Vælg støvsuger efter opgaven
Kataloget er ordnet efter mærkning — ACD, ATEX Støv, ATEX Kombi. Sådan skal et katalog være ordnet, men sådan starter et indkøb sjældent. Det starter med et pulver, en proces og et rum. Her er indgangene den vej rundt.
Hvorfor opgaven kommer før mærkningen
En ATEX-mærkning fortæller, hvad en maskine må stå i. Den fortæller ikke, om den er den rigtige til dit materiale. To maskiner med nøjagtig samme mærkning kan være henholdsvis velegnet og direkte uforsvarlig til det samme pulver — forskellen ligger i, hvordan støvet håndteres inde i maskinen, ikke i mærkatet udenpå. Reaktivt metalpulver er det tydeligste eksempel: her afgør opsamlingen, ikke zonen, om løsningen holder.
Derfor er siderne herunder skrevet ud fra opgaven. Start med det materiale du arbejder med, og lad mærkningen følge efter. Er du i tvivl om, hvad dit område er klassificeret som, så spoerg os — det er hurtigere end at gætte, og billigere end at gætte forkert.
Andre anvendelsesområder
Disse områder har endnu ikke en samlet fokusside. Indtil da fører linkene til den side, der dækker emnet bedst i dag.
Aluminium, titanium, magnesium og litium. Hvorfor en ATEX-mærkning ikke er nok, og hvad et væskebad løser.
Læs artiklen →Væsker og dampe frem for støv. Tankrensning, spørensning og håndtering af brændbare væsker i Zone 0, 1 og 2.
Se kategorien →Tungmetalstøv, krudtrester og en arbejdsmiljøregulering der strammer. Hvad kræves der af opsamlingen.
Læs artiklen →Opsamling ved kilden frem for rengøring bagefter, og hvad det betyder for placering, kapacitet og filtervalg.
Læs artiklen →Brændbart støv i et rum der ikke er en ATEX-zone. ACD-maskiner efter IEC 60335-2-69 Annex AA.
Se kategorien →Når opsamlingen skal dække en hel hal eller flere udtag samtidig frem for én mobil maskine.
Se kategorien →Er du i tvivl om zonen?
Det er den hyppigste grund til, at et indkøb går skævt — og den er ikke pinlig. Zoneklassificering er bygherrens ansvar, ikke leverandørens, og mange virksomheder har aldrig fået papiret opdateret efter at produktionen ændrede sig. Tre steder at begynde: ACD kontra ATEX forklarer, hvornår man overhovedet skal have en zonecertificeret maskine. Certificeringer gennemgår, hvad mærkningerne betyder i praksis. Og wikien slår de enkelte begreber op, hvis du bare mangler ét svar.
Fortæl os om opgaven
Beskriv processen og materialet, så giver vi et konkret bud — også hvis svaret er, at du ikke har brug for en ATEX-maskine.