Fluidiseringspuder til siloer og tragte

Uden luft bærer pulveret sin egen vægt: broen står hen over udløbet, og langs keglens væg bliver der en kage siddende. Med luft mister laget nærmest væggen sin sammenhæng og begynder at glide. Det er den samme silo på begge sider af stregen.

Den porøse flade vender ind mod materialet, og tilslutningen går ud gennem væggen. Under fladen ligger et hulrum, som luften fordeler sig i, før den trænger igennem. Fordi fladen er svagt hvælvet — 32 mm over en længde på 166 — kommer luften ud i en bred vinkel og løber langs væggen til begge sider.

Kredsløbet er kort: et filter og en flowreguleringsventil. Der er hverken styreboks eller magnetventil, for I100 kører kontinuerligt og skal ikke cykles. Trykket er 0,2 bar, og hver pude bruger 30 normalliter i minuttet.

1. Trykluften I100 kører på almindelig trykluft ved 0,2 bar. Det er det laveste arbejdstryk i hele Flow Aids-programmet, og det er sjældent trykket, der bliver den begrænsende faktor.
2. Filteret Luften skal være tør, i kvalitetsklasse 5.4.1, og en porøs flade er netop det sted, hvor fugtigt pulver sætter sig fast.
3. Flowreguleringsventilen Den anden af kredsløbets to komponenter. Hver pude bruger 30 normalliter i minuttet ved 0,2 bar, og det er forbruget gange antallet af puder, forsyningen skal kunne holde til.
4. Puderne i keglen Puderne sidder indvendigt med den porøse flade ind mod materialet. Hver enkelt lægger luft ind over en flade på 140 gange 70 millimeter, ikke gennem et punkt.
5. Udløbet Det, der kommer ud, er det, det hele handler om. Laget nærmest væggen er blevet til noget, der kan flyde, og så kan keglen tømmes hele vejen rundt i stedet for gennem et hul i midten.

De tre kan sidde i den samme silo. De løser det samme, men ikke på samme måde: puden lægger luft ind over en flade, dysen gennem et punkt, og vibrobelufteren samler luften mod udløbet ved et meget højere tryk. Klik dig imellem dem — alle tre er tegnet i samme målestok.