En fluidiseringsdyse gør én ting, og den gør den hele tiden. Trykluften kommer ind bagfra, fordeler sig i dysens hus og trænger ud gennem et porøst element i forenden. Elementet er det, der gør luften til mange små strømme i stedet for én stråle, og det er forskelligt på de to modeller: U025 har et sintret messingfilter, U060 en flade i højdensitetspolyethylen. Huset er polyamid på begge.
Trykket er lavt, 0,2 til 1 bar, og driften er kontinuerlig — der er hverken magnetventil eller timer i kredsløbet. Luften løber ind i laget nærmest væggen og gør det til et fluid bed: materialet mister sin indbyrdes sammenhæng og begynder at glide i stedet for at stå. Det koster 27 normalliter i minuttet ved 0,2 bar og 96 ved 1 bar på U025. Et lavere tryk er altid at foretrække.
Det, der gør U nem at få ind i et anlæg, der allerede kører, er monteringen. Der svejses en stålring på siloens yderside, og dysen skrues i ringen udefra. Ingen skal ind i siloen, hverken for at montere eller for at skifte, og netop derfor er serien den oplagte til eftermontering på anlæg, der allerede kører. Luften skal til gengæld være tør: der kræves kvalitetsklasse 5.4.1, og en porøs flade er netop det sted, hvor fugtigt pulver ville sætte sig fast.


