Hvorfor blev ATEX til?

For at forstå hvorfor vi er kommet frem til endnu en standard, er det historiske forløb vigtigt. For som skrevet: Alting ændrer sig, og ikke mindst når vi bliver klogere.

Før ATEX-direktiverne var der ingen fælles europæiske regler for håndtering af eksplosionsfarlige atmosfærer. Hver medlemsstat havde sine egne standarder, hvilket skabte et lappetæppe af forskellige sikkerhedskrav. Virksomheder vidste ikke, om deres udstyr var sikkert nok, når det skulle bruges i andre lande. Og når ulykkerne skete – og det gjorde de – var det ofte fordi forskellige standarder ikke talte sammen.

Den franske kornsilo der blev et vendepunkt i støvsikkerhed

I det sydvestlige Frankrig, nær byen Blaye ved Gironde-floden, lå en stor kornsilo, som spillede en central rolle i områdets landbrugsøkonomi. Den 20. august 1997 blev siloen ramt af en voldsom eksplosion, der med ét forvandlede den til et inferno af flammer og kollapsende betonkonstruktioner.

Eksplosionen startede i siloens nordlige forhal – et område hvor fint kornstøv havde ophobet sig over tid. Da en ukendt tændkilde antændte partiklerne, forplantede flammefronten sig med chokbølgeagtig hastighed gennem galleriet, som forbandt de mange siloer.

Ødelæggelserne var enorme. Flammefronten bevægede sig horisontalt gennem de smalle forbindelsesgange, hvor et tyndt lag støv langs væggene blev hvirvlet op og skabte grundlag for en sekundær – og langt kraftigere – støveksplosion. Over to tredjedele af siloens 44 kamre kollapsede delvist eller fuldstændigt, og det øvre galleri blev jævnet med jorden.

Konsekvenserne var tragiske: 11 mennesker mistede livet, heraf syv ansatte i SEMABLA, tre teknikere i administrationsbygningen og en fisker, der blev fundet flere dage senere begravet i murbrokkerne. Yderligere én person blev alvorligt såret.

Eksplosionens kraft kunne mærkes langt omkring. Projektiler af beton, metal og glas blev kastet over 100 meter væk, og mindre fragmenter blev fundet helt op til 500 meter fra anlægget. Flere nærliggende bygninger fik knuste vinduer, og lokale virksomheder rapporterede skader på installationer.

Blaye-ulykken blev et afgørende wake-up call i europæisk sikkerhedstænkning. Den viste med al tydelighed, at selv et tyndt lag støv kan udløse en kædereaktion af eksplosioner, og at konsekvenserne rækker langt ud over selve produktionsanlægget.

Skoleeksemplet fra Aars: To eksplosioner – og ingen læring

Virksomheden Dangrønt i Aars begyndte i 2001 at producere træpiller. Træmelet blev lagret i en stor hal med op til 500 tons materiale – et massivt mellemdepot af brændbart støv.

I 2002 eksploderede anlægget første gang. Eksplosionen ødelagde taget og trykkede vægge og porte ud. En truckfører overlevede mirakuløst. Politiets konklusion var, at en gnist fra møllen havde antændt støvet. Sagen blev lukket uden videre undersøgelse.

Men otte år senere – i 2010 – eksploderede anlægget igen. En frontlæsser antændte træmelet under en rutineopgave. Denne gang døde en medarbejder af sine forbrændinger. Også nu blev fokus rettet mod teknikken, ikke processerne bag. Mellemlageret – kernen i problemet – blev aldrig identificeret som årsag.

Historien om Dangrønt er ikke bare fortællingen om to eksplosioner. Det er fortællingen om, hvad der sker, når vi ikke lærer af det første uheld; Når der ikke spørges ind til arbejdsgange, designvalg og grundlæggende sikkerhed.

Det, der eksploderede, var ikke bare træmel – det var fraværet af kritiske spørgsmål.

Hvad dækker ATEX-direktiverne egentlig over?

• ATEX 137 (1999/92/EC): Gælder for virksomheder og arbejdsgivere. Det handler om at kortlægge zoner, uddanne medarbejdere og minimere risici.
• ATEX 114 (2014/34/EU): Gælder for udstyrsproducenter. Den fastlægger, hvordan produkter – som f.eks. støvsugere – skal designes, testes og mærkes.
• Navnet ATEX stammer fra det franske ‘AtmosphèresExplosibles’.

Når én støveksplosion bliver til mange – og hvorfor det ikke bare er en myte

Mange forestiller sig, at en støveksplosion er én enkelt, voldsom hændelse. Men i virkeligheden er det ofte det, der sker bagefter, der gør mest skade.

Selv et tyndt lag støv på under 1 mm kan skabe en eksplosiv atmosfære, hvis det bliver hvirvlet op i luften – og det gør det, hvis noget eksploderer et andet sted først. For en eksplosion skaber altid en trykbølge, som en kæmpe blæsebælg, der puster alt støv op i luften.

Når gnister eller ild fra den første eksplosion spreder sig, antændes det hvirvlede støv og skaber en sekundær støveksplosion. Det er ofte den, der ødelægger bygninger og koster liv – en dominoeffekt med katastrofale konsekvenser.

Vi har aldrig haft problemer…

Du har måske hørt det før – eller sagt det selv: “Vi har brugt den samme støvsuger i årevis. Der er aldrig sket noget.”

Men det er netop det farlige ved eksplosionsfare: Det går godt. Indtil det ikke gør. Eksplosioner sker heldigvis sjældent – men når de gør, er skaden voldsom og uoprettelig. I princippet lidt det samme som med en forsikring. Den er aldrig sjov at betale, men det bedste man har brugt penge på, når uheldet er ude og den skal bruges.

Fra komponent-certificering til helhedsvurdering

Er det så nok at der står ATEX eller EX på støvsugeren – for så den må jo være godkendt? Ja, og nej. ATEX-mærkningen har længe været brugt som en form for “tillidsstempel”. Men det er ikke alle, der ved, at man tidligere kunne nøjes med at certificere en enkelt komponent, f.eks. motoren – og stadig sælge hele maskinen som ATEX-godkendt.

Med EN 17348:2022 ændrede det sig. Nu skal hele støvsugeren vurderes – fra slanger og filtre til hjul og tætningslister. Det er ikke nok, at én del er sikker. Det er helheden, der tæller. Så et fint klistermærke er ikke nok til at beskytte dig og dine kolleger.

EN 17348:2022 blev officielt harmoniseret med ATEX-direktivet 2014/34/EU i marts 2023. Fra august 2024 blev den også harmoniseret med Maskindirektivet 2006/42/EF. Dermed er standarden nu et centralt referencepunkt for begge direktiver – og det betyder, at producenter kan bruge den som “formodning om overensstemmelse”, når de CE-mærker deres udstyr.

Støveksplosioner opstår der, hvor ingen kigger

Det tekniske klistermærke er altså ikke nogen garanti i sig selv. Men heller ikke støv i luften – eller fraværet af det – fortæller hele historien. For støveksplosioner opstår ofte der, hvor ingen kigger.

“Der er jo ikke støv i luften – så hvorfor zoneklassificere?” Fordi det ikke er det synlige støv, der er farligt. Og selv hvis du føler dig tryg ved udstyret, er det værd at huske, at støv ofte gemmer sig, hvor ingen kigger.

Støveksplosioner starter tit med fine partikler, som man næsten ikke ser. De lægger sig i hjørner, bag maskiner, under reoler. Når noget eksploderer et andet sted, hvirvles støvet op og antændes af ild og gnister fra den første eksplosion – og så er du pludselig midt i en sekundær eksplosion.

Mere end 50 % af støveksplosioner starter et andet sted end der, hvor ulykken sker. Og det er ofte de sekundære eksplosioner, der er farlige for mennesker, bygninger og maskiner, for vi ved ikke i hvilken retningen eksplosioner skaber nye eksplosioner.

Udluftning, ventilation og gnistfri motorer er godt – men de forhindrer ikke, at en eksplosion spreder sig gennem rør og beholdere. Derfor bør din risikovurdering altid være et billede af helheden.

Hvad kræver EN 17348:2022 – og hvorfor det er vigtigt

Tidligere var det nok, at en industristøvsuger havde et ATEX-mærkat et sted på kabinettet. Måske var motoren gnistfri, eller slangen antistatisk. Men der var ingen fælles standard, som samlede kravene til hele maskinen – fra filtrering og tæthed til materialevalg og elektrisk afledning. Det gjorde det svært at vide, hvad man egentlig købte – og endnu sværere at dokumentere, at det var sikkert i praksis.

EN 17348:2022 ændrede det fundamentalt. For første gang sætter en standard klare og kontrollerbare krav til, hvordan en industristøvsuger skal være konstrueret og dokumenteret, hvis den skal bruges i områder med eksplosionsfare – særligt Zone 20. Det handler ikke længere kun om mærkater, men om reelle, målbare egenskaber.

Standarden er desuden omfattende i sit omfang. Den dækker ikke kun klassiske støvsugere til faste og tørre materialer, men også vådsugere, transportable enheder og både elektriske og pneumatisk drevne modeller. Dens krav gælder også for tilbehør, som slanger, hjul og mundstykker, hvis de kommer i kontakt med støvstrømmen. På den måde sikres det, at hele systemet – og ikke kun selve maskinen – lever op til de samme sikkerhedskrav.

Krav i EN 17348:2022 – og hvad de betyder for dig

Dobbelt filtrering: 

Støvet skal først tilbageholdes i et primært filter (minimum ISO 15E – en filterklasse, der svarer til det tidligere EN 1822 E11-niveau og nu defineres i ISO 29463. Det betyder, at filteret skal kunne tilbageholde mindst 95 % af partikler i størrelsen 0,3–1 µm), og derefter i et HEPA H14-filter, der fungerer som ekstra sikkerhed. Tænk på HEPA-filteret som det sidste stop – det skal fange det, der ikke blev fanget i første omgang.

Zone 20 internt: 

Indersiden af støvsugeren, hvor støvet samles, skal betragtes som en eksplosiv atmosfære. Det betyder, at alle indvendige komponenter skal kunne håndtere eksplosiv støv-luft-blanding uden at blive en tændkilde.

Afledning af statisk elektricitet: 

Støv kan opbygge ladning, som skaber gnister. Derfor stilles der to krav til elektrisk modstand:

• EN 60079-32-2 kræver, at hele udstyret – fra beholder og motorhus til stel og hjul – har en samlet jordmodstand på ≤ 10⁶ Ω.
• EN 17348:2022 supplerer med et specifikt krav til dele, der er i direkte kontakt med støvstrømmen, såsom slanger, filtre og pakninger. Her må modstanden være < 10⁸ Ω.

Begge værdier skal overholdes og kunne dokumenteres gennem måling med egnet instrument.

Tæthed og holdbarhed: 

Støvsugeren skal være testet for at sikre, at der ikke siver støv ud i motorrummet. Den skal kunne holde til både slag, slid og aldring – og stadig være sikker flere år efter købet.

Standarden beskriver detaljerede testprocedurer for blandt andet støvindtrængning, termiske påvirkninger, slagfasthed og aldringstests. Eksisterende udstyr, der ikke er testet efter EN 17348:2022, kan fortsat anvendes, men nye modeller skal opfylde kravene. Mange producenter vælger dog frivilligt at opgradere deres dokumentation og testresultater for ældre modeller, så de står stærkere ved audit og kan fremstå mere troværdige over for kunder og myndigheder.

En forvirring, der er til at tage og føle på

Som vi ofte ser, forsøger nogle producenter at gøre det så let som muligt for sig selv. Når det gælder ATEX, kan det være katastrofalt. Bøjes ordene, så marketingafdelingen får noget nyt og spændende at fortælle, kan kunden ende med et produkt, der kun lever op til standarden på glittet papir. Det ser vi i skrivende stund ske, og derfor bør du holde tungen lige i munden, når producenter omtaler Zone 20 og EN 17348:2022.

Der er forskel på tre niveauer:

1. At sige, at man lever op til EN 17348:2022. Her har producenten læst standarden og vurderet, at deres design matcher kravene. Det kan spænde fra en grundig intern test til en ren papirgennemgang.
2. At dokumentere, hvordan man lever op til EN 17348:2022. Her fremlægges testrapporter, risikovurderinger og beskrivelser af de metoder, der er brugt til at vurdere f.eks. potentialudligning, tæthed og filtrering.
3. At være certificeret af et Notified Body. Her har en uafhængig tredjepart testet og godkendt udstyret og udstedt et officielt ATEX-certifikat. Dette gælder typisk for kategori 1-udstyr, hvor Zone 20 internt hører til.

Vores erfaring og formodning er, at nogle producenter nøjes med niveau 1 – f.eks. ved blot at skrive i manualen, at maskinen “overholder EN 17348” – og alligevel markedsfører deres udstyr som Zone 20 i henhold til standarden. På papiret kan det lyde korrekt, men uden dokumentation (niveau 2) eller Notified Body-certifikat (niveau 3) er det vanskeligt for en kunde at vide, hvor grundigt kravene er fulgt.

Som køber har man ikke ret til at få udleveret hele det tekniske dossier. Men man kan bede om dokumentation, der viser hvordan standarden er anvendt, og som er bilagt relevant testdokumentation. Det er også rimeligt at bede om certifikater for de enkelte komponenter, eksempelvis filtre.

For dig som køber betyder det, at du altid bør bede om tydelig dokumentation. Og ønsker du at være helt på den sikre side, kan det være en god løsning at vælge udstyr, som er certificeret af et Notified Body.

Zone 20 – den skjulte fare inde i støvsugeren

Når man taler om ATEX-zoner, tænker de fleste på selve rummet – et lokale, et produktionsområde, eller måske et lukket rum omkring en proces. Men Zone 20 handler ikke kun om omgivelserne. Den handler også om det, der sker inde i selve støvsugeren.

EN 17348:2022 slår fast, at det indvendige rum i en støvsuger – altså der, hvor støvet samles – skal betragtes som en eksplosiv atmosfære. Det er dér, fint brændbart støv ophobes. Det er dér, der kan opstå turbulens. Og det er dér, at gnister, varme overflader eller statisk elektricitet kan antænde støvet – og skabe en eksplosion.

Zone 20 betyder, at der er – eller ofte kan være – en eksplosiv atmosfære konstant eller hyppigt. Det er ikke en “nødsituation”. Det er en forventet tilstand.

Det gælder f.eks. når du suger fint plast-, mel-, sukker-, træ- eller metalstøv, eller opsamler støv i en lukket beholder, hvor det ikke forsvinder ud i det fri, men i stedet ophobes over tid – og hurtigt overstiger den kritiske grænse, hvor selv under 1 mm støv kan være nok til at skabe en eksplosiv atmosfære. 

Det gælder også når du anvender et HEPA-filter som sidste led i filtreringen. Fordi filteret er så effektivt, bliver støvet i systemet og kan ikke forsvinde ud. Over tid opstår der en høj koncentration af fint, tørt støv – og netop det er kernen i en eksplosiv atmosfære.

Mange bliver overraskede over, at man skal tænke på støvsugerens indre som en farlig zone. Men det er netop dét, der adskiller den gamle tankegang fra den nye virkelighed: Det er ikke kun omgivelserne, der er farlige. Udstyret i sig selv kan også blive et eksplosionspunkt – hvis ikke det er bygget korrekt.

Lovgrundlaget i dag: ATEX + EN 17348:2022

Når man taler om ATEX, hører man ofte sætningen: “Den er CE-mærket, så den er godkendt.” Og ja – CE-mærket betyder, at producenten erklærer, at produktet overholder gældende lovgivning. Men det siger intet om hvordan. Derfor skal man vide, hvilket direktiv og hvilken standard produktet bygger på.

ATEX-direktivet kræver, at alt udstyr, der bruges i eksplosionsfarlige områder (som støvsugere, filtre, slanger osv.), skal:

• Designes, konstrueres og testes korrekt
• Mærkes med zoneklassificering, temperatur og Ex-symbol
• Være dokumenteret med et teknisk dossier og overensstemmelseserklæring

Men direktivet går ikke i detaljer om hvordan støvsugerproducenten opfylder kravene. Det er her standarderne kommer ind. EN 17348:2022 er en harmoniseret standard under ATEX 2014/34/EU. Det betyder, at hvis producenten opfylder kravene i standarden, har man formodning om overensstemmelse med direktivet.

Med andre ord: Følger støvsugerproducenten standarden, har han den stærkest mulige dokumentation for at overholde loven. Det gør det betydeligt lettere at bevise overensstemmelse, hvis myndighederne stiller spørgsmål.

Det er vigtigt! For hvis noget går galt, spørger myndighederne ikke: “Havde den et mærke?” De spørger: “Kan du dokumentere, at den opfyldte kravene?”

EN 17348:2022 er i den sammenhæng en livline: Den samler kravene ét sted, og den gør det muligt at sige: “Ja – denne støvsuger er testet og dokumenteret efter den anerkendte standard for Zone 20 indvendigt.”

Overholder din støvsuger EN 17348:2022?

Det hurtige svar er: det er ikke nok bare at tjekke overensstemmelseserklæringen. Selv hvis producenten har angivet EN 17348:2022 under benyttede standarder, kan der være stor forskel på, hvor grundigt kravene er fulgt. Som vi skal se, er der nemlig forskel på at påstå overensstemmelse og faktisk at dokumentere den.

Men hvad er en overensstemmelseserklæring – og hvor finder jeg den?

Overensstemmelseserklæringen er det dokument, hvor producenten skriftligt erklærer, at produktet overholder de relevante EU-direktiver og -standarder. Det er med andre ord en juridisk bindende garanti for, at udstyret lever op til loven.

Den skal altid indeholde:

• Navn og adresse på producenten
• Hvilke direktiver produktet er omfattet af (f.eks. ATEX, Maskindirektivet)
• Hvilke standarder der er brugt til at vise overensstemmelse (f.eks. EN 17348:2022)
• Serienummer eller produkttype
• Underskrift fra ansvarlig person hos producenten

Den findes ofte som en del af brugsanvisningen – så den ikke forsvinder. Men den kan også være udleveret særskilt i en mappe eller et datablad.

 Uanset hvad, er det det vigtigste juridiske dokument, du har, og du har krav på at få den udleveret ved køb.

Hurtig tjekliste

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din støvsuger lever op til de nyeste krav, er her en hurtig tjekliste:

• Har den dobbelt filtrering (ISO 15E + HEPA H14)?
• Er der dokumentation for tæthed, støvindtrængning og aldring?
• Er den mærket med zone (f.eks. Zone 20) og temperaturklasse (f.eks. T80 °C)?
• Kan du måle jordmodstand under 10⁸ ohm på slanger, hjul og pakninger?
• Er zoneklassificeringen nævnt i brugsvejledningen eller CE-erklæringen?
• Er EN 17348:2022 angivet i overensstemmelseserklæringen under anvendte standarder?

Bemærk: Nogle af disse tjek kræver teknisk udstyr eller ekspertise. Kontakt din leverandør, hvis du er i tvivl om dokumentationen.

Fra indvendig Zone 20 til det større ATEX-billede

Indtil nu har vi talt om indersiden af støvsugeren – og de krav, EN 17348:2022 stiller til materialer, filtrering, zoneklassificering og afledning af statisk elektricitet.

Det er vigtigt. Men det er kun halvdelen af billedet. For hvor støvet kommer fra – og hvordan det bevæger sig i rummet omkring – har lige så stor betydning.

En støvsuger kan være godkendt til Zone 20 indvendigt. Men hvad hvis den står i et område, hvor der også kan opstå eksplosiv atmosfære?

Her er det stadig de klassiske standarder som EN 60079-10-2 (klassificering af støvatmosfærer) og EN 1127-1 (eksplosionsbeskyttelsesprincipper), der gælder. Vi gennemgår dem ikke her – men du kan læse mere i vores artikel ATEX ABC, hvor vi forklarer zonerne trin for trin.

Hvad gør du nu?

Har du læst med hele vejen, sidder du måske stadig med flere spørgsmål end svar – og det er helt okay. Vi ved, at det kan virke komplekst at finde rundt i direktiver, zoneklassificering og nye standarder som EN 17348:2022. Og det er helt fair – det er ikke din opgave at kende alle detaljer.

Men det er vigtigt at vide, om det udstyr du bruger, er sikkert – og kan dokumenteres som sikkert.  Er du i tvivl, så spørg os. Vi hjælper dig gerne med at vurdere, om din løsning lever op til de nyeste krav – helt uforpligtende.

Det vigtigste er ikke, hvad du vælger – men at du kan stå på mål for det, du vælger.

Januar 2025

Thomas Lyngskjold

Relaterede artikler

Det usynlige svageste led

Det usynlige svageste led

Er der krav til tilbehør og slanger i ATEX-zoner? Ja. Klare, målbare og bindende krav. ?…

ATEX ABC – Før der er gnister, er der valg – dine valg

ATEX ABC – Før der er gnister, er der valg – dine valg

ATEX bliver ofte fremstillet som noget teknisk. Som noget, der bor i standarder, direktiver og manualer….

Opsamling af syrer og ætsende væsker

Opsamling af syrer og ætsende væsker

Vi opsamler farlige væsker med klude – men bygger ATEX-anlæg…