DA · EN
Korte forklaringer på de begreber, du møder, når du vælger en partikelfanger: gribehastighed, filterklasser, ATEX-zoner og slanger, og de love og standarder, der ligger bag. Hvert opslag peger på det værktøj eller den side, hvor du kan bruge det.
Gå direkte til det emne, du har brug for.
Emne1Gribezone og luftmængde4 opslag↓ Emne2Filtre2 opslag↓ Emne3ATEX og brændbart støv4 opslag↓ Emne4Slanger1 opslag↓ Emne5Lovgivning7 opslag↓ Emne6Standarder11 opslag↓ Emne7Vejledninger2 opslag↓ Emne8Fagbegreber6 opslag↓Den lufthastighed, der skal til der, hvor støvet frigives, for at trække det ind i åbningen. Gribezonen er området foran åbningen, hvor luften er hurtig nok. De anbefalede værdier går fra 0,38 til 10,2 m/s, afhængigt af hvordan støvet frigives.
Kilde: ACGIH, Industrial Ventilation, 30. udgave, tabel 6-2
Støv i luften kræver en stor luftmængde ved gribepunktet. Støv på flader kræver et højt vakuum. En støvsuger, der er bygget til flader, fjerner ikke støv, der hænger i luften.
Kilde: NORRES' slangedata
Producenterne angiver luftmængden ved fuldt indløb, så vi viser den altid sammen med indløbsdiameteren. Et mindre indløb eller en mindre slange giver mindre luft, uanset producent.
Kilde: producentdata
En sugearm kan bøjes på plads over arbejdet og har en flowregulator til suget. Ved samme luftmængde giver en større skærm langsommere luft foran den, så en større skærm kræver mere luft.
Kilde: Depureco-katalog, side 4; luftmængdeberegner
Systemklasser efter EN 60335-2-69 for hele støvsugerens evne til at tilbageholde farlige partikler, ikke filteret alene. Klasse H kræves til kræftfremkaldende stoffer, svampesporer og asbest.
Kilde: EN 60335-2-69, som på vores Ex-Vac-wiki
Filterklasser efter EN 1822-1 for filterelementet: H13 med mindst 99,95 % og H14 med mindst 99,995 % udskillelsesgrad ved den mest gennemtrængende partikelstørrelse. Et HEPA-filter gør ikke i sig selv en maskine til klasse H.
Kilde: EN 1822-1, som på vores Ex-Vac-wiki
Områder, hvor der kan opstå en eksplosiv støvatmosfære, klassificeres som zone 20, 21 eller 22; for gas som zone 0, 1 eller 2. Arbejdsgiveren klassificerer zonerne, og maskinens mærkning skal dække den zone, den arbejder i.
Kilde: direktiv 1999/92/EF, som på vores Ex-Vac-wiki
Brændbart støv inddeles i IIIA (brændbare fnug), IIIB (ikke-ledende støv) og IIIC (ledende støv, som metalpulver). Udstyr mærket IIIC kan bruges til alle tre grupper; udstyr mærket IIIB er ikke til ledende støv.
Kilde: EN 60079-0, som på vores Ex-Vac-wiki
Den europæiske produktstandard for industristøvsugere og partikelfangere til eksplosiv atmosfære. Den blev harmoniseret under ATEX-direktivet 2014/34/EU i marts 2023.
Kilde: EN 17348:2022, som på vores Ex-Vac-wiki
Den laveste overfladetemperatur, der kan antænde en støvsky eller et støvlag, målt i °C. Den afgør, hvilken temperaturklasse maskinen skal have, som det fremgår af dens ATEX-mærkning.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
CP-slanger til sugearme og partikelfangere med ventilator. AIRDUC-slanger til industristøvsugere. Du finder maskinens maksimale vakuum på produktsiden eller typeskiltet. Står det ikke der, så spørg os.
Kilde: NORRES' faktablade
Regulerer design, fremstilling og mærkning af udstyr og beskyttelsessystemer til brug i eksplosionsfarlige atmosfærer. Al ATEX-certificeret udstyr skal bære CE-mærke og være klassificeret i kategori 1D, 2D eller 3D (støv) eller 1G, 2G eller 3G (gas). Direktivet stiller krav til produktdesign, men også til overensstemmelsesvurderingen: kategori 1 og 2 kræver involvering af et notificeret organ, mens kategori 3 kan dokumenteres af producenten alene. Direktivet er det juridiske grundlag for produktstandarder som EN 17348 og EN ISO 80079-36.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Pålægger arbejdsgiveren at klassificere eksplosionsfarlige områder i zoner (Zone 20, 21 og 22 for støv; Zone 0, 1 og 2 for gas), at udarbejde et eksplosionsbeskyttelsesdokument (ofte kaldt ESD efter danske myndigheders praksis) og at sørge for, at det udstyr der placeres i de klassificerede zoner svarer til zonens kategori. Trådte i kraft i Danmark i juli 2003 via Arbejdstilsynets BEK nr. 478. Hvis udstyrsdirektivet 2014/34/EU regulerer det udstyr der sælges, regulerer arbejdsmiljødirektivet hvordan det bruges.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Maskindirektivet sætter grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav til maskiner, herunder industrielle støvsugere. CE-mærkning er obligatorisk. Den nye Maskinforordning 2023/1230/EU træder i kraft 20. januar 2027 og erstatter direktivet. Vigtigste ændringer er styrket digitalisering (digital teknisk dokumentation, AI-styrede maskiner får selvstændig regulering) og en skærpet liste over højrisikomaskiner. For ATEX-støvsugere betyder det, at en maskine fortsat skal opfylde både Maskinforordningen og ATEX-direktivet samtidig.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Arbejdstilsynets implementering af ATEX-arbejdsmiljødirektivet 1999/92/EF i dansk ret. Pålægger arbejdsgiveren at klassificere eksplosionsfarlige zoner, udarbejde en særskilt ATEX-APV og levere en eksplosionssikringsdokumentation (ESD) der indeholder zonetegning, risikovurdering og dokumentation for det anvendte udstyr. Suppleres af AT-vejledning C.0.9 (august 2005), der beskriver hvordan kravene opfyldes i praksis. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljø-aspektet, mens Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med selve zoneklassificeringen.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om identifikation, klassifikation og mærkning af eksplosionsfarlige områder (zoner). Fastlægger kravene til den fysiske afmærkning af Zone 20, 21 og 22 og til det tilhørende zonekort. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn. Bekendtgørelsen anvender principperne fra EN 60079-10-2 men er den retligt bindende reference i Danmark.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
CLP (Classification, Labelling and Packaging) regulerer klassificering og mærkning af kemiske stoffer i EU baseret på det globale GHS-system. For ATEX- og ACD-arbejde er CLP relevant fordi farepiktogrammet GHS02 (brændbart) sammen med faresætninger som H228 (brændbart fast stof) og H252 (selvopvarmende i store mængder) er det formelle grundlag for at vurdere om et støv skal håndteres som brændbart eller eksplosionsfarligt. Sikkerhedsdatabladet (SDS) er det praktiske kontaktpunkt mellem CLP-klassifikationen og valg af opsamlingsudstyr.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Beskytter arbejdstagere mod risici ved eksponering for kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen. CMRD er det direkte juridiske grundlag for de skærpede europæiske grænseværdier for bly i blod (BLV) og bly i luft (BOELV) der trådte i kraft i 2024 og var den udløsende faktor for den nye 0,03 mg/m³ grænse. Direktivet kræver, at udstyr og metoder til rengøring og affaldshåndtering ikke spreder forureningen.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Europæisk produktstandard der fastlægger kravene til design, konstruktion, afprøvning og mærkning af industrielle støvsugere og dust collectors til brug i potentielt eksplosive atmosfærer. Et centralt bidrag er begrebet intern ATEX-zone, der klassificerer eksplosionsrisikoen inde i selve støvsugerens opsamlingssystem. Standarden dækker eksplicit tilbehøret: slanger, koblinger, mundstykker og filtre er en integreret del af kravene og kan ikke stå ureguleret. Indfører også betegnelsen WT (Wet Type Dust Collector) for væskebads-løsninger. Harmoniseret med ATEX-direktivet 2014/34/EU i marts 2023 og med Maskindirektivet i august 2024. Før EN 17348 fandtes ingen specifik produktstandard for disse støvsugere, og standarden er det første entydige sammenligningsgrundlag for professionelle indkøbere.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Den europæiske standard for højeffektive luftfiltre. Definerer klasserne E10–E12 (EPA), H13–H14 (HEPA) og U15–U17 (ULPA) baseret på filterelementets minimale effektivitet ved MPPS (Most Penetrating Particle Size). H14 = 99,995 % effektivitet ved MPPS og bruges typisk som sluttrin i ATEX-støvsugere når man håndterer farligt eller carcinogent støv. For ULPA U15 og derover kræver standarden obligatorisk scan-test (PAO/DOP-metode) til verifikation af filterintegritet.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
International standard der supplerer EN 1822 med yderligere krav til klassificering og testning af HEPA- og ULPA-filtre. ISO 29463-5 dækker effektivitetsmåling ved MPPS. Anvendes som alternativ eller supplement til EN 1822, særligt ved internationale projekter eller ved eksport til markeder uden for EU. Klassifikationsnomenklaturen i de to standarder er forskellig, men beregningsmetoderne er bygget på samme principper.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Definerer metodikken for zoneinddeling (Zone 20, 21 og 22) baseret på sandsynlighed og varighed af en eksplosiv støvatmosfære. Annex A giver vejledende tidsintervaller: Zone 20 > 1.000 timer/år, Zone 21 = 10–1.000 timer, Zone 22 < 10 timer. Disse tal er indikative og må ikke opfattes som absolutte grænser, men som hjælp til risikovurdering. Bruges sammen med Beredskabsstyrelsens BEK 268/2010 i Danmark.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Grundlæggende standard for forebyggelse og beskyttelse mod eksplosion i industrielle anlæg. Beskriver de tre betingelser for eksplosion (brændbart materiale, ilt og tændkilde — eksplosionstrekanten) og metoderne til at eliminere dem. Afsnit 6.4 omhandler ventilation og risikoen for, at forkert ventilation spreder brændbart støv til nye områder. Suppleres af ATEX-direktiverne og EN 60079-serien og er en af de centrale referencer i en eksplosionssikringsdokumentation.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Definerer konstruktionskrav og testmetoder for ikke-elektrisk udstyr (mekaniske komponenter, pumper, ventilationsdele, tilbehør) i eksplosive atmosfærer. Grundlag for beskyttelsesprincippet Ex h: konstruktionen er sådan, at potentielle tændkilder ikke kan opstå under normal drift. For elektriske støvsugere anvendes i stedet Ex t (beskyttelse ved kapsling). Del -36 dækker grundlæggende krav, del -37 specifikke beskyttelsestyper (Ex h c, Ex h b, Ex h k osv.).
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Vejledningsstandard for styring af elektrostatiske farer i eksplosionsfarlige atmosfærer. Fastlægger principielle krav og vejledende grænseværdier for jordingsmodstand — herunder den vejledende grænse på højst 10⁶ Ω for at metalkomponenter betragtes som sikkert jordet i de fleste applikationer med brændbart støv. Standarden dækker materialevalg, jordingsmetoder og kontrolforanstaltninger. Det er herfra de vejledende modstandsværdier for ATEX-udstyr og tilbehør stammer.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
International standard for måling og dokumentation af elektriske egenskaber for slanger og slangesamlinger. Definerer kategorierne antistatisk (typisk < 10⁹ Ω) og elektrisk ledende (typisk < 10⁶ Ω) sammen med testmetoder for endepunkt-til-endepunkt modstand. Bruges som testreference i EN 17348:2022, der kræver dokumenteret modstand i hele jordingskæden fra støvsugerens stelbolt gennem slangen til mundstykket.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Standardiseret forsøgsapparatur og metode for måling af støveksplosionsparametre i 20-liters sfærisk forsøgsbeholder. Del -1 dækker maksimalt eksplosionstryk (Pmax), del -2 måler eksplosionskonstanten Kst og dKst, del -3 dækker minimum-iltkoncentration (LOC), og del -4 dækker minimum-eksplosibel-koncentration (MEC). Resultaterne fra disse målinger danner grundlag for valg af eksplosionssikringsmetode (afblæsning, undertrykkelse, isolation) og for klassificering af støv i St-grupperne St 1, St 2 og St 3.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Definerer prøvemetoden for at bestemme den laveste energi der kan antænde en støv-luftblanding. MIE udtrykkes typisk i millijoule (mJ). Resultatet afgør om elektrostatiske udladninger og almindelige tændkilder kan udløse eksplosion. For pulvere med MIE under 3 mJ er ESD-beskyttelse og potentialudligning kritisk; for MIE under 0,1 mJ kræves typisk inertisering.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Beskriver dimensionering og placering af afblæsningssystemer der skal beskytte beholdere og rumkonstruktioner mod støveksplosioner. Bygger på Pmax og Kst-værdier målt efter EN 14034. Anvendes ved dimensionering af afblæsningspaneler på store dust collectors og siloer. Mindre, lukkede ATEX-støvsugere er typisk konstrueret så de modstår intern eksplosion uden afblæsning.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Arbejdstilsynets praktiske vejledning til, hvordan kravene i BEK 478/2003 opfyldes. Beskriver i detaljer hvordan en ATEX-APV udarbejdes, hvordan eksplosionssikringsdokumentationen (ESD) opbygges, og hvordan man vælger udstyr der svarer til zonens kategori. Vejledningen er ikke retligt bindende, men følges i praksis af danske myndigheder ved tilsyn.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Beredskabsstyrelsens samlede vejledning til zoneklassificering og mærkning efter BEK 268/2010. Inkluderer en detaljeret vejledning i, hvordan zonekortet opbygges, hvilke afstandsregler der gælder, og hvordan klassificeringen dokumenteres. Suppleres med en rakkeværdier-tabel for typiske scenarier (siloer, fyldningsrum, transportbånd) der kan bruges som benchmark.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
ATEX-mærkningen på et støvsugermærkat fortæller hele udstyrets eksplosionssikringsspecifikation på én linje. Eksempel: II 2D Ex h tb IIIC T80°C Db. Lasningen er: II = overfladeinstallation (ikke mine), 2 = kategori 2 (høj sikkerhed, Zone 1 eller 21), D = støvmiljø, Ex h = beskyttelsesmetode (konstruktiv ikke-elektrisk), tb = elektrisk beskyttelse mod støv (kapsling), IIIC = støvgruppe (konduktivt støv — strengeste niveau), T80°C = maksimal overfladetemperatur, Db = Equipment Protection Level (typisk Db for kategori 2D). Mærkningen følger ATEX 2014/34/EU og EN ISO 80079-36/-37.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Den skriftlige dokumentation arbejdsgiveren skal udarbejde efter ATEX-arbejdsmiljødirektivet 1999/92/EF og BEK 478/2003. Skal indeholde zonekortet, risikovurderingen, dokumentation for det udstyr der placeres i de klassificerede zoner, og en handleplan for forebyggelse og beskyttelse mod eksplosion. ESD-dokumentet skal være tilgængeligt ved tilsyn fra Arbejdstilsynet og opdateres ved hvert væsentligt ændret driftsforhold. Note: ESD bruges også som forkortelse for Electrostatic Discharge — konteksten afgør betydningen.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Den laveste energi der kan antænde en støv-luftblanding eller gas-luftblanding, målt i millijoule (mJ). Bestemmes for støv efter EN 13821 og er en af de centrale parametre for klassificering af brændbart støv og valg af eksplosionsbeskyttelsesmetode. MIE = elektrostatiske udladninger kan antænde — ESD-beskyttelse og potentialudligning er kritiske. MIE = praktisk taget alle elektriske og friktionsbaserede tændkilder kan antænde — ATEX-godkendt udstyr er strengt krævet. MIE = inertisering er typisk eneste sikre løsning.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Karakteristisk parameter for støveksplosioners voldsomhed, målt i bar·m/s i 20-liters sfærisk forsøgsbeholder efter EN 14034-2. Kst udtrykker den nominelle trykstigningshastighed normaliseret til en kubikmeters volumen. Klassifikation: St 1 = Kst 1–200 (svag eksplosion, fx mel og sukker), St 2 = 200–300 (kraftig, fx visse plastpulvere), St 3 = > 300 (meget kraftig, fx aluminiumpulver). Kst-værdien indgår i dimensioneringen af afblæsningssystemer (EN 14491) og eksplosionsundertrykkelsessystemer.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
ATEX-mark&aerkningens angivelse af den højeste overfladetemperatur som udstyret kan opnå under normal drift eller forudsigelige fejldriftsforhold. For gasmiljøer bruges klasserne T1 (450 °C maks.), T2 (300 °C), T3 (200 °C), T4 (135 °C), T5 (100 °C), T6 (85 °C). For støvmiljøer angives den faktiske maksimale temperatur direkte i °C, fx T80°C eller T125°C. T-klassen skal være mindst 75 °C lavere end MIT-cloud og mindst MIT-layer minus 75 °C for støvet i applikationen.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Beskyttelsesprincip for elektrisk udstyr i støvmiljøer. Udstyret er bygget med en kapsling der forhindrer indtraegning af støv og dermed tændning fra elektriske komponenter inde i huset. Ex tb bruges i Zone 21 (kategori 2D, EPL Db); Ex tc i Zone 22 (kategori 3D, EPL Dc). Den tilsvarende variant for gasmiljøer er Ex d (flameproof enclosure). Ex t er det dominerende beskyttelsesprincip for elektriske ATEX-støvsugere — motoren placeres inde i en støvtæt kapsling der forhindrer eksternt støv i at na motor og elektronik.
Kilde: som på vores Ex-Vac-wiki
Spørg os, så forklarer vi det ud fra din opgave.
Wikien giver generelle forklaringer. ATEX-zoner klassificeres af arbejdsgiveren; tjek altid mærkningen og manualen til din maskine.
Støvsugerløsninger til pharma, renrum og life science.
particulair.eu/life-science
Tilbehør til støvsugere i ATEX-zoner og fødevaremiljøer.
particulair.eu/vace
ATEX- og ACD-støvsugere til eksplosionsklassificerede zoner og brændbart støv.
particulair.eu/ex-vac
Tekniske slanger til kritiske miljøer.
particulair.eu/flexcore
Vibratorer, luftkanoner og fluidisering, der får pulver til at flyde ud af siloer og tragte.
particulair.eu/flow-aid
Vi står klar med rådgivning om valg og dimensionering.