ikke læse dem fra ende til anden. Men du bør kende deres eksistens – og bruge dem som faglig støtte, når du træffer beslutninger om udstyr og tilbehør. Hos Particulair arbejder vi med dem dagligt, og vi hjælper gerne med at omsætte paragraffer til praktiske løsninger.
Hvad gør du, når noget er usikkert?
Vi ved det godt. Det er sjældent slangen, der bliver tjekket først. Ofte starter opmærksomheden ved maskinen, ved filteret eller ved motortypen. Men virkeligheden er, at det ofte er tilbehøret, der fejler – og som udgør den største risiko.
Derfor bør du stille dig selv spørgsmålet: Har jeg en rutine for at tjekke ledeevne og jordforbindelse? Måler jeg systemet jævnligt – eller stoler jeg på, at det stadig fungerer?
Hvis du er i tvivl, så mål. Og hvis du stadig er i tvivl – så skift. Ikke fordi udstyret nødvendigvis er defekt, men fordi du ikke længere med sikkerhed kan sige, at det virker, som det skal. ATEX-sikkerhed handler ikke kun om regler. Det handler om bevidsthed.
Afslutning og næste skridt
ATEX-zoner er ikke mystiske rum. Det er risikoområder – og risikoen forsvinder ikke med et klistermærke eller et CE-mærke. Den fjernes kun, når hele kæden – fra sugeenhed til mundstykke – er gennemtænkt, kontrolleret og opbygget med respekt for materialer, funktion og elafledning.
ATEX-sikkerhed starter ikke i manualen. Den starter i praksis – når du vælger, bruger og kontrollerer dit udstyr. Og især når du husker, at det oftest er de små detaljer, der afgør, om systemet er sikkert i længden.
Uanset om du har ét anlæg eller en hel produktionslinje, hjælper vi dig gerne i gang med en måleplan og valg af det rigtige ATEX-tilbehør. Kontakt os – og lad os tage en praktisk snak om din sikkerhed.
May 2025
Thomas Lyngskjold
Relaterede artikler
ATEX-godkendt er ikke længere nok – kend EN 17348:2022
Forestil dig dette: du har investeret i en industristøvsuger til din produktion….
ATEX ABC – Før der er gnister, er der valg – dine valg
ATEX bliver ofte fremstillet som noget teknisk. Som noget, der bor i standarder, direktiver og manualer….
Opsamling af syrer og ætsende væsker
Vi opsamler farlige væsker med klude – men bygger ATEX-anlæg…
