Eksplosionssikre støvsugere til brændstofhåndtering i forsvaret – derfor vælger flyvevåbnet Tiger-Vac.
Når brændstof bliver et arbejdsmiljøproblem.
Brændstofrester, dampe og statisk elektricitet udgør ikke bare en teknisk udfordring – de udgør en potentiel tændkilde. I både militære og industrielle miljøer, hvor brændbare væsker håndteres dagligt, er risikoen for eksplosion reel. Derfor kræver defueling, depuddling og rengøring af tanke langt mere end almindeligt udstyr.
Virksomheden har base i Québec, Canada – og med et ben solidt plantet i både det europæiske og nordamerikanske marked har Tiger-Vac skabt sig et navn, hvor det gælder allermest: i de eksplosionsfarlige zoner, hvor ingen fejl er tilladt. Deres eksplosionssikre vakuumsystemer bruges til daglig ved amerikanske flybaser, og udstyret er officielt anbefalet af U.S. Air Force.
Men løsningerne er ikke kun forbeholdt amerikanerne. Med fuld ATEX-overensstemmelse og tilstedeværelse i Europa er Tiger-Vac i dag en af de få producenter, der forener canadisk produktion, europæisk zoneklassificering og dokumenteret militær brug.
Militære krav til sikker brændstofhåndtering
Brændstof er aldrig bare brændstof i militære sammenhænge. Det er en risiko, en proceduredetalje og et ansvar, der ofte ender i hænderne på teknikere og vedligeholdelsesteams, som arbejder tæt på både fly og mennesker. Når et kampfly som F-35 returnerer fra en mission, er det ikke nok at koble slanger fra og tørre efter. Restbrændstof, dampe og utilsigtet spild skal håndteres effektivt – og uden at skabe nye farer.
I disse situationer er det ikke længere nok med “industriel kvalitet”. Det kræver udstyr, der ikke bare er bygget til at klare væsker, men til at modstå eksplosioner. Udstyr, der ikke genererer gnister. Der er jordet. Der kan betjenes med handsker. Der ikke suger mere ilt ind i et lukket rum, end det kan filtrere sikkert ud igen.
Det er også her, man opdager, at ikke alle støvsugere er skabt lige. Mange af de maskiner, der bruges i traditionelle værksteder eller produktionsmiljøer, vil ganske enkelt ikke være tilladt i en NATO-godkendt hangar – og slet ikke i nærheden af brændstoftanke, hvor antændelsespunkterne er lavere end temperaturen på en varm sommerdag i Sydeuropa.
Derfor stiller forsvarssektoren krav, som kun få leverandører kan leve op til. Ikke bare tekniske krav, men krav til dokumentation, test, redundans og robusthed. I netop det spændingsfelt har Canadiske Tiger-Vac fundet sin plads.
Afprøvet og anbefalet af U.S. Air Force
Da teknikere fra U.S. Air Force første gang trillede en Tiger-Vac industristøvsuger ind i hangaren på Eglin Air Force Base, var det ikke for at vurdere designet. Det handlede om noget langt mere jordnært – og langt mere eksplosivt. Hver dag skulle der fjernes restbrændstof, dampe og støv under flykroppene. Hver dag blev nogen sendt ind i zoner, hvor en gnist kunne være nok.
Der findes udstyr, der på papiret kan håndtere den slags. Men i det amerikanske forsvars testprogram, Management and Equipment Evaluation Program – bedre kendt som MEEP – er papiret kun begyndelsen. Her bliver produkter udsat for virkeligheden. Og det var præcis, hvad der skete. Tiger-Vac blev brugt, ikke blot evalueret. Ikke blot gennemgået – men gennemført. Og konklusionen blev skrevet sort på hvidt: “The Tiger-Vac is recommended for Air Force use.”
Anbefalingen blev siden offentliggjort i en intern teknologibulletin. Ikke for at promovere et brand – men fordi man havde fundet et stykke udstyr, der kunne løse en konkret opgave med et minimum af risiko. Filtreringssystemet, det eksplosionssikre hus, jordingssystemet – alt det, der stod i manualen – fungerede, da det gjaldt.
I dag, over tyve år senere, bruges Tiger-Vac stadig i amerikansk forsvarslogistik og vedligehold. Ikke som et navn, men som et værktøj. Det er det, der gør forskellen.
ATEX, EU og forskellen på certificering og tillid
Når man taler sikkerhed i eksplosionsfarlige områder i Europa, taler man ATEX. Det er ikke bare et mærke på en maskine – det er en juridisk og teknisk ramme, som afgør, om udstyr overhovedet må bruges i visse zoner. Zone 1. Zone 21. Zone 22. De er ikke navne – de er advarsler.
Tiger-Vac har for længst forstået, at hvis man vil være relevant i europæiske risikozoner, skal man mere end oversætte sin dokumentation. Man skal forstå den europæiske måde at tænke ansvar på. Derfor produceres deres støvsugere i rustfrit stål og aluminium, ikke bare for holdbarhedens skyld, men for at eliminere gnistdannelse. Derfor bruger de aktivt kul til at opfange opløsningsmiddeldampe – ikke bare for komfortens skyld, men for at sikre, at ingen tændkilde undslipper filtreringen. Og derfor er hele systemet gennemgående antistatisk – fra sugeslange til udblæsning.
Selv deres hjul er udvalgt med tanke på gnistfri drift.
De modeller, der bruges i både amerikansk og europæisk luftfartsvedligeholdelse, kan leveres i versioner, der overholder kravene i direktiv 2014/34/EU – det, vi kender som ATEX-direktivet. Flere modeller lever op til det, som EN 17348 i dag kræver, når man håndterer brændbare væsker, dampe og støv i kombination. Det er ikke bare lovgivning. Det er virkelighed, og det er præcis dér, Tiger-Vac placerer sig.
De bruger ikke ATEX som et salgsargument. De bruger det som minimumsstandard – og sætter til gengæld barren så højt, at det sjældent giver mening at sammenligne. I miljøer, hvor én fejl kan koste et fly, en bygning eller et menneske, vælger man ikke mellem gode løsninger. Man vælger det, der er bevist. Og dér står Tiger-Vac ofte alene.
Hvad adskiller Tiger-Vac fra andre løsninger
På overfladen kan det ligne noget, man har set før: en rustfri tank, nogle hjul, en sugeslange og en kontakt. Men det, der adskiller Tiger-Vac fra de fleste andre industristøvsugere, ligger ikke i det, man ser. Det ligger i det, man ikke behøver tænke over, når man bruger den.
Det starter med konstruktionen. Ikke bare eksplosionssikret – men bygget fra bunden til at fungere, hvor gnister er dødelige. Ikke noget med eftermonterede sikkerhedszoner eller antistatiske kits som tilvalg. Hver detalje er tænkt som en del af en kæde, hvor intet led må svigte: jordforbindelse i hele strukturen, indvendige foringer, sugearme med metalspiral, hjul med afledende gummi, og udblæsning gennem aktivt kul.
Men det stopper ikke ved materialevalget. Det fortsætter med funktionaliteten. Flere modeller er udstyret med Dead Man Brake – et system der kræver aktivt tryk for at kunne bevæges. Ikke som en gimmick, men for at sikre, at ingen maskine ruller, mens operatøren fumler med slanger i en dampsky. Andre modeller kan tippes hydraulisk, så de kan tømmes uden løft – også når de står på tungt brændstof. Det er ikke komfort. Det er risikominimering.
Og så er der filtreringen. Når Tiger-Vac siger HEPA, mener de 99,995 % ved 0,3 mikron. Ikke i laboratoriet, men ved arbejdspunktet. Kombineret med ULPA og aktivt kul holdes både partikler og dampe fanget. Der er ikke tale om en generel opgradering. Det er en konstruktion, hvor filtrene er lige så centrale som motoren.
Alt det tilsammen gør, at Tiger-Vac ikke bare leverer en industristøvsuger. De leverer et sikkerhedsniveau, der i mange tilfælde overgår kravene – og efterlader konkurrenterne med et valg: enten at forsøge at følge trop eller finde en anden kategori at konkurrere i.
Fra hangarer til felten – Tiger-Vac i operationel brug
Det er nemt at tale om zoner og direktiver i et mødelokale. Det er straks sværere, når brændstof lugter i næsen og tiden er knap. Det er her, Tiger-Vacs støvsugere gør deres arbejde uden at gøre væsen af sig – i miljøer, hvor udstyr ikke skal imponere, men bare virke. Hver gang.
I flyhangarer som dem på Eglin Air Force Base fungerer Tiger-Vac som en fast del af klargøringen. Efter en flyvning bliver restbrændstof og dampe fjernet med udstyr, der er konstrueret til at kunne tåle både atmosfæren og opgaven. Det handler ikke om rengøring, men om sikkerhedsberedskab. Teknikere arbejder tæt på luftindtag, åbne brændstoftanke og varme komponenter. Enhver fejlkilde – også en elektrisk gnist – skal elimineres. Det er derfor, Tiger-Vac er der.
Men det stopper ikke i hangaren. Der findes mobile enheder, udstyret med pneumatiske systemer og antistatiske hjul, som kan bruges direkte ved tankningsstationer, ved depoter og på flyvestationer med uforudsigeligt terræn. Nogle modeller leveres med hydraulisk tipfunktion, så tanken kan tømmes i felten uden tunge løft. Andre er udstyret med sugekurve og nitrilslanger, så man kan nå dybt ind i beholdere, hvor restbrændstof har samlet sig.
Og mens Europa måske endnu ikke har set den fulde udbredelse, er der ingen tvivl om, at NATO har. Tiger-Vacs støvsugere bærer NSN-numre – NATO Stock Numbers – og er dermed godkendt til militær logistik og forsyning på tværs af grænser. Det betyder, at de allerede er en del af de systemer, som forsyner europæiske operationer i felten.
Det er ikke udstyr, der skal overbevise nogen med brochurer. Det er udstyr, der taler sit eget sprog, når det først er i brug.
Konklusion: Når sikkerhed ikke må improviseres
Europa opruster. Ikke nødvendigvis af lyst, men af nødvendighed. Trusselsbilledet har ændret sig, og med ét er militært materiel igen blevet en prioritet. I skyggen af politisk hastværk bliver der købt ind, ofte i blinde, og ønsket om at vise handlekraft risikerer at overhale fornuften. Men netop derfor er det nu, man skal stoppe op og spørge: Hvad virker allerede? Hvad er dokumenteret? Hvad har stået sin prøve?
Tiger-Vac har ikke opnået sin position ved at følge strømmen, men ved at levere løsninger, der har fungeret under pres – i miljøer hvor fejl ikke er tilladt. Deres industristøvsugere er ikke nye på markedet. De er forankret i mere end tyve års erfaring med eksplosionsbeskyttet arbejde i luftfart og forsvar, både i USA og i NATO-regi.
Det er ikke teknologi for teknologiens skyld. Det er sikkerhed, der er blevet konkret. Ikke alene fordi deres løsninger lever op til ATEX og EN 17348, men fordi de allerede er i drift dér, hvor vi andre kun læser risikovurderingen.
Hvis du arbejder i en sektor, hvor ATEX-zoner ikke bare er teoretiske, men en del af din dagligdag, så er spørgsmålet enkelt:
Vil du stole på det, der lige er lanceret – eller vælge det, som allerede har været i brug under skarpe forhold?
Vigtige reguleringer
| EU-Reguleringer | USA/Canada -Reguleringer |
|---|---|
| Reguleringer vedrørende udstyr i eksplosive atmosfærer (farlige områder) ATEX-direktiv (2014/34/EU) | Elektriske installationer i Ex-områder NFPA 70 (National Electrical Code) |
| Zoner i arbejdsmiljøet ATEX-arbejdsdirektiv (1999/92/EF) | Sikker opbevaring af brandfarlige væsker NFPA 30 (Flammable and Combustible Liquids Code) |
| Ikke-elektrisk udstyr i Ex-zoner EN ISO 80079-36:2016 | Arbejdspladssikkerhed i relation til støv og HEPA-filtre OSHA (Occupational Safety and Health Administration) |
| Design uden antændelseskilder EN ISO 80079-37:2016 | Miljøregler og sundhedsfarer EPA (Environmental Protection Agency) |
| Støvsugere til miljøer med brændbart støv EN 60335-2-69:2012 | |
| Klassificering og godkendelse af kemiske stoffer REACH-regulation | |
| Mærkning og advarsler for kemiske stoffer CLP-regulation |
Maj, 2025




