Hjem / Alle produkter /Partikelfangere / Depureco DF075 DEX 1/3D (0,75 kW)

Depureco DF075 DEX 1/3D (0,75 kW)

Partikelfanger / dust collector til brug i ATEX Zone 22

Hvilket produkt taler vi om?

Depureco DF075 DEX 1/3D er en mobil partikelfanger (dust collector), der anvendes til opsamling af luftbårent svævestøv i produktionsmiljøer og procesmaskiner, hvor spredning af brændbart og antændeligt støv skal undgås. Maskinen er udviklet til industriel proces- og punktudsugning og er ikke en traditionel støvsuger, men en filterbaseret udsugningsenhed med høj luftgennemstrømning.

Til hvilke opgaver anvendes partikelfangeren?

DF075 DEX 1/3D anvendes i processer, hvor støv frigives til luften under normal drift, og hvor der er behov for kontrolleret udsugning direkte ved kilden. Typiske opgaver omfatter blandt andet:

  • Tømning af sække og bigbags i blandekar og procesudstyr
  • Påfyldning og dosering af pulverformige råvarer
  • Udsugning ved åbne procespunkter og maskinåbninger
  • Punktudsugning ved arbejdsstationer med støvende processer
  • Opsamling af svævestøv i og omkring procesmaskiner

Hvilke brancher anvender typisk denne type maskine?

Depureco DF075 DEX 1/3D anvendes i en lang række industrier, hvor håndtering af brændbart støv indgår som en del af produktionen, herunder:

  • Fødevareindustrien
  • Foder- og kornindustri
  • Kemisk industri
  • Plast- og polymerproduktion
  • Farmaceutisk industri
  • Bioteknologi og laboratoriemiljøer
  • Træ- og møbelindustri
  • Metal- og pulverhåndtering

Brug for hjælp?

Kontakt vores specialister, hvis du har spørgsmål til valg af ATEX-partikelfanger eller korrekt anvendelse i dit procesmiljø.

Kontakt os

Teknisk opbygning

DF075 DEX 1/3D er opbygget som en mobil filterenhed med en ATEX-certificeret elektrisk ventilator, der skaber en høj og stabil luftgennemstrømning gennem partikelfangeren. I modsætning til en traditionel støvsuger er maskinen konstrueret til kontinuerlig udsugning af luft og svævestøv fra processer og arbejdsområder.

Partikelfangeren kan anvendes til punktudsugning via én eller flere udsugningsarme eller tilsluttes direkte til procesudstyr via ledende slange. Luft og støv transporteres fra processen ind i filterenheden, hvor støvet tilbageholdes i filtermediet og opsamles i beholderen.

Som standard er maskinen udstyret med et antistatisk polyester stjernefilter i filterklasse M med manuel filterrensning. Der kan som option tilvælges blandt andet H13 HEPA-filter samt alternative filtermedier. Til applikationer inden for fødevare-, pharma- og biotekindustri kan filterhus og opsamlingsbeholder leveres i rustfrit stål.

Ekstra tilbehør og konfiguration

For at opnå optimal funktion og korrekt procesudsugning skal Depureco DF075 DEX 1/3D konfigureres med passende tilbehør til den konkrete opgave. Partikelfangeren leveres som selve filter- og sugeenheden, og i de fleste applikationer vil der være behov for at tilvælge udsugningsudstyr og forbindelser.

Afhængigt af anvendelse kan partikelfangeren blandt andet konfigureres med:

  • ATEX-godkendt udsugningsarm i standard udførelse eller i rustfrit stål (fx 3 meter, Ø100 eller Ø150)
  • Flangeforbindelser til slanger og udsugningsarme i flere diametre
  • Ledende slanger og slangeklemmer til ATEX-egnet procesudsugning
  • Ekstra filterløsninger, herunder PTFE antistatisk filter (klasse M) eller HEPA H13 sekundærfilter (EN 1822-5)
  • Alternativ opsamlingsbeholder, fx 100 liters beholder
  • Lyddæmper (silencer kit) til reduktion af støjniveau
  • Filterhus og beholder i AISI 304 rustfrit stål til fødevare-, pharma- og biotekapplikationer

Valg af korrekt tilbehør afhænger af, om partikelfangeren anvendes til punktudsugning, tilsluttes direkte til procesudstyr eller indgår i en løsning med recirkulation af luft. Vi anbefaler altid, at konfigurationen vurderes samlet for at sikre både funktion, arbejdsmiljø og overholdelse af gældende ATEX- og arbejdsmiljøkrav.

ATEX-zoner og certificering

Depureco DF075 DEX 1/3D er mærket II 1/3D Ex h IIIC T140°C Da/Dc og er konstrueret som en “Dry Type” dust collector i henhold til EN 17348.

ATEX-kategori 1/3D betyder, at partikelfangeren er certificeret, så den sikkert kan anvendes, når der indvendigt i maskinen kan opstå ATEX Zone 20, og når maskinen anvendes i ATEX Zone 22, hvor brændbart og antændeligt støv kun forekommer sjældent og kortvarigt.

  • Indvendigt i partikelfangeren: ATEX Zone 20
  • Anvendelse i omgivelserne: ATEX Zone 22
  • Antistatisk filtermedie og jordforbindelse som del af ATEX-sikkerheden

Overensstemmelse med EN 17348 dokumenterer, at partikelfangeren er designet specifikt til industriel støvopsamling i eksplosionsfarlige områder. Producenten angiver involvering af notified bodies, herunder TÜV NORD for EU Type Examination og RINA for overvågning af produktion og kvalitetssystem.

FAQ

Er DF075 DEX 1/3D en støvsuger?
Nej. Maskinen er en industriel partikelfanger med høj luftgennemstrømning, beregnet til proces- og punktudsugning – ikke til manuel rengøring som en traditionel støvsuger.

Kan partikelfangeren anvendes som procesudsugning?
Ja. DF075 DEX 1/3D kan anvendes som procesudsugning ved maskiner og arbejdsprocesser, hvor støv udvikles, forudsat at installationen udføres korrekt, og at gældende arbejdsmiljøkrav overholdes.

Hvornår er HEPA-filter nødvendigt?
HEPA-filter (H13/H14) er typisk nødvendigt, når partikelfangeren anvendes som procesudsugning, og den udsugede luft recirkuleres tilbage i arbejdsområdet. Ifølge Arbejdstilsynets gældende regler må recirkulation kun ske, hvis virksomheden kan dokumentere, at luften renses effektivt. Ved støv med kræftrisiko, fx træstøv, kvarts eller slibestøv, stilles der krav om H-klasse filtrering i henhold til DS/EN 60335-2-69. Det er altid virksomhedens ansvar at vurdere støvtypen og dokumentere, at filtreringen er tilstrækkelig.

Hvad betyder manuel filterrensning i praksis?
Filterrensning udføres manuelt via det integrerede rensesystem for at opretholde luftgennemstrømningen under drift og sikre stabil filtrering.

Relevante artikler

Tekniske specifikationer

Tekniske data er gengivet i henhold til producentens tekniske dokumentation. Ret til tekniske ændringer forbeholdes.
ATEX-mærkningII 1/3D Ex h IIIC T140°C Da/Dc
Egnet ATEX-zoneATEX Zone 22
Motor / ventilator3D ATEX-certificeret ventilator
Motoreffekt0,75 kW (1 HP)
Spænding / frekvens400 V / 50–60 Hz
IP-klasse / isolationsklasseIP55 / F
Maks. vakuum185 / 200 / 180 mm H₂O (afhængigt af indløb)
Tilgængeligt undertryk180 / 192 / 170 mm H₂O (afhængigt af indløb)
Maks. luftmængde300 / 600 / 800 m³/h (afhængigt af indløb)
Støjniveau65 dB(A)
IndløbsdiameterØ70 / Ø100 / Ø120 mm
PrimærfilterStjernefilter
FiltermedieAntistatisk polyester
FilterklasseM (EN 60335-2-69 / IFA BGIAM-PES)
Filterareal24.000 cm²
FilterrensningManuel
Opsamlingsbeholder65 liter (option: 100 liter)
BeholdermaterialeAISI 304 rustfrit stål
Driftstemperatur-20 °C / +40 °C
Dimensioner (L × B × H)660 × 800 × 1.630 mm
Vægt110 kg
Jordforbindelse (grounding)Inkluderet
HEPA-filter (option)H13 – EN 1822-5
HEPA-filter areal (option)12.000 cm²
HEPA-filtermedie (option)Fiberglass
Scroll to Top