Skærpede EU-krav til både blyeksponering og eksplosionssikring rammer 20.000 europæiske skydebaner samtidig. Omkostningerne er fem gange højere end myndighederne troede. Eksplosionsrisici fra krudtstøv forbliver uadresserede. Og ingen har lavet en vejledning, der viser, hvordan operatørerne skal efterleve reglerne.
Derfor er udfordringen større end nogensinde
Indendørs skydebaner står over for et hidtil uset pres. Nye EU‐krav til både arbejdsmiljø og eksplosionssikkerhed, kombineret med stigende træningsaktivitet og fravær af klare nationale retningslinjer, betyder, at ansvaret for sikker drift i høj grad er placeret hos den enkelte bane. Det kræver overblik, for både helbredsrisici fra bly og tungmetaller, eksplosionsfare fra krudtrester – og en forståelse af, hvordan standarder som EN 17348, EN 1822, IEC 60335‐2‐69 og EN IEC 62784 kan omsættes til praktisk driftssikkerhed.
Mens blikket er på skiven, spreder støvet sig
Efter sidste skud bliver stilheden tung. Lugten af krudt hænger i luften, og lyset fanger et næsten usynligt lag af partikler, der danser over gulvet og sætter sig i hjørner, på hylder og i tøjet. På militære skydebaner, politiets træningsfaciliteter og private baner over hele Europa affyres der dagligt tusindvis af skud – og billedet er det samme i USA og Asien. Studier fra alle tre dele af verden viser forhøjede blyværdier i blodet hos indendørsskytter, selv ved få timers ugentlig aktivitet. Nogen taler ovenikøbet om at det også kan gælde udendørsskytter.
De farlige partikler følger også med hjem som “take-home lead” på sko, tøj og hår, hvor de kan frigives i boligen. Her kan de indåndes eller optages via hud og mund af både skytten selv og andre i husstanden. For børn er risikoen særlig stor: der findes ingen sikker nedre grænse for blodbly hos børn, og selv lave niveauer er koblet til varige kognitive og adfærdsmæssige skader. Hos voksne kan bly medføre forhøjet blodtryk, nyre- og nerveskader samt påvirke forplantningsevnen.
Og når du nu kender fakta, er spørgsmålet: vil du fortsætte?
EU’s blygrænser overgås ofte med 20–30 gange
Fra 2024 har EU indført strengere grænser for blyeksponering på arbejdspladsen, der afspejler den seneste forskning om sundhedsrisici.
Den tilladte grænse for bly i luften er nu 0,03 mg pr. kubikmeter luft over en 8-timers arbejdsdag. Denne luftgrænse (OEL) gælder for alle EU-arbejdspladser, også skydebaneanlæg.
Samtidig er grænsen for bly i blodet sat til 15 mikrogram pr. 100 ml blod. Da bly ophobes i kroppen over tid, gælder der en overgangsgrænse på 30 mikrogram pr. 100 ml blod frem til 31. december 2028.
Baggrunden er, at bly er giftigt selv i små mængder og skader nervesystemet. Blys sundhedsskadelige effekter har været kendt siden antikken, men først i 1970’erne begyndte systematisk forskning at dokumentere faren ved lave eksponeringsniveauer. De seneste årtiers studier viser, at der ikke findes nogen sikker grænse for blyeksponering, hvilket har ført til de nuværende meget lave grænseværdier.
De nye regler følger anbefalinger fra EU’s Consilium og internationale organisationer som AIHA, der løbende evaluerer videnskabelige erkendelser om farlige stoffer.
Ser vi på målinger fra europæiske indendørs skydebaner, ligger de ofte 20–30 gange over grænseværdien; i Polen er der målt op til ca. 23 gange højere værdier under drift, mens der i Tyskland ved fejning er registreret “worst-case” værdier langt højere. Konsekvensen er praktisk: selv små støvlag på gulve, hylder og udstyr kan være nok til overskridelser – især hvis rengøringen spreder støvet i stedet for at fjerne det. Fejning, trykluft og almindelige støvsugere uden korrekt HEPA-filtrering kan sende blypartikler tilbage i luften og forværre situationen.
Frem til udgangen af 2028 er signalet klart fra EU: der kræves langt mindre bly end før, for at en skydebane kan vurderes sundhedsmæssigt forsvarlig – og derfor bliver metode og udstyr til støvsugning et afgørende kontrolpunkt.
Den dobbelte risiko
Blystøv er giftigt. Krudtstøv er brændbart. Begge er farlige og skal undgås, men på hver sin måde – derfor har indendørs skydebaner en dobbelt risiko: eksplosion/brand fra krudtrester og helbredsrisiko fra bly og andre metaller.
ATEX er regelsættet for udstyr og arbejde dér, hvor brændbart støv eller gas kan antændes. Efter en risikovurdering klassificeres risikoområder i zoner: Zone 21 (kan opstå under normal drift) og Zone 22 (kan ske sjældent og kortvarigt). Inde i lukket udstyr (fx en støvsugerbeholder) regner man i praksis med “intern Zone 20”, fordi støvkoncentrationen kan være høj og konstant til stede.
Ikke alle områder på en skydebane er ATEX-zoner. Omklædning, kontorer, gangarealer og undervisningsrum er typisk uden ATEX-krav, men kan stadig være forurenet med blystøv. Her bør fokus være på helbred: dokumenteret HEPA-filtrering (H14 som sluttrin), tætte systemer og god rengøringsprocedure, så støvet ikke spredes eller ophobes.
I selve skydesalen, ved bagstop/kuglefang, ved filtertømning og ved teknisk vedligehold kan der derimod opstå ATEX-scenarier. Her skal udstyr, tilbehør og arbejdsmetode følge den fastlagte klassifikation baseret på en risikoanalyse.
Hvor uforbrændt krudt kan forekomme, bør man vælge inert/immersion-løsning (opsamling i olie), så støvet neutraliseres i beholderen – og selv hvis det senere tørrer op, er imprægneret og har mistet sin eksplosionsværdi.
Eksplosioner sker – også på skydebaner
Eksempler fra virkeligheden viser, at ulykker opstår, når almindeligt rengøringsudstyr bruges til brændbart støv.
I oktober 2023 trænede to betjente ved en obligatorisk skydecertificering inde i en mobil skydebane ved Pitchess Detention Center nord for Los Angeles, AP News. Pludselig brød en dødbringende eksplosion og brand ud.
Deputy Alfredo “Freddy” Flores, med 22 års tjeneste bag sig, blev hårdt forbrændt og indlagt med tredjegads forbrændinger over det meste af kroppen – han døde efter næsten seks måneder på hospitalet. Den anden betjent blev alvorligt såret, men overlevede ulykken.
Flores’ familie har sagsøgt sheriffens afdeling for ansvarstab og uagtsomhed. De peger på, at ophobning af uforbrændt krudt, bly og andet brandbart materiale i traileren gik direkte mod Cal/OSHA-krav om løbende rengøring med godkendt udstyr. Myndighederne konkluderede, at ophobet krudtstøv var blevet fjernet med ikke-eksplosionssikret støvsugerudstyr og rapporten nævnte statisk elektricitet, manglende jordforbindelse og opsamling i uegnede beholdere som centrale fejl.
I en undersøgelse publiceret i Forensic Science International beskrives en krudtstøvseksplosion i en indendørs skydebane i Istanbul — en hændelse med brutal konsekvens. Ilden der opstod, blev kaldt en “burn disaster”, og den adskiller sig fra almindelige brandskader ved, at temperaturen og de giftige, varme gasser skabte specielle forbrændinger og akut fare for de involverede.
14 personer blev evakueret fra stedet – 7 blev indlagt på hospitalets brandcenter. Af dem døde 5 – to på hospitalet og tre i et andet center. Skaderne var ikke fra skudsår, men fra ekstrem varme og de toksiske partikler i eksplosionsskygen — en konsekvens af både antændt krudt og de gasser, det frigav.
Disse hændelser bringer det skræmmende i klar skarphed: det kræver ikke en jagtulykke eller våbenfejl at skabe en katastrofe – det kræver blot ophobet støv og en gnist, der antænder en støvsky. For ulykker sker i dagligdagen, når almindeligt rengøringsudstyr bruges til brændbart støv: forkert udstyr, manglende jordforbindelse, statisk elektricitet og opsamling i uegnede beholdere går igen i hændelsesbeskrivelser.
Derfor er valg af rengøringsmetode- og udstyr ikke kosmetik. Sikker rengøring kræver lukket opsamling med udstyr, der er designet til brændbart støv: ubrudt ESD-afledning gennem slanger og værktøj, korrekt jordforbindelse, dokumenteret tæthed og filtrering, i sin yderste konsekvens systemer, så støvet neutraliseres i væskebad.
Når reglerne er krystalklare – men ingen viser vejen
Kun 6% af EU’s 20.000 skydebaner kan fortsætte med at anvende blyammunition, hvis ECHA’s forslag vedtages. De resterende 94% skal investere mellem €5,5 og €6,2 milliarder – næsten seks gange højere end ECHA’s estimat på €1,094 milliarder. Alternativet er lukning. Men det er ikke den eneste bombe, der tikker. For mens debatten om blyammunition raser, forbliver risikoen for eksplosioner fra krudtstøv stort set uadresseret. Og midt i denne dobbelte krise står europæiske skydebaneoperatører uden den ene ting, de har mest brug for: en vejledning, der viser hvordan.
EU’s byggeklodser er på plads – Men manualen mangler
I december 2022 udkom det første og eneste dokument i Europa, der samler beskyttelse mod både blyforgiftning og eksplosionsrisici i én sammenhængende guide: National Rifle Association’s Range Design and Safety Handbook. Ironien er slående – det kommer fra Storbritannien, som ikke længere er EU-medlem, men bygger på EU’s egne tekniske standarder.
Håndbogen på 150 sider integrerer UK’s CLAW-regler (Control of Lead at Work) med ATEX-principper for eksplosionssikring. Den forklarer alt fra ventilationsdesign og H14-filtrering til zoneklassificering af eksplosionsfarlige områder og korrekt håndtering af krudtstøv. Kapitlerne om “Control of Hazardous Substances in Indoor Ranges” og vedligeholdelse af bullet traps giver konkrete, målbare krav til drift – ikke bare teoretiske standarder.
EU har de samme byggeklodser: ATEX-direktivet 2014/34/EU for udstyr i eksplosionsfarlige områder, EN 17348 for støvopsamlere, EN 1822 for HEPA-filtrering, og fra 2024 skærpede blygrænser på 0,03 mg/m³ i luft og 15 µg/dL i blod. Teknisk set er EU’s rammeværk på niveau med eller foran UK’s. Men hvor UK har samlet det i én anvendelig manual, står EU’s medlemsstater med fragmenter fordelt på tværs af arbejdsmiljø-, miljø- og sikkerhedsmyndigheder.
Det nationale tomrum – dokumenteret på tværs af Europa
I Danmark har Arbejdstilsynet generelle sider om bly og eksplosiv atmosfære. Beredskabsstyrelsen publicerer ATEX-vejledning. Sundhed.dk nævner indendørs skydebaner som kilde til blyeksponering. Men ingen dansk myndighed har udgivet en samlet guide til skydebaneansvarlige om, hvordan man kombinerer H14-filtrering, zoneklassificering og blyreduktion i daglig drift.
Polen har sit “Wzorcowy regulamin strzelnic” – landsdækkende ordensregler med fokus på adfærd og våbensikkerhed. Men det er ikke en teknisk driftsvejledning om blyhygiejne, ATEX-rengøring eller specificering af filterklasser.
Tyskland fremstår mest problematisk. BMI’s Schießstandrichtlinien fra 2012 bygger på Sprengstoffgesetz – ikke ATEX eller moderne støvklassificering. De tilhørende Merkblätter tillader metoder som tør fejning, som efter nutidens standarder kan skabe både sundhedsfare og eksplosionsrisiko. I stedet for klarhed skaber dokumentet forvirring for operatører, der prøver at efterleve både tyske og EU-regler.
Mønsteret gentages i Sverige, Norge og Finland. Alle har implementeret EU’s direktiver i national lovgivning med varierende blygrænser. Men ingen har lavet en samlet, myndighedsbåren guide specifikt til skydebaneanlæg.
Resultatet: Ansvarlige skal selv navigere mellem 100+ sider direktiver og standarder, fortolke teknisk sprog som “EPL Dc”, “MPPS”, “H14” og “Zone 20/21/22” – uden støtte. Målinger viser blykoncentrationer 20-30 gange over EU’s nye grænseværdier, men hvor mange baner måler overhovedet? Og selv hvis de gør: Hvad er løsningen?
Hvorfor handler ingen?
ESSF’s undersøgelse fra 2024 viser, at omkostningerne til opgradering af skydebaner er mellem €5,5 og €6,2 milliarder – ikke ECHA’s oprindelige estimat på omkring €1,1 milliard. For mange mindre, frivillighedsdrevne skydebaner er selv en brøkdel af dette finansielt umuligt.
Men økonomien er kun én barriere. Der er også den strukturelle: Skydebaner falder mellem stolene i det nationale myndighedsarbejde. Er det arbejdsmiljømyndighedernes ansvar at beskytte skytter mod bly? Eller miljømyndighedernes opgave at forhindre forurening? Skal sikkerhedsmyndigheder håndtere ATEX-klassificering? I praksis bliver ansvaret spredt, så ingen tager ejerskab.
Dertil kommer den politiske prioritering. Skydebaner er en lille sektor sammenlignet med industriel produktion, transport eller byggeri. Med begrænsede ressourcer i specialiserede myndigheder og et krydspres af opgaver, ender skydebaner lavt på prioriteringslisten.
Der er et grundlæggende misforhold mellem regelkompleksitet og implementeringsstøtte. EU’s direktiver forudsætter, at nationale myndigheder vil guide og støtte compliance – men i praksis er dette led ofte fraværende. Resultatet er ikke ond vilje hos nogen part, men et strukturelt tomrum: Regler uden vejledning, krav uden værktøjer, ansvar uden kapacitet.
Det der sker, mens vi venter
Mens myndigheder overvejer og branchen navigerer uden kort, akkumulerer problemerne i det skjulte.
Tag en typisk frivilligdrevet skydebane i Polen eller Danmark. RCO’en ved, at støvsugerens filter skal være “godt nok” til blystøv. Men hvad betyder godt nok? H13? H14? EPA? Og skal slangen være antistatisk hvis der kun fyres .22 LR? Producenten siger “det afhænger af din zoneklassificering.” Men hvem laver den? Og hvad koster den?
Mens spørgsmålene hober sig op, fortsætter driften. Støvet bliver fejet sammen – måske med forkert udstyr. Blyet ophobes i hjørner, på hylder, i tøjet folk går hjem i. Krudtrester danner lag i ventilationskanaler ingen har klassificeret som Zone 22.
Målinger viser blykoncentrationer 20-30 gange over EU’s nye grænseværdier – men hvor mange baner måler overhovedet? Og selv hvis de gør: Hvad er løsningen uden økonomisk støtte til opgradering?
Det er ikke ondskab eller ligegyldighed. Det er et regulatorisk vakuum, hvor ansvaret placeres, men midlerne og vejledningen mangler. Og mens vi venter på, at nogen tager initiativet, fortsætter både blyeksponering og eksplosionsrisici med at være reelle trusler – dokumenteret gennem ulykker i Californien 2023 og Istanbul, og gennem årtiers forskning i “take-home lead” der påvirker familier og børn.
Hvem skal tage lederskabet – og hvem betaler regningen?
Storbritannien har vist, at det er muligt at omsætte EU’s tekniske standarder til anvendelig praksis. NRA’s håndbog fra 2022 beviser det. Men den løser ikke omkostningsproblemet – den tydeliggør blot, hvad der skal gøres.
Og her opstår næste spørgsmål: Hvis opgradering af europæiske skydebaner koster €5,5-6,2 milliarder, hvem skal så betale? UK’s guide hjælper operatører med at forstå kravene til ventilation, H14-filtrering, ATEX-zoneklassificering og rengøringsrutiner. Men den giver ikke tilskud til at installere det.
For små, frivillighedsdrevne klubber bliver vejledningen derfor paradoksal: Nu ved de præcis, hvad de ikke har råd til at gøre.
Det peger på et grundlæggende problem i hele diskussionen. Når ECHA foreslår restriktioner på blyammunition med undtagelse for baner, der implementerer “risk management measures”, hviler forslaget på to forudsætninger:
- At operatørerne forstår, hvad der kræves (her mangler guidelines)
- At de har midler til at gennemføre det (her mangler finansiering)
UK’s model adresserer kun den første. Den anden er stadig uløst – både i UK og resten af Europa.
Så hvad skal der til?
For det første: Vejledning. EU-medlemsstaterne – eller EU selv – kunne udvikle en standardiseret guide i samarbejde med ESSF, AFEMS og nationale organisationer. UK har vist prototypen; den kan adapteres.
For det andet: Transition support. Uden finansielle støtteprogrammer, teknisk assistance eller realistiske overgangsperioder bliver selv den bedste guide et urealistisk kravskatalog. Andre industrisektorer har fået årtier til omstilling ved tilsvarende reguleringer. Skydebaner får typisk 18 måneder til 5 år – til omkostninger, mange ikke kan bære.
For det tredje: Prioritering. Hvis målet er at beskytte sundhed og forhindre eksplosioner, hjælper det ikke at lukke 94% af infrastrukturen. En pragmatisk tilgang ville være at fokusere først på højrisiko-områder (indendørs baner med høj aktivitet), udvide overgangsperioder for lavrisiko-baner, og tilbyde praktisk støtte frem for kun krav.
50 års viden – samme åbne spørgsmål
Blyrisici på skydebaner er dokumenteret siden 1970’erne. ATEX-rammen har eksisteret siden 1990’erne og blev revideret i 2014. Aktiviteten på skydebanerne stiger. EU’s krav skærpes. Og stadig venter de ansvarlige på, at nogen viser dem vejen.
Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt reglerne er gode nok. Det er et spørgsmål om, hvornår nogen tager ansvar for at gøre dem anvendelige. For i dag er 94% af Europas skydebaner fanget mellem standarder, de ikke kan fortolke, og krav, de ikke har midler til at opfylde.
Når eksperterne er uenige – hvem skal du tro på?
Det lyder som en let opgave: anskaf en støvsuger og problemet er løst. Men ikke engang producenter af industristøvsugere kan blive enige om, hvad der er “godt nok” på en skydebane. Nogle siger ATEX overalt, andre mener almindelige industristøvsugere er fine uden for risikozonerne. Nogle fremhæver særlige teknikker, når der kan være uforbrændt krudt. Og næsten alle producenter ender med at sige det samme: Det er dit ansvar at definere behovet, vi leverer bare udstyret. Det er næsten for let at være leverandør så!
Det sikreste er naturligvis at få uafhængig eksperthjælp, så du kan læne dig tilbage og lade andre gøre arbejdet. Men selv om andre definerer ansvaret, er det stadigvæk dit.
Så selv om du får hjælp, er der fortsat meget arbejde tilbage til dig. Så en god anbefaling herfra er, start selv op og se hvor langt du kan komme. Så kan du altid tilkalde arbejdsmiljørådgivere, ATEX-specialister, akkrediterede laboratorier osv.
Fra erkendelse til handling
På en skydebane handler alt om kontrol. Hver bevægelse. Hver rutine. Hvert skud. Men kontrollen slutter ikke, når magasinet er tomt.
Det er først bagefter, du viser, hvor professionel din drift egentlig er. Ikke i det, der skete under træningen – men i det, der bliver liggende bagefter. I støvet. I luften. I filtret. Og i tankerne, der siger: “Det går nok.”Men det gør det aldrig.
Krudtrester og blyforurening har været veldokumenteret i mere end 40 år. Det er målt, analyseret – og faren er forstået. Risikoen er kendt. Og løsningen er tilgængelig, hvis du ønsker den.
Det handler derfor ikke længere om, hvad du ved. Det handler om, hvad du vælger at gøre med det.
Du behøver ikke gøre det hele selv. Men du skal vide, hvad du gør – og hvorfor.
Er din støvsugerløsning egnet til skydebaner?
| Område på skydebanen | Standard støvsuger med H14-filter | Professionel ATEX-løsning | Bemærkninger |
| Kontor og fællesarealer | Tilstrækkelig hvis området holdes støvfrit og ikke modtager direkte trafik fra skydebaner. Kræver H14-filter og regelmæssig udskiftning af filteret. | Ikke påkrævet, men anbefales at anvende HEPA-filtrering og antistatisk tilbehør for optimal sikkerhed. | Primært fokus på forebyggelse af helbredsrisici. Ingen ATEX-krav da ingen eksplosionsfare forventes. |
| Omklædning og depotrum | Kun hvis området ikke er ATEX-klassificeret (ingen risiko for brændbart støv). Anvend H14-filtrering og antistatisk udstyr for at fjerne blystøv fra tøj og sko. | Ikke påkrævet – medmindre der forekommer kraftig kontaminering eller støvophobning. | Non-zone. Derfor: Stopper take-home lead ved udgang uden ATEX-krav. |
| Skydesal og kuglefang | Ikke tilladt – høj eksplosionsfare selv ved små mængder uforbrændt krudt. Standardudstyr kan skabe gnister og antændelseskilder. | Påkrævet: ATEX Zone 21-certificeret industristøvsuger med væskebad/inertisering, HEPA H14 som sluttrin og komplet ESD- og jordingskæde. | Højrisikoområde. Inert opsamling i væskebad er afgørende for at neutralisere krudt og reaktivt støv. |
| Ventilationssystemer | Ikke egnet – risiko for recirkulering af forurenet luft, gnistdannelse og sekundær forurening af andre områder. | Påkrævet: ATEX Zone 21-certificeret industristøvsuger med væskebad/inertisering, HEPA H14 som sluttrin og komplet ESD- og jordingskæde. | Ophobet støv kan tørre ind og blive reaktivt. Inert opsamling anbefales stærkt. |
| Affaldsopsamling og beholdere | Risikofyldt at bruge ikke-eksplosionssikret udstyr. Kritisk vigtigt for sikker tømning og håndtering af kontamineret affald. | Påkrævet: ATEX Zone 21-certificeret industristøvsuger med væskebad/inertisering, HEPA H14 som sluttrin og komplet ESD- og jordingskæde. | Manuel håndtering skal undgås. Inert væske anbefales stærkt for at neutralisere eksplosive materialer. |
| Teknikrum og maskinrum | Ofte muligt hvis rummet er tørt og ikke ATEX-klassificeret. Fokus skal være på korrekte støvklasser og filtrering. | ATEX-udstyr påkrævet hvis der er risiko for dannelse af eksplosiv støvatmosfære eller håndtering af kontamineret materiale. | Kontrollér elektrisk udstyr og jordforbindelser. Inert opsamling kan være nødvendigt ved ukendt støv. |
| Våbenrenserum og renseborde | Kun acceptabel ved dokumenteret lavt blyniveau og god ventilation. Kræver lokal udsugning direkte ved arbejdsstedet. | ATEX-udstyr påkrævet hvis våbenrengøring kan frigive krudtstøv eller skabe risiko for statisk elektricitet. | Brug altid lokal udsugning. Industristøvsuger Z21/Inert anbefales hvis der kan frigives krudtstøv. |
| Opholdsrum og kantine | Tilladt med H14-filter og hyppig udskiftning. Vigtigt at opretholde høj hygiejnestandard og undgå krydskontaminering. | ATEX ikke påkrævet, men hygiejne er kritisk vigtigt for at beskytte ikke-eksponerede personer. | Primær risiko er ‘take-home lead’ fra kontamineret tøj og udstyr. |
| Indgangsparti, sluser og gangarealer | H14-filter som minimum. Zoneopdeling bør overvejes for at kontrollere spredning mellem rene og kontaminerede områder. | ATEX kun påkrævet hvis disse områder grænser direkte op til ATEX-zoner eller modtager direkte forurening. | Kritisk for kontrol af spredning. Zone-integration og slusefunktion er vigtige. |
| Toilet- og omklædningsfaciliteter | Tilladt hvis ikke kontamineret. Hygiejnesektion skal være adskilt fra arbejdsområder med klare procedurer for tøjskift. | ATEX ikke nødvendigt, men øget fokus på rutiner og hygiejnekrav. | Vigtigt for ‘take-home lead’-kontrol. Ingen inert krav. |
| Værksteder og reparationslokaler | H14-filter ved lavrisiko aktiviteter. ATEX-krav træder i kraft ved bearbejdning eller reparation af ammunition og våben. | ATEX påkrævet hvis der arbejdes med eksplosivt eller blyholdigt materiale, eller ved risiko for gnistdannelse. | Individuel risikovurdering. Inert anbefales hvor krudt eller blandet støv kan forekomme. |
| Eksterne og udendørs arealer | Typisk ikke relevant for støvsugerudstyr, men bortskaffelse og transport af kontamineret materiale skal styres korrekt. | ATEX kan være påkrævet ved bulk-håndtering af rester eller kontamineret affald i større mængder. | Industristøvsuger Z21/Inert anbefales ved større mængder ukendt støv, f.eks. indendørs containere. |
| Sand- eller jordfang udenfor kuglefang | Krav afhænger af blyindhold og zoneklassifikation. Tør håndtering øger risiko betydeligt sammenlignet med våd metode. | ATEX påkrævet hvis der er risiko for ophobet krudtstøv eller eksplosive blandinger. Industristøvsuger Z21/Inert anbefales stærkt ved tør drift. | Risikovurderes særskilt baseret på ammunitionstype og driftsmønster. |
| Udlejnings- og låneafdeling | Almindelig industristøvsuger med HEPA-filter anbefales. Øget rengøringsfrekvens nødvendig på grund af mange brugere. | ATEX ikke påkrævet under normale omstændigheder, men skærpet hygiejne og rengøringsfrekvens er kritisk. | Mange forskellige brugere skaber øget risiko for krydskontaminering. |
Har du genkendt jeres egen situation i skemaet?
Måske er du i tvivl om, hvor grænsen går mellem almindeligt rengøringsudstyr og ATEX-krav. Måske er du usikker på, om jeres løsning faktisk lever op til myndighedernes forventninger. Eller måske vil du bare være helt sikker, før nogen begynder at stille spørgsmål.
Så lad os tage en snak
Vi tilbyder en gratis, uforpligtende gennemgang af jeres skydebaneanlæg – og hjælper jer med at vurdere risici, rengøringsrutiner og udstyr. Så er du sikker på, at din løsning holder.
Vil du have ro i maven? Så lad os se på det sammen.
Thomas Lyngskjold
Particulair
Oktober 2025
VIDENSKABELIGE ARTIKLER OG FAGLIGE RAPPORTER
- Blyforurening i blod hos indendørsskytter (DK)
- Internationalt review af bly på skydebaner
- Chemical Analysis of Gunpowder Residues
- Interpol Review of Gunshot Residue 2019–2021
- Lead exposure in shooters (Nature, 2023)
- Risikoanalyse for skytter (DK)
- Lead exposure at firing ranges — a review
- Bly i indendørsskytter, Korea 2025 (JKMS)
- Offentlig rapport: Bly blandt sportsskytter
- Heavy metals i skydebane-luft
- Long-term indoor gunshot exposure
- Occupational Exposure to Metals in Shooting Ranges
- Ammonitionsopbygning og sundhedsrisici
MEDIEARTIKLER OG CASES
- AP News: Eksplosion i mobil politiskydebane, Los Angeles 2023
- Forensic Science International: Istanbul indoor range explosion – “burn disaster” case
- Case: Proaktiv blyreduktion på skydebane (Sysco Env.)
- Gun culture & bly-rapport (VPC, USA)
GUIDELINES OG MYNDIGHEDSVEJLEDNING
- UK militær standard for skydebane-rengøring (JSP 403)
- OSHA: Lead risk & air quality i skydebaner
- NIOSH: Lead & noise kontrol på skydebaner (CDC)
- NIOSH: Occupational Lead Exposure
- Sundhed.dk: Bly og indendørs skydebaner
- Beredskabsstyrelsen: ATEX-vejledning
- Arbejdstilsynet: Bly og blyholdige materialer
DIREKTIVER OG STANDARD
- ATEX-direktivet 2014/34/EU
- ATEX-arbejdsgiverdirektivet 1999/92/EF
- EN 17348:2022 – ATEX støvsuger-standard (PDF)
- EN 1822 / ISO 29463 – Klassifikation og test af HEPA/EPA/ULPA-filtre
- IEC 60335-2-69:2021 – Industri-støvsugere
- EN IEC 62784:2018 – Vakuumudstyr i eksplosiv atmosfære
- EN ISO 80079-36:2016 – Ikke-elektrisk ATEX-udstyr
- EN ISO 80079-37:2016 – Ikke-elektrisk ATEX-mekanik (PDF)
- EN ISO 8031:2020 – Elektriske egenskaber for slanger
- Dansk Standard: Ny ATEX støvsuger-standard
