Før der er gnister, er der valg – dine valg
ATEX bliver ofte fremstillet som noget teknisk. Som noget, der bor i standarder, direktiver og manualer. Men i virkeligheden handler det om at forhindre, at støv og gnister bliver til en eksplosion – lige så konkret som det handler om at undgå fald fra stiger, ætsninger fra kemikalier eller snitsår i produktionen. Og det starter et helt andet sted: hos dig.
Det handler om dig
Det er dig, der vælger udstyret. Dig, der skal vide, om der er tale om en zone. Dig, der trykker på startknappen. Og det er også dig, der bliver involveret, hvis noget går galt – uanset hvor mange papirer, manualer eller CE-mærkninger der måtte være.
ATEX handler derfor ikke kun om at overholde regler, men om de valg, du træffer i hverdagen. Det handler om, hvorvidt I bruger den rigtige støvsuger. Om nogen ved, hvor støvet sætter sig. Om rengøringen bliver gjort ofte nok. Og om der overhovedet er nogen, der ved, hvad Zone 22 betyder – ikke på papiret, men i praksis.
ATEX er ikke et ansvar, man kan overlade til én enkelt person eller afdeling. Det handler om både ledelsens og medarbejdernes opmærksomhed og indsats – fra den daglige drift til det overordnede ansvar hos arbejdsgiver eller virksomhedsledelse. Selvom det endelige ansvar for overholdelse af lovgivningen ligger hos arbejdsgiveren, er det afgørende, at alle i organisationen forstår betydningen af ATEX, og hvordan egne handlinger kan påvirke sikkerheden.
Hvor galt kan det gå – og hvorfor zonerne ikke beskytter dig alene
“Bare rolig – det er kun Zone 22.” Den sætning er blevet sagt i mange produktionshaller. Men Zone 22 er ikke en beroligelse. Det er en advarsel.
Eksplosionsfare opstår ikke kun i det ekstreme. Den opstår, når tre helt almindelige ting mødes:
1. Et brændbart stof – f.eks. fint melstøv, sukker, plastpulver eller stivelse. Det behøver ikke dække hele rummet. Et tyndt lag på under 1 mm i et hjørne kan være nok.
2. Ilt – og her taler vi ikke om noget særligt. Almindelig atmosfærisk luft med 21 % ilt – den samme luft du indånder lige nu – er rigelig. Der skal ikke tilføres noget ekstra. Luften omkring os er nok i sig selv.
3. En tændkilde – som kan være en varm flade, statisk elektricitet, en gnist fra værktøj, en motor der løber varm eller noget så banalt som et stik eller en mobiltelefon.
Når disse tre ting mødes, kan der ske en eksplosion. Og det sker. I Danmark, i Polen og i alle andre lande. I daglig drift.
Det behøver ikke være dramatiske fejl: En støvsuger uden korrekt jordforbindelse. En slange med for høj modstand. En motor i et hjørne, hvor der sjældent bliver gjort rent. Det er nok.
Zoner er en hjælp. Men de er ikke en garanti. Mange ulykker sker netop uden for de officielle zoner – eller i zoner, som ingen har opdateret siden anlægget blev bygget.
ATEX-zoner er et resultat af en risikovurdering og udpeger områder, hvor der kan forekomme en eksplosiv atmosfære. Zonernes formål er at illustrere niveauet af risiko for eksplosion på baggrund af sandsynligheden for, at en farlig atmosfære opstår og vedvarer. Det er vigtigt at understrege, at zonerne i sig selv ikke beskytter – de danner blot grundlaget for at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som først implementeres bagefter.
Det er her din rolle bliver afgørende. Ikke som ekspert. Men som den, der ved, hvad der foregår – og tør tage ansvar.
Myterne, mange stadig tror på
ATEX er et felt, hvor halve sandheder lever længe. Ikke fordi nogen ønsker at snyde, men fordi systemet er komplekst, og hverdagen kræver hurtige beslutninger.
Her er nogle af de mest udbredte myter – og hvorfor de er farlige:
“Hvis den er CE-mærket, må jeg bruge den i zonen”
Nej. CE-mærket betyder, at producenten erklærer overensstemmelse med en række krav – men det siger ikke noget om, hvorvidt udstyret reelt er godkendt til en bestemt ATEX-zone. Det kræver dokumentation og i mange tilfælde en notified body.
“Zone 22 er ikke farlig – det er jo bare støv”
Støv eksploderer. Især organisk støv: mel, sukker, korn, plast, pulverlak, træ. Og Zone 22 dækker over områder, hvor en eksplosiv atmosfære kan forekomme – ikke hvor den gør det konstant. Det er det uforudsigelige, der er farligt.
“Vores udstyr er nyt – så det er sikkert”
Nyt udstyr kan sagtens være det forkerte udstyr. Vi har set eksempler på fabriksnye støvsugere med plastikhjul og manglende jordforbindelse brugt i ATEX-zoner – en åbenlys sikkerhedsrisiko. Og selvom nogle producenter sætter et “ACD”-mærkat på maskinen, er det ikke en officiel ATEX-godkendelse.
ACD er blot en IEC-klassifikation, der viser, at støvsugeren er designet til at håndtere brændbart støv i områder uden zoneklassificering. Hvis du har behov for dokumenteret Zone 20-sikkerhed, kræver det et fuldt ATEX-certifikat fra et Notified Body efter EN 17348.
“Det er noget arbejdsmiljøfolkene skal tage sig af”
Du er en del af arbejdsmiljøet. Og ATEX-ansvar kan ikke outsources, hvis du står med slangen i hånden eller vælger leverandør. Myterne lever – og derfor sker fejlene igen og igen. Fejl, som kan undgås, hvis man tør stille spørgsmål og kræver dokumentation.
Hvad en ATEX-zone egentlig er – og hvordan du selv kan gøre den mindre
Mange tror, at en ATEX-zone er et bestemt rum. Et lokale, man træder ind i. Men det er ikke rigtigt. En ATEX-zone er et risikoområde, ikke et afgrænset sted på tegningen.
En zone vurderes oprettet dér, hvor der – ifølge risikovurderingen – kan forekomme en eksplosiv atmosfære. Størrelsen på zonen kan variere betydeligt, og den kan i praksis være så lille som en meter omkring en åbning eller udluftning, afhængigt af spredning og opholdstid for det eksplosive støv eller gas.
Her er nogle af de vigtigste måder, du selv kan gøre en forskel:
- Ventilation: God udsugning og luftskifte kan fjerne eksplosivt støv, før det ophobes.
- Lukkede systemer: Hvis procesudstyret er indkapslet og tæt, slipper der intet ud – og zonen forsvinder.
- Oprydning: Støv på hylder, bjælker og kabelbakker er ofte det farligste. Fjern det, og du fjerner brændstoffet.
- Støvsugere: Brug udstyr med korrekt klassifikation og ledningsevne. Det reducerer både risiko og zonens omfang.
- Rutinemæssig rengøring: Ikke bare hver fredag – men som en integreret del af driften.
- Adfærd: Ingen slibning, opfejning, varmt arbejde eller boring i områder med støv – medmindre det er vurderet og kontrolleret.
- Statisk elektricitet: I zoner med brændbart støv, kan statisk elektricitet eller kortslutninger være katastrofale. Minimér risikoen: Ingen mobiltelefoner eller andet elektrisk/elektronisk udstyr, medmindre det er ATEX/Ex-godkendt til den pågældende zone. Det gælder for resten også dine sko.
Det bedste? Du må gerne gøre alt det her selv. Du behøver ikke kalde en ekstern konsulent ind for at rydde op, rense, ventilere eller tage ansvar. Tværtimod. Det er netop det personlige ansvar og daglige valg, som gør forskellen mellem et sikkert miljø – og en zone, der ligger og venter.
Hvordan du spotter det forkerte udstyr – også når det er CE-mærket
En støvsuger ligner en støvsuger. En slange ligner en slange. Og mange gange er det først, når noget går galt, at man finder ud af, at udstyret slet ikke var godkendt til brug i et eksplosivt miljø.
Men du kan faktisk lære at spotte det rigtige og det forkerte – også uden at være ekspert.
Her er nogle tegn, du bør kende:
CE er ikke nok
Et CE-mærke betyder kun, at producenten erklærer overensstemmelse med gældende direktiver. Men det siger intet om, hvilke direktiver – eller hvordan overensstemmelsen er opnået.
ATEX-udstyr kræver særskilt ATEX-mærkning og dokumentation.
Kig efter ATEX-mærket – og forstå det
Et korrekt ATEX-mærket udstyr kunne fx have følgende betegnelse:
CE 0051 II 2D Ex h IIIC T135°C Db
Det betyder:
- CE 0051: CE-mærkning med angivelse af det uafhængige testinstitut, også kaldet Notified Body. I dette tilfælde 0051, som er IMQ, det organ som typisk bruges af Delfin. Hvis CE-mærket derimod står uden NB-nummer, er der tale om selvcertificering – hvilket kun er tilladt for kategori 3-udstyr (typisk Zone 22).
- II: Ikke-mineudstyr
- 2D: Godkendt til Zone 21 (D = Dust)
- Ex h: Beskyttelsesprincip for ikke-elektrisk udstyr (ISO 80079-36/-37). Udstyret er konstrueret, så potentielle tændkilder ikke kan opstå under normal drift eller ved almindelig fejl. Bruges fx på mekaniske komponenter, pumper eller ventilationsdele uden elektriske kredsløb. For elektriske støvsugere anvendes i stedet normalt Ex t (tb/tc) – beskyttelse ved kapsling.
- IIIC: Egnet til ledende støv (fx grafit, aluminium)
- T135°C: Maksimal overfladetemperatur
- Db: Equipment Protection Level (EPL) for Zone 21
• Da = Zone 20
• Db = Zone 21
• Dc = Zone 22
EPL angiver sikkerhedsniveau: Da = højeste, Db = middel, Dc = laveste.
OBS: Hvis udstyret er certificeret af et uafhængigt organ (Notified Body), skal det fremgå med et firecifret nummer efter CE-mærket. Det firecifrede NB-nummer viser, at et Notified Body har været aktivt involveret i overensstemmelsesvurderingen – fx gennem produktverifikation eller kvalitetsstyring af produktionen.
Fravær af NB-nummer kan indikere selvcertificering, hvilket normalt kun er tilladt for kategori 3-udstyr (typisk Zone 22).
Eksempler:
Delfin: CE 0051 (IMQ)
Tiger-Vac: CE 0081 (LCIE Bureau Veritas)
Depureco: Nogle modeller er CE 0080 (INERIS), mens andre er selvcertificerede og har intet NB-nummer.
Hvis en støvsuger derimod kun er mærket med “CE” og “ACD”, uden den udvidede ATEX-dokumentation, er den ikke ATEX-certificeret – og må derfor ikke anvendes til opsugning af brændbare materialer i eksplosionsfarlige zoner.
Er udstyret testet af et notified body?
Når en støvsuger håndterer brændbart støv, dannes der altid en intern Zone 20 – uanset hvor den er placeret.
Zone 20 forekommer typisk indvendigt i udstyr som siloer, snegle, støvsugere og lignende, hvor der konstant eller hyppigt kan være en eksplosiv støvatmosfære. Denne zone kræver, at både elektrisk og ikke-elektrisk udstyr typegodkendes af et notificeret organ som f.eks. IMQ eller TÜV.
Zone 21 udvendigt kræver det samme. Kun Zone 22 udvendigt må i visse tilfælde selvcertificeres.
Men her opstår ofte fejlen:
En støvsuger kan godt være godkendt til at opholde sig i en Zone 22.
Men: Hvis den opsuger brændbart støv, skaber det en indvendig Zone 20 – og dét kræver en notified body-certificering.
Mange bruger derfor ACD-støvsugere i situationer, hvor der kræves udstyr med dokumenteret Zone 20-certificering. ACD er ikke en officiel ATEX-godkendelse og kan ikke erstatte et fuldt ATEX-certifikat fra et Notified Body, når kravene til intern Zone 20-sikkerhed skal dokumenteres.
Slanger og koblinger – de oversete svagheder
Slanger og koblinger kan være kritiske, hvis de ikke leder statisk elektricitet væk. Ifølge EN 60079-32-2 skal hele støvsugerens stel, motorhus, hjul osv. have en samlet jordmodstand på ≤ 10⁶ Ω. Og ifølge EN 17348:2022 skal dele i direkte kontakt med støvstrømmen – fx slanger, pakninger og filtre – have en modstand på < 10⁸ Ω.
Slanger med for høj modstand, plastkoblinger uden afledning eller metaldele uden potentialudligning kan opbygge ladning. Disse tændkilder er usynlige – men livsfarlige.
Kort sagt: Hvis du ikke kan dokumentere, at kravene er opfyldt, har du intet bevis for, at udstyret må bruges i ATEX-zoner. Og så er ansvaret dit – ikke leverandørens.
Det ansvar, ingen har fortalt dig, du faktisk har
Mange, der arbejder i industrien, har aldrig fået et ATEX-kursus, og de der har, kan have glemt det meste. Direktiver og standarder er tungt arbejde, og er de ikke en del af den daglige rutine, glemmes de hurtigt. Men står du slangen i hånden, trykker på knappen eller bestiller den næste maskine, er ansvaret stadigvæk dit – også uden at nogen har sagt det højt.
ATEX er nemlig ikke bare et spørgsmål for sikkerhedsfolk og tekniske rådgivere. Det er en del af din hverdag, hvis du:
- arbejder i områder med støv, dampe eller pulver
- vælger eller bruger elektrisk og mekanisk udstyr
- har ansvar for drift, vedligehold eller indkøb
- udfører rengøring, ventilation eller serviceopgaver
Mange hændelser sker, fordi ingen har følt sig ansvarlig. Eller fordi man regner med, at “nogen andre” har styr på det.
Men der er ingen “nogen andre”. Der er dig – og dit valg i situationen.
Og så til den gode nyhed? Du behøver ikke være ekspert. Du skal bare vide, hvornår du skal stoppe op og stille spørgsmål:
- Må det her bruges her?
- Har vi dokumentation?
- Er der risiko for støvophobning?
- Bør vi få det vurderet – eller bare rydde op?
Ansvar er ikke en byrde. Det er en mulighed for at undgå fejl, før de bliver farlige. Og det starter med, at nogen tør sige det højt.
Sådan kommer du videre – uden at drukne i direktiver
Det kan føles tungt. Paragraffer, mærkninger, standarder, begreber. ATEX kan virke som en jungle. Men det behøver det ikke være. Du skal ikke lære hele regelbogen udenad. Du skal bare vide, hvor du står – og hvad du selv kan gøre. Og du behøver ikke vente – du kan begynde i dag.
Her er en enkel 8-trins guide til at komme i gang – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller lovgivning:
1. Start med materialet
Slå op i databladet for det produkt, I arbejder med. Står der, at det er brændbart? Potentielt eksplosivt? Hvis du er i tvivl – kontakt producenten. Ofte kan de fortælle, hvilken ATEX-zone deres produkt typisk danner. Og kan de ikke, så send os dit datablad – vi hjælper dig gerne videre.
2. Vurder mængden og hyppigheden
Hvor meget støv ser du? Hvor tit opstår det? Er det konstant (fx ved tømning eller blanding), eller sker det sjældent? Det har betydning for, hvilken ATEX-zone der potentielt skal udlægges.
Ifølge EN 60079-10-2 (Annex A, vejledende) kan zonerne illustreres med typiske tider pr. år:
- Zone 20 = > 1000 timer
- Zone 21 = 10–1000 timer
- Zone 22 = < 10 timer.
Tallene er indikative og må ikke opfattes som faste grænser, men som en hjælp til risikovurdering.
Kilde: EN 60079-10-2:2015, Annex A.3
3. Lokaliser støvet fysisk
Gå en runde. Hvor lægger det sig? Hvor kommer det ud? Tag billeder og noter – det bliver vigtigt senere som dokumentation og til zonekort.
4. Find måder at begrænse udslippet
Kan du indkapsle processen? Forbedre ventilationen? Flytte materialehåndteringen? Små ændringer kan mindske eller helt fjerne behovet for zoner.
Men vær opmærksom: Forkert eller overdreven ventilation kan skabe luftstrømme, der spreder støvet til andre områder og dermed udvider zonen.
Kilde: EN 1127-1:2019, afsnit 6.4.2–6.4.3
5. Vent med rengøringen – men planlæg den klogt
Brug ikke koste, klude eller trykluft. Det hvirvler støvet op og øger risikoen. Brug ikke almindelige støvsugere i områder, hvor der kan være eksplosivt støv. Planlæg rengøring, når du har klarhed over zoner og korrekt udstyr.
6. Lav en indledende vurdering af zonetype
Når du kender materiale, mængde og hyppighed, kan du danne dig en foreløbig vurdering – som beskrevet i punkt 2. Det er ikke en endelig klassificering, men det er et godt udgangspunkt.
7. Når du kender zonen – så vælg korrekt udstyr
Først nu giver det mening at vælge ATEX-støvsuger, filterudstyr eller andet. Brug klassificeringerne aktivt – og vær kritisk overfor CE-mærker uden dokumentation.
8. ATEX-zoner er ikke permanente – følg op
Når du har optimeret processer og gjort rent, skal du vurdere situationen igen. ATEX-zoner er ikke statiske – de skal revurderes løbende. Husk også, at en Zone 21 ofte medfører Zone 22 i udkanten. Kend afgrænsningerne og dokumentér dem.
Kort sagt:
Du må gerne tage fat. Du må gerne dokumentere. Du må gerne forbedre.
Det, du gør nu, kan spare virksomheden for både farer og dyre konsulentrunder.
Og vigtigst af alt: Det er tilladt. Det er ansvarligt. Og det er begyndelsen.
Du er næsten i mål – nu mangler dokumentation og synlighed
Hvis du er nået hertil, har du forstået risikoen, taget ansvar og begyndt at handle. Det gør dig til en del af løsningen – og ikke bare én, der håber nogen andre fikser det.
Nu mangler du kun de sidste skridt: dokumentationen og den synlige adfærd.
Dokumentation – det kræver loven
Der er forskel på, hvordan ATEX-dokumentation håndteres i Danmark og Polen – men fælles for begge lande er, at dokumentationen skal være skriftlig, realistisk og tilpasset de faktiske forhold.
I Danmark:
- ATEX-forhold skal indgå i virksomhedens APV (arbejdspladsvurdering). Den kan også udformes som en særskilt ATEX-APV.
- Hvis der er risiko for eksplosion, skal der udarbejdes en eksplosionssikringsdokumentation (ESD) med:
- zonetegning
- risikovurdering
- dokumentation for anvendt udstyr
- Det er ikke et krav at få det lavet eksternt – det vigtige er, at dokumentet findes og dækker forholdene realistisk.
- Grundlaget findes i Bekendtgørelse nr. 268 af 2005.
I Polen:
- Virksomheder skal udarbejde et Dokument Zabezpieczenia Przed Wybuchem (DZPW), hvis eksplosionsfare kan forekomme.
- DZPW skal indeholde:
- klassificering af eksplosionsfarlige områder (zoner)
- vurdering af eksplosionsrisiko
- beskrivelse af tekniske og organisatoriske foranstaltninger
- Dokumentationen er påkrævet i henhold til Rozporządzenie Ministra Gospodarki z dnia 8 lipca 2010 r.
- Den opbevares internt, men kan kontrolleres af Państwowa Inspekcja Pracy (det polske arbejdstilsyn) eller brandsikkerhedsmyndighederne.
Gør zonerne synlige – og sikre
Når du har defineret, hvor zonerne er, så gør dem synlige og forståelige for alle. Det handler ikke kun om regler – det handler om forebyggelse:
- Afmærk zonerne tydeligt på gulv og væg (f.eks. med farvekode, tape, skilt eller QR-link til jeres zonekort)
- Sæt skilte op: Hvad må du ikke i zonen?
– Eksempler:
• Ingen varmt arbejde (slibning, svejsning)
• Ingen gnistfremkaldende værktøj
• Ingen mobiltelefoner
• Kun godkendt fodtøj og udstyr - Informer kolleger og leverandører: De skal kende zonerne – og hvad der gælder.
Det behøver ikke koste meget. Men det viser, at du har forstået alvoren – og skabt et miljø, hvor ATEX ikke er en fare, men en del af jeres kultur.
Brug for konkret vejledning?
Vi hjælper virksomheder hver uge med at:
- forstå og afgrænse deres zoner
- vælge korrekt udstyr til støv og zone
- undgå faldgruber med mærkning og myter
- forberede dokumentation og plan for ATEX-sikker drift
Vi laver ikke formel zoneklassificering – men vi hjælper dig med at tage ansvar og få overblik, før du involverer andre.
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte os.
Thomas Lyngskjold
August, 2025
