Lad os starte med selve ordet partikelfanger
Det er i virkeligheden et lidt mærkeligt sammensat ord. En fordanskning af det engelske dust collector, som nogle også kalder en deduster. Men jeg står gerne på mål for ordet – også fordi jeg selv har fundet på det. Vi skal trods alt kunne tale dansk i Danmark, polsk i Polen og engelsk i England.
Men hvad er det egentlig for en størrelse, jeg taler om?
En partikelfanger er hverken en traditionel støvsuger eller et klassisk ventilationsanlæg. Den er sin egen type udstyr, udviklet til de situationer i produktionsvirksomheder, hvor støv opstår lokalt, hele tiden – og i virkeligheden skabes som en direkte konsekvens af produktionen.
I mange virksomheder bliver støv betragtet som et biprodukt, man håndterer, når produktionen er færdig. Det ser vi på, når der er tid. Når der bliver ro på. Når det “rigtige arbejde” er overstået.
Problemet er bare, at støvet hverken opstår tilfældigt eller forsvinder af sig selv. Det skabes af selve processen: bevægelse, vibration, sammenføjning, dosering og bearbejdning af emner. Og når støvet bliver skabt dér, giver det sjældent mening først at fjerne det bagefter. Det er i praksis dobbeltarbejde.
Det er langt mere effektivt at løse problemet, når og hvor det opstår – og gøre det kontinuerligt. Ikke kun for at beskytte medarbejderne, men også for at beskytte det, du producerer, og det udstyr, du producerer med.
Her adskiller partikelfangeren sig markant fra andre løsninger. Hvor støvsugeren bruges til at rydde op, og ventilationen arbejder med at fortynde luften i et helt rum, er partikelfangerens opgave at fjerne støv og partikler direkte ved kilden, før de spreder sig i arbejdsmiljøet og resten af processen.
Det betyder ikke, at partikelfangeren erstatter hverken støvsuger eller ventilationsanlæg. Tværtimod. Den gør deres arbejde lettere. Man kan sige, at de tre tilsammen udgør en slags støvbekæmpelsens treenighed, hvor hver har sin rolle, og hvor virksomheden først for alvor fungerer optimalt, når alle tre er tænkt rigtigt ind.
Punktudsugning slår rumudsugning, når støv opstår lokalt
Ventilation har absolut sin berettigelse. Den sørger for frisk luft, komfort og et generelt godt indeklima. Men ventilation er sjældent svaret, når støv opstår ét bestemt sted i en proces.
En partikelfanger arbejder ikke med hele rummet. Den arbejder med punktudsugning. Det vil sige, at støvet fjernes præcis dér, hvor det dannes – før det når at sprede sig, sætte sig på overflader eller finde vej ind i maskiner, installationer og produkter. I princippet arbejder den på samme måde som ventilation med store luftstrømme – langt større end en støvsuger. Men da luftmængden er målrettet på ét punkt, øges effekten signifikant.
I mange processer frigives støv indvendigt i maskiner, kabinetter og kabiner. Det kan være støv, der allerede sidder på emnerne, inden de indtræder i processen, men som først bliver luftbåret, når processen er i gang. Hvis det ikke fjernes dér, ender det uundgåeligt overalt inde i maskinen – og desværre også udenfor. Og så starter oprydningen, vedligeholdelsen og fejlretningen. Støvsugeren og ventilationsanlægget kommer på overarbejde.
Derfor er punktudsugning ikke bare en fordel, alle bør benytte. Det er ofte den eneste løsning, der reelt virker – og helt ærligt også den mest økonomiske.
Procesudstyr – ikke rengøringsudstyr
Det er vigtigt at slå fast: En partikelfanger er ikke lavet til manuel rengøring. Den er lavet til procesudsugning.
Den bruges dér, hvor støv opstår som en del af driften. Det kan være ved åbne procespunkter, ved påfyldning og dosering af pulver og granulat eller indvendigt i maskiner og kabinetter, hvor bevægelse, vibration eller samling af emner frigiver støv.
I mange tilfælde er støvet der allerede. Det ligger på emnerne, på materialet eller i processen. Partikelfangerens opgave er at fjerne det, mens processen kører – og før støvet udvikler sig til et arbejdsmiljøproblem, et kvalitetsproblem eller et vedligeholdelsesproblem.
Når man først forstår princippet ved en partikelfanger, giver alting mening, og ikke mindst, at den kan tage sig ud i mange former afhængig af opgaven. Nogle gange sker det gennem slanger eller faste rørinstallationer, andre gange via sugearme eller integrerede mundstykker tilpasset opgaven. Og i mange tilfælde er det netop kombinationen, der gør forskellen.
Støvsuger, partikelfanger eller ventilation – hvad bruger man egentlig hvad til?
Selvom de tre løsninger ofte nævnes i samme sætning, har de grundlæggende forskellige roller. Det bliver tydeligt, når man ser dem side om side:
| Funktion & Anvendelse | Industristøvsuger | Partikelfanger | Ventilation |
|---|---|---|---|
| Manuel rengøring | ✓ Primær funktion | ✗ Ikke designet til dette | ✗ Ikke relevant |
| Procesudsugning | △ Midlertidig løsning | ✓ Primær funktion | ✗ Ikke tilstrækkeligt |
| Punktudsugning ved kilden | ✗ Ikke designet til dette | ✓ Ja, kontinuerligt | △ Kun med specialdesign |
| Indvendig udsugning i maskiner og kabinetter | ✗ Uegnet | ✓ Ideel løsning | ✗ Ikke effektivt |
| Rumudsugning | ✗ Ikke relevant | ✗ Forkert tilgang | ✓ Primær funktion |
| Kontinuerlig drift (24/7) | ✗ Ikke designet hertil | ✓ Ja | ✓ Ja |
| Opsamling i beholder | ✓ Ja | ✓ Ja | ✗ Nej (ikke typisk) |
| Typisk driftstid per dag | △ 1-2 timer | ✓ 8-24 timer | ✓ 24 timer |
Kort sagt: Partikelfangeren minimerer problemet. Støvsugeren og ventilationen er bagstoppere, som tager det sidste støv på overflader og i luften.
Når støv ikke længere bare er støv
I enhver produktion er støv ikke kun et spørgsmål om rengøring. Når støv ikke fjernes ved kilden, spreder det sig. Det sætter sig i maskiner, i kabinetter, på sensorer og i bevægelige dele. Det ender på produkter, i emballage og i områder, hvor det ikke hører hjemme.
Over tid påvirker det driftsstabilitet, kvalitet og vedligeholdelse. Og i nogle tilfælde bliver støv også et sikkerhedsspørgsmål – for eksempel når der er tale om brændbart eller sundhedsskadeligt materiale. Når det sker, bliver man præsenteret for ATEX-direktiver og standarder som EN 17348 og EN 60335-2-69. De eksisterer, fordi erfaringen har vist, hvad der sker, når støv ikke kontrolleres. Så siger det bum, og dagen bliver pludselig meget lang.
I den sammenhæng er partikelfangeren ikke noget, man har for at leve op til “et eller andet”. Den er et kontrolværktøj. Et stykke udstyr, der gør det muligt at styre noget, der ellers hurtigt løber af sporet.
Den økonomiske side, som bør være vigtig for alle
Mange opdager først prisen på støv, når de ser på tiden, der bruges på rengøring og vedligehold. Hvis der bruges en halv time om dagen på at gøre rent ét processted, løber det op i omkring 100 arbejdstimer om året. Blot ét sted i produktionen.
Læg dertil produktionsstop, ekstra kvalitetssikring, mere vedligehold og øget slid på udstyr. Så begynder regnestykket at se anderledes ud.
I mange tilfælde vil indkøb af en partikelfanger være tjent hjem langt hurtigere, end man forventer – ofte inden for samme regnskabsperiode. Ikke fordi udstyret er billigt, men fordi det flytter ressourcer fra konstant oprydning til stabil drift.
Og så er der alle de ekstra fordele. Men dem kender du allerede, hvis du har læst med hele vejen.
