Processtøv kræver nærhed

I mange virksomheder bliver støv betragtet som et biprodukt, man håndterer, når produktionen er færdig. Det ser vi på, når der er tid. Når der bliver ro på. Når det “rigtige arbejde” er overstået. Problemet er, at støvet hverken opstår tilfældigt eller forsvinder af sig selv. Det skabes af selve processen — bevægelse, vibration, sammenføjning, dosering og bearbejdning af emner. Og når støvet skabes dér, giver det sjældent mening først at fjerne det bagefter. Det er i praksis dobbeltarbejde.

Det er langt mere effektivt at løse problemet, når og hvor det opstår — og gøre det kontinuerligt. Ikke kun for at beskytte medarbejderne, men også for at beskytte det, du producerer, og det udstyr du producerer med.

I life science, pharma og renrum har det en ekstra dimension. Her er støv ikke kun et arbejdsmiljø- eller driftsproblem, men et spørgsmål om produktsikkerhed, krydskontaminering og dokumenteret kvalitet. Et enkelt luftbårent gram pulver kan være forskellen på en godkendt og en kasseret batch — og derfor stilles der her helt andre krav til, hvor tæt og hvor kontinuerligt støvet fjernes.

Lad os starte med selve ordet partikelfanger

Det er i virkeligheden et lidt mærkeligt sammensat ord. En fordanskning af det engelske dust collector, som nogle også kalder en deduster. Men vi står gerne på mål for ordet — også fordi vi selv har fundet på det. Vi skal trods alt kunne tale dansk i Danmark.

En partikelfanger er hverken en traditionel støvsuger eller et klassisk ventilationsanlæg. Den er sin egen type udstyr, udviklet til de situationer i produktionsvirksomheder, hvor støv opstår lokalt, hele tiden — og i virkeligheden skabes som en direkte konsekvens af produktionen.

Her adskiller partikelfangeren sig markant fra andre løsninger. Hvor støvsugeren bruges til at rydde op, og ventilationen arbejder med at fortynde luften i et helt rum, er partikelfangerens opgave at fjerne støv og partikler direkte ved kilden, før de spreder sig i arbejdsmiljøet og resten af processen.

Det betyder ikke, at partikelfangeren erstatter hverken støvsuger eller ventilationsanlæg. Tværtimod. Den gør deres arbejde lettere. Man kan sige, at de tre tilsammen udgør en slags støvbekæmpelsens treenighed, hvor hver har sin rolle, og hvor virksomheden først for alvor fungerer optimalt, når alle tre er tænkt rigtigt ind.

Punktudsugning slår rumudsugning, når støv opstår lokalt

Ventilation har absolut sin berettigelse. Den sørger for frisk luft, komfort og et generelt godt indeklima. Men ventilation er sjældent svaret, når støv opstår ét bestemt sted i en proces.

En partikelfanger arbejder med punktudsugning. Det vil sige, at støvet fjernes præcis dér, hvor det dannes — før det når at sprede sig, sætte sig på overflader eller finde vej ind i maskiner, installationer og produkter. I princippet arbejder den på samme måde som ventilation med store luftstrømme — langt større end en støvsuger. Men da luftmængden er målrettet på ét punkt, øges effekten signifikant.

I mange processer frigives støv indvendigt i maskiner, kabinetter og kabiner. Det kan være støv, der allerede sidder på emnerne, inden de indtræder i processen, men som først bliver luftbåret, når processen er i gang. Hvis det ikke fjernes dér, ender det uundgåeligt overalt inde i maskinen — og desværre også udenfor. Og så starter oprydningen, vedligeholdelsen og fejlretningen.

I et GMP-miljø er netop den spredning kritisk. Når pulver fra ét produkt sætter sig, hvor det ikke hører hjemme, taler man om krydskontaminering — og så er det ikke længere rengøring, men batch-integritet og patientsikkerhed, der er på spil. Punktudsugning er derfor ikke bare god håndværk i pharma. Det er en af de mest direkte måder at holde adskilte processer adskilt på.

Derfor er punktudsugning ikke bare en fordel, alle bør benytte. Det er ofte den eneste løsning, der reelt virker — og helt ærligt også den mest økonomiske.

Procesudstyr – ikke rengøringsudstyr

Det er vigtigt at slå fast: En partikelfanger er ikke lavet til manuel rengøring. Den er lavet til procesudsugning.

Den bruges dér, hvor støv opstår som en del af driften. Det kan være ved åbne procespunkter, ved påfyldning og dosering af pulver og granulat eller indvendigt i maskiner og kabinetter, hvor bevægelse, vibration eller samling af emner frigiver støv.

I pharmaproduktion er det ofte ved afvejning, påfyldning og dosering af aktive stoffer (API), at problemet er størst. Her er selv små mængder luftbårent pulver både et kontaminerings- og et eksponeringsproblem, og det er materialets farlighed — udtrykt gennem containmentkrav og OEB-niveau — der afgør, hvor tæt på kilden udsugningen skal sidde, og hvor høj en indfangningsgrad der kræves.

I mange tilfælde er støvet der allerede. Det ligger på emnerne, på materialet eller i processen. Partikelfangerens opgave er at fjerne det, mens processen kører — og før støvet udvikler sig til et arbejdsmiljøproblem, et kvalitetsproblem eller et vedligeholdelsesproblem.

Når man først forstår princippet ved en partikelfanger, giver alting mening — og ikke mindst, at den kan tage sig ud i mange former afhængig af opgaven. Nogle gange sker det gennem slanger eller faste rørinstallationer, andre gange via sugearme eller integrerede mundstykker tilpasset opgaven. Og i mange tilfælde er det netop kombinationen, der gør forskellen.

Støvsuger, partikelfanger eller ventilation – hvad bruger man egentlig hvad til?

Selvom de tre løsninger ofte nævnes i samme sætning, har de grundlæggende forskellige roller. Tabellen nedenfor gør det tydeligt, når man ser dem side om side:

Kort sagt: Partikelfangeren minimerer problemet. Støvsugeren og ventilationen er bagstoppere, som tager det sidste støv på overflader og i luften.

Når støv ikke længere bare er støv

I enhver produktion er støv ikke kun et spørgsmål om rengøring. Når støv ikke fjernes ved kilden, spreder det sig. Det sætter sig i maskiner, i kabinetter, på sensorer og i bevægelige dele. Det ender på produkter, i emballage og i områder, hvor det ikke hører hjemme.

Over tid påvirker det driftsstabilitet, kvalitet og vedligeholdelse. Og i nogle tilfælde bliver støv også et sikkerhedsspørgsmål — for eksempel når der er tale om brændbart eller sundhedsskadeligt materiale. Når det sker, bliver man præsenteret for ATEX-direktiver og standarder som EN 17348 og EN 60335-2-69. De eksisterer, fordi erfaringen har vist, hvad der sker, når støv ikke kontrolleres.

I life science rækker kravene dog længere end sikkerhed. Her afgør partiklernes farlighed, hvilken filtrering der skal til. EN 60335-2-69 inddeler støvklasserne i L, M og H, hvor H-klassen er beregnet til de sundhedsskadelige og kræftfremkaldende partikler. Og når luften skal tilbage i et renrum, er selv en høj støvklasse sjældent nok i sig selv — her arbejder man med HEPA- og ULPA-filtrering, der tilbageholder helt ned til den mest gennemtrængende partikelstørrelse (MPPS). Punktudsugning og den rette filterklasse er derfor to sider af samme sag: den ene fjerner støvet ved kilden, den anden sikrer, at det ikke slipper ud igen.

I den sammenhæng er partikelfangeren ikke noget, man har for at leve op til “et eller andet”. Den er et kontrolværktøj. Et stykke udstyr, der gør det muligt at styre noget, der ellers hurtigt løber af sporet.

Den økonomiske side, som bør være vigtig for alle

Mange opdager først prisen på støv, når de ser på den tid, der bruges på rengøring og vedligehold. Regnestykket er nemt at stille op selv. En halv time om dagen ved ét processted svarer til cirka 110 timer om året (0,5 time × ca. 220 arbejdsdage). Blot ét sted i produktionen.

Ganger man de 110 timer med virksomhedens egen interne timepris og lægger produktionsstop, ekstra kvalitetssikring, mere vedligehold og øget slid på udstyr oveni, bliver den årlige omkostning ved et enkelt støvpunkt hurtigt et femcifret beløb. I life science kommer dertil det, der er sværest at sætte tal på, men dyrest at ramme: en kasseret batch, en afvigelse i kvalitetssystemet eller en observation ved en GMP-audit.

Holdt op mod, hvad en punktudsugning ved kilden koster, er tilbagebetalingstiden i mange tilfælde måneder snarere end år — ikke fordi udstyret er billigt, men fordi det flytter ressourcer fra konstant oprydning til stabil drift. Det præcise regnestykke afhænger af din proces, og vi hjælper gerne med at stille det op for netop dit anlæg.