Det korte svar: Nej – en almindelig støvsuger er ikke egnet
En almindelig støvsuger er ikke konstrueret til sikker opsugning af brændbart støv. Den mangler typisk kontrol af statisk elektricitet, temperatur og gnistdannelse og kan derfor selv blive en tændkilde. Derfor kræver opsugning af brændbart støv mere end standardudstyr.
Forestil dig, at du arbejder i et pakkerum eller et laboratorie, og der pludselig spildes sukker, mel eller et farmaceutisk pulver. Du henter støvsugeren, som du plejer – men stopper op. For må du egentlig bruge den til brændbart støv? Det virker måske som et simpelt spørgsmål, men svaret er alt andet end enkelt.
Og det er her, støvsugere konstrueret og testet til brændbart støv (ACD eller ATEX) kommer ind i billedet. Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvornår en almindelig støvsuger er utilstrækkelig, hvad ACD faktisk dækker over, og hvornår du i stedet skal vælge ATEX-certificeret udstyr med dokumenteret Zone 20-sikkerhed.
Brændbart støv og den usynlige risiko
Mange materialer, vi betragter som harmløse i hverdagen, er i pulverform i virkeligheden potentielt eksplosive. Det gælder blandt andet stivelse, sukker, kakaopulver, mel, laktose og en lang række API’er. Når disse stoffer bliver til fint støv og hvirvles op i luften, kan de skabe en eksplosiv atmosfære – især hvis der samtidig er en tændkilde i nærheden.
Problemet er, at denne risiko ikke kun findes i åbenlyse ATEX-zoner med blinkende advarselslamper. Den opstår også i støvsugerens indre, hvor luft, støv og bevægelige dele mødes. Mange almindelige industristøvsugere har ikke den nødvendige beskyttelse mod gnister, varmeoverflader eller statisk elektricitet. Og netop derfor kan brugen af en standardstøvsuger til brændbart støv i praksis være farlig – og i nogle tilfælde direkte ulovlig.
Hvad er en ACD-støvsuger egentlig?
ACD står for Appliance for Combustible Dust. Det er ikke en certificeringsordning, men en teknisk betegnelse fra standarden IEC 60335-2-69 for støvsugere, der er konstrueret til at håndtere brændbart støv i områder uden ekstern ATEX-zoneklassificering.
I praksis betyder det, at støvsugeren er opbygget, så den ikke selv fungerer som antændelseskilde ved opsugning af brændbart støv, forudsat at den anvendes uden eksplosiv atmosfære. Det kræver blandt andet korrekt afledning af statisk elektricitet, brug af ledende materialer og en sikker filtreringsopbygning.
For at en støvsuger anses som egnet til brændbart støv uden for ATEX-zoner, bør den kunne aflede statisk elektricitet effektivt – ikke bare gennem en jordledning, men gennem en kontrolleret og testbar modstand. I praksis betyder det, at støvsugeren skal have en ledende forbindelse med en samlet modstand til jord på under 10⁶ Ohm, hvilket skal kunne dokumenteres. Samtidig skal både slanger, beholdere og koblinger være antistatiske eller ledende, afhængigt af konstruktionen.
Materialevalget er også centralt. Mange ACD-støvsugere er opbygget i rustfrit stål eller specielt overfladebehandlede metaller, netop fordi visse andre ståltyper og især aluminium kan danne gnister ved anslag. Rustfrit stål har derimod lav gnistdannelse og giver en mere sikker opbygning.
Filtreringen skal bestå af mindst to niveauer: Et hovedfilter, som fanger størstedelen af støvet, og et sikkerhedsfilter, der beskytter motoren og omgivelserne mod fint og potentielt reaktivt støv. I mange tilfælde bruges et HEPA-filter som sikkerhedsfilter, især når støvsugeren skal leve op til både sundheds- og eksplosionsmæssige krav. HEPA er dog ikke et absolut krav, men bliver i praksis ofte valgt for at sikre høj tilbageholdelsesgrad.
Derudover må udstyret ikke udvikle overfladetemperaturer, der overstiger støvets antændelsestemperatur. I praksis betyder det, at støvsugeren skal være testet for maksimal temperaturudvikling under drift. Mange ACD-modeller er specificeret med f.eks. T135 °C, hvilket betyder, at ingen ydre eller indvendige overflader må overstige denne temperatur under normal anvendelse. Dette er især vigtigt ved opsugning af meget fint og letantændeligt støv.
Hvad betyder mærkningen – og hvad skal du kigge efter?
ACD er ikke en officiel ATEX-certificering, og der findes derfor ingen standardiseret ACD-mærkning, som er juridisk bindende. Nogle producenter angiver dog tekniske data som maksimal overfladetemperatur (f.eks. T135 °C) og elektrisk afledning, men uden “Ex”-mærkning, da det kræver et ATEX-certifikat.
Hvis du ønsker udstyr med dokumenteret Zone 20-godkendelse (kategori 1D), skal du vælge en støvsuger med fuld ATEX-mærkning, fx:
Ex II 1/3D Ex h IIIC T160 °C Da/Dc
Dette betyder, at udstyret er godkendt til brug i zoneklassificerede omgivelser og til at håndtere eksplosiv atmosfære indvendigt, hvor dette er en designforudsætning, og at det er certificeret af et Notified Body efter EN 17348.
Hvad betyder “Da”?
Det indikerer, at udstyret må anvendes i Zone 20 – altså steder, hvor en eksplosiv atmosfære kontinuerligt eller hyppigt kan være til stede. Det betyder i praksis, at støvsugeren er konstrueret med særlig høj sikkerhed, og at dens indre komponenter er sikret mod antændelse under selv ugunstige forhold.
Der findes tre EPL-niveauer for støv:
- Da → Højeste sikkerhedsniveau (Zone 20)
- Db → Mellem sikkerhedsniveau (Zone 21)
- Dc → Laveste sikkerhedsniveau (Zone 22)
Kun støvsugere med fuld ATEX-certificering fra et Notified Body må mærkes med “Da”. ACD-udstyr har ikke denne mærkning, medmindre det er ATEX-certificeret efter EN 17348.
Hvornår giver det mening at vælge en ACD-støvsuger?
ACD-støvsugere er udviklet til præcis de situationer, hvor du arbejder med brændbart støv, men uden at befinde dig i en klassificeret ATEX-zone. Det kan være i renrumsgange, teknikrum, pakkerum, laboratorier eller produktionsområder, hvor spild forekommer sporadisk og fjernes hurtigt.
Det afgørende er, at støvet ikke får lov til at danne vedvarende skyer i luften, og at der ikke er risikofaktorer som varmeflader, gnistdannelse eller elektriske installationer uden beskyttelse. Hvis du kan opretholde disse betingelser – og samtidig anvender en korrekt konstrueret ACD-støvsuger – er det en lovlig løsning inden for forudsætningerne i IEC 60335-2-69.
Hvornår rækker ACD ikke – og ATEX er nødvendigt
Der er dog mange situationer, hvor en ACD-støvsuger ikke er nok. Hvis du arbejder i områder, der er klassificeret som Zone 20, 21 eller 22, stiller lovgivningen klare krav om brug af ATEX-certificeret udstyr. Det samme gælder, hvis støvsugeren skal stå i selve zonen, eller hvis du ikke har kontrol over støvets udbredelse i rummet.
I praksis ser vi ofte, at virksomheder undervurderer risikoen – særligt i fødevare- og farmaindustrien, hvor mange tror, at rene omgivelser automatisk betyder lav risiko. Men så snart der er en kombination af fint, brændbart støv og en potentiel tændkilde, er det ATEX-kravene, der gælder.
Ikke alle “ACD-støvsugere” er skabt ens.
Et af de største problemer i markedet i dag er, at betegnelsen ACD ikke er beskyttet. Det betyder, at nogle producenter markedsfører almindelige industristøvsugere som “ACD”, selvom de ikke opfylder de tekniske krav i IEC 60335-2-69 for sikkert at håndtere brændbart støv. Ofte ser vi støvsugere uden test, mærkning eller dokumentation – og i værste fald med plastkomponenter og manglende jordforbindelse.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om der står “ACD” i kataloget – men om producenten kan dokumentere, at støvsugeren er bygget og testet til brændbart støv i henhold til IEC 60335-2-69.
Hvis du derimod har brug for officiel Zone 20-dokumentation (kategori 1D), kræver det en fuld ATEX-certificering fra et Notified Body efter EN 17348.
Hos Particulair anerkender vi denne gråzone – og vi anbefaler altid enten veldokumenterede ACD-løsninger eller fuldt ATEX-certificerede maskiner, når Zone 20-certifikat er påkrævet.
Hvordan vælger du rigtigt?
Hvis du arbejder i et område, der ikke er ATEX-klassificeret, og der kun sjældent er spild af brændbart støv, kan en ACD-støvsuger være den rigtige løsning – hvis producenten kan dokumentere, at den er konstrueret og testet efter IEC 60335-2-69 til sikkert at håndtere brændbart støv.
Men hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt området burde være klassificeret, eller om der er risiko for støvsky og antændelse, er det sikreste valg altid en fuldt ATEX-certificeret støvsuger med Zone 20-godkendelse (kategori 1D) dokumenteret af et Notified Body. Det handler ikke kun om at følge loven – det handler om sikkerhed for mennesker og produktion.
Konklusion
ACD-støvsugere er ikke et “budget-alternativ” til ATEX. De er en specialløsning til særlige situationer, hvor brændbart støv forekommer i uklassificerede omgivelser – og hvor du stadig har behov for dokumenteret sikkerhed.
Hos Particulair arbejder vi ud fra den enkle filosofi, at en ACD-støvsuger skal være lige så sikker som en ATEX-model, men tilpasset den rette situation. Derfor tilbyder vi kun ACD-modeller, hvor vi kan fremlægge dokumentation for, at de er konstrueret og testet efter IEC 60335-2-69 til sikker håndtering af brændbart støv.
Hvis du derimod har brug for udstyr med dokumenteret Zone 20-certificering, leverer vi ATEX-modeller testet og godkendt af et Notified Body efter EN 17348.
ACD-støvsugere kræver indsigt – og du bør altid stille krav til både dokumentation og mærkning. Hvis du er i tvivl om, hvad reglerne kræver i netop din situation, er det en god idé at rådføre dig med en teknisk specialist som os. Det er ikke altid nemt at navigere i ATEX og støvklasser – men konsekvenserne af at vælge forkert kan være alvorlige.
FAQ – ACD og ATEX i praksis
Nedenstående spørgsmål opsummerer de vigtigste overvejelser ved valg mellem ACD- og ATEX-støvsugere. De afspejler både de formelle krav og de gråzoner, der ofte opstår i praksis.
Hvornår er en ACD-støvsuger tilstrækkelig?
En ACD-støvsuger kan anvendes, når arbejdet foregår uden for ATEX-klassificerede områder, og hvor brændbart støv ikke danner vedvarende eller ukontrollerede støvskyer. Det forudsætter, at støvsugeren er korrekt konstrueret og dokumenteret i henhold til IEC 60335-2-69.
Kan man bruge ACD, hvis der kun sjældent forekommer støv i luften?
Juridisk kan det være muligt, hvis området ikke er ATEX-klassificeret. Teknisk afhænger det af, om støvet – også kortvarigt – kan danne en eksplosiv atmosfære. Netop derfor kræver disse situationer en bevidst risikovurdering og klar stillingtagen til zonestatus.
Hvorfor vælger nogle virksomheder ATEX, selv om ACD kunne være lovligt?
Fordi ATEX reducerer usikkerhed. Når der er tvivl om zonestatus, støvets adfærd eller driftsforhold, vælger mange ATEX-udstyr for at opnå en mere robust og entydigt dokumenteret løsning – også selv om det ikke altid er et formelt krav.
Er ACD et “billigere alternativ” til ATEX?
Nej. ACD og ATEX dækker forskellige anvendelser. ACD er ikke en forenklet ATEX-løsning, men et separat koncept med snævre forudsætninger. At bruge ACD som erstatning for ATEX i zoneklassificerede områder er hverken korrekt eller lovligt.
Hvordan forholder vi os til tvivl i valget mellem ACD og ATEX?
Når der er rimelig tvivl om, hvorvidt et område burde være ATEX-klassificeret, eller om støvet kan danne en eksplosiv atmosfære, anbefaler vi at vælge ATEX-udstyr. Det giver en klarere ansvarsplacering og et højere sikkerhedsniveau.
