Fagudtrykkene i dagligt sprog. Søgefeltet finder begreberne på dansk, engelsk og polsk, så du kan slå op uanset hvilket sprog du tænker på. De polske termer er afskrevet fra kilder, hvor de faktisk optræder, ikke oversat af os.
Brodannelse er, når materialet danner et hvælv hen over udløbet og bærer sin egen vægt, så siloen er fuld, men intet kommer ud. Broen kan være mekanisk, hvor partiklerne kiler sig fast i hinanden i en for lille åbning, eller kohæsiv, hvor materialet har fået styrke nok til at stå selv. De to har forskellig årsag og forskellig løsning, og det er derfor, den samme vibrator ikke hjælper alle steder.
Også kaldt: brodannelse, hvælv, materialebro
Bulkdensitet er materialets vægt per rumfang i løs eller pakket tilstand. Den indgår i dimensioneringen af enhver vibrator, fordi den centrifugalkraft, der skal til, hænger sammen med massen, der skal sættes i bevægelse. Forskellen mellem løs og pakket bulkdensitet giver kompressibiliteten, som er en direkte indikator for brodannelsesrisiko.
Også kaldt: bulkdensitet, rumvægt, massefylde i løs tilstand
Centrifugalkraft er den kraft, en roterende vibrator afgiver, opgivet i kilogram eller newton i producentens data. Sammen med frekvensen er det hovedtallet i dimensioneringen. En tommelfingerregel siger, at kraften skal stå i forhold til massen af det materiale, der skal sættes i bevægelse, ikke til siloens samlede indhold. For stor kraft er ikke bare spild; den føder direkte ind i den udmattelsesbetragtning, EN 1991-4 kræver.
Også kaldt: centrifugalkraft, slyngkraft
EPL, Equipment Protection Level, angiver risikoen for, at udstyret bliver en tændkilde. For støv bruges Da, Db og Dc, hvor Da er højeste beskyttelse og hører til zone 20, Db til zone 21 og Dc til zone 22. Det står sidst i mærkningen, for eksempel Ex h IIIC T125 C Db. Det er en anden måde at udtrykke det samme på som kategorierne 1D, 2D og 3D, og de to systemer optræder ofte side om side på samme skilt.
Også kaldt: epl, beskyttelsesniveau, da, db, dc
Ex h betyder ikke-elektrisk eksplosionsbeskyttelse. Bogstavet h på mærkepladen dækker over beskyttelsestyperne c, b og k defineret i EN ISO 80079-37. For pneumatiske vibratorer er det næsten altid c, konstruktionssikkerhed, altså lejespil, materialepar der ikke giver friktionsgnister, og styring af overfladetemperatur. Det er samtidig beviset for, at en rent pneumatisk vibrator er ATEX-udstyr i egen ret og ikke bare tilbehør.
Også kaldt: ex h, ikke-elektrisk beskyttelse, konstruktionssikkerhed
Fluidisering er, når der blæses en tynd film af luft ind langs væggen, så materialet slipper og begynder at glide. OLI kalder produktgruppen aeratorer, altså fluidiseringspuder I100 og fluidiseringsdyser U. Vær opmærksom på to ting: luften skal være tør, ellers kondenserer den og genkager materialet, og på et fint pulver kan fluidisering udløse flushing i stedet for at løse noget.
Også kaldt: fluidisering, beluftning
Forbehold: Bemærk terminologien på polsk. OLI's egen linje er napowietrzanie; konkurrenten CTMS bruger aeracja. Begge er i live brug og deler søgevolumen mellem sig. Ordet fluidyzacja trækker mod fluid bed-tørring og rammer derfor ved siden af.
Flushing er det modsatte problem. Et fint pulver optager luft og opfører sig kortvarigt som en væske, så det løber ukontrolleret ud af udløbet og ikke kan doseres. Cement er et dokumenteret eksempel. Her er mere vibration eller mere luft præcis den forkerte medicin, og fluidisering kan direkte fremkalde problemet. Det er værd at kende, fordi symptomet let forveksles med et flowproblem, mens løsningen er den modsatte.
Også kaldt: flushing, ukontrolleret udløb, fluidiseret udløb
Hvilevinklen er den vinkel, en fri bunke af materialet danner med vandret. En af de otte målinger i Carr-indekset efter ASTM D6393. Sammen med kompressibiliteten er den den hurtigste screeningsindikator for, om et pulver vil danne bro. Den er nem at måle og bliver derfor tit brugt alene, men den siger intet om kohæsiv styrke efter henstand, og dér er Jenike-forsøget uundværligt.
Også kaldt: hvilevinkel, skråningsvinkel
Kohæsion er materialets evne til at hænge sammen med sig selv, uafhængigt af ydre tryk. Det er kohæsionen, der gør, at en bro kan stå. Den vokser med tiden under tryk, og derfor kan en silo, der tømmes hver dag, opføre sig helt anderledes end den samme silo efter en weekend eller en ferie. Måles i Jenike-forsøget både under vedvarende strømning og efter henstand.
Også kaldt: kohæsion, sammenhængskraft
En luftkanon er en trykbeholder, der tømmes gennem en hurtig ventil og sender et kraftigt luftstød ind i materialet. Bruges, hvor vibration ikke rækker, typisk mod faste aflejringer på væggen og mod broer i store siloer. OLI's serie hedder PG. To ting følger med: kanonen er en trykbeholder og skal derfor holdes op mod direktivet om trykbærende udstyr, og den er høj i støj, i kataloget angivet til 105 dB(A).
Også kaldt: luftkanon, luftblæser, air blaster
Massestrøm er, når alt materiale i siloen er i bevægelse samtidig, mens der tømmes. Det giver første ind, første ud, ingen døde zoner og ingen rottehuller. Til gengæld kræver det en stejlere og glattere tragt, og vægfriktionen skal være lav nok. Massestrøm er ikke gratis; det er et designvalg, der koster højde og overfladebehandling. EN 1991-4 illustrerer, at luftindblæsning og luftglidere fremmer massestrøm.
Også kaldt: massestrøm, masseflow
Et rottehul er en smal tunnel, der løber ned gennem materialet, mens resten står stille langs væggen. Udløbet virker tilsyneladende, men kun med en brøkdel af kapaciteten, og det ældste materiale forlader aldrig siloen. Det er en særlig ubehagelig fejl i fødevarer og farma, hvor det betyder, at første ind sjældent bliver første ud. Rottehuller hænger tæt sammen med tragtstrøm.
Også kaldt: musehul, tunnel, kernestrøm
Segregering er, når en blanding skiller sig ad efter partikelstørrelse eller massefylde under påfyldning eller udtømning, så produktet ikke længere har den sammensætning, det havde, da det gik ind. Tragtstrøm forværrer det, fordi materialet forlader siloen i en anden rækkefølge end det kom ind. Vibration kan i nogle tilfælde også forværre segregering, og det er en af de få situationer, hvor mere kraft gør skade.
Også kaldt: segregering, afblanding, separation
Tragtstrøm er, når kun materialet over udløbet bevæger sig, mens resten står stille langs væggen. Det er den billigste tragt at bygge og den, de fleste siloer faktisk har. Prisen er døde zoner, risiko for rottehuller, og at materiale kan blive stående længe nok til at hærde eller nedbrydes. De fleste flow aids sælges til siloer med tragtstrøm, fordi det er dér, problemerne opstår.
Også kaldt: tragtstrøm, kernestrøm
Udmattelse er nedbrydning af materialet under gentagne vekslende laster, ved spændinger langt under det, konstruktionen kan bære en enkelt gang. Det er den centrale konstruktionsmæssige konsekvens af at montere en vibrator eller en luftkanon på en silo, og EN 1991-4 punkt 3.4(9) nævner netop vibratorer, luftkanoner og roterende bundudtag som kilder, der skal indgå i udmattelsesbetragtningen. Det, der dokumenteret sker, er revner og nedsat udmattelseslevetid, ikke kollaps.
Også kaldt: udmattelse, udmattelsesbrud, materialetræthed
vpm er vibrationer per minut. Høj frekvens og lav amplitude virker på finkornede, kohæsive materialer, mens lav frekvens og høj amplitude virker på grove og tunge. Det er den vigtigste grund til, at der findes flere vibratorfamilier fremfor bare en enkelt i flere størrelser. På pneumatiske vibratorer ændres frekvensen med lufttrykket, hvilket gør dem lettere at justere i drift end elektriske.
Også kaldt: vpm, vibrationer per minut, frekvens
Vægfriktionsvinklen er friktionen mellem materialet og tragtens væg, målt mod det konkrete vægmateriale. Den afgør sammen med tragtens vinkel, om man får massestrøm eller tragtstrøm, og den er grunden til, at en polering eller en anden stålkvalitet nogle gange løser et flowproblem uden en eneste vibrator. Måles efter ASTM D6128.
Også kaldt: vægfriktionsvinkel, vægfriktion
Zone 20, 21 og 22 er støvzonerne efter ATEX-arbejdspladsdirektivets bilag I. Zone 20 er, hvor en eksplosiv støvatmosfære er til stede vedvarende eller i lange perioder, typisk inde i siloen. Zone 21 er, hvor den lejlighedsvis kan opstå under normal drift. Zone 22 er, hvor den ikke ventes under normal drift, og i givet fald kun kortvarigt. Zonen bestemmer kategorien: zone 20 kræver kategori 1, zone 21 kategori 1 eller 2, zone 22 kategori 1, 2 eller 3.
Også kaldt: zone 20, zone 21, zone 22, zoneklassificering, støvzone
Alle opslag er kontrolleret mod den anførte kilde den 2. august 2026. — wiki.json · llms.txt