Centrale Støvsugeranlæg
Et centralt støvsugeranlæg er én samlet løsning til hele din produktion — pumpestation, filterenhed, rørføring og sugepunkter, designet sammen med dig fra start til slut.
Kontakt for rådgivning
Hvad er et centralt støvsugeranlæg?
Et centralt støvsugeranlæg er ikke en maskine du køber af reolen. Det er en løsning der designes til netop dit produktionslokale, dit støv og dine arbejdsprocesser. Pumpestationen står et stykke væk fra produktionen — gerne i et bullerhus — så støjen ikke generer der hvor folk arbejder. Fra pumpestationen løber rør ud til faste sugepunkter eller klapventiler i hallen, hvor du kobler en slange på når du har brug for den.
Det er den løsning du vælger når mobile støvsugere ikke længere rækker: når du har mange sugesteder, kontinuerlig drift, store støvmængder, eller når du arbejder i ATEX-klassificerede zoner hvor sikkerhedssystemer skal tænkes ind fra første streg.
Du kan ikke konfigurere et centralt anlæg på en hjemmeside. Det skal designes. Til gengæld kan vi vise dig komponenterne og fortælle hvordan vi arbejder.

Hvad får du af os
Vi leverer hele anlægget — fra det statisk ledende mundstykke i den ene ende til strømmen forsvinder ned i jorden i den anden. Det betyder at du har én leverandør at forholde dig til, og at ansvaret for at delene spiller sammen ligger hos os.
Styring og automatik. Vi samarbejder med dansk tavlebygger og kan PLC-programmere alle funktioner — som standalone eller integreret med dit BMS-system.
Installation med danske håndværkere. Vi bruger danske elektrikere på stedet, og danske smede og montører til rørføring og maskinopstilling. Du har dansktalende fagfolk på pladsen gennem hele installationen.
Eksplosionsanalyse af dit støv. I samarbejde med polske Grupa Wolff kan vi få lavet laboratorieanalyser af faste materialer for at fastslå deres eksplosive grænseværdier. Det er fundamentet for korrekt ATEX-zoneklassifikation.
Dokumentation der passer til dig. Vi laver fuld teknisk dokumentation og tilpasser den til dine behov. Hvor det er muligt, leverer vi FAT og SAT — så anlægget er testet og dokumenteret før det kører hos dig.
Komponenter i et anlæg
Komplette anlæg
Stationære enheder med integreret blæser og filter — et færdigdesignet anlæg i én enhed, dimensioneret til ét sugepunkt eller en lille gruppe.
8 modeller

HF 5,5 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 7,5 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 10 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 15 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 20 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 25 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 30P Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

HF 30S Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc
Sugestationer
Den centrale pumpe i et anlæg, placeret væk fra produktionen for at holde støjen nede — fra 7,5 kW op til 37 kW Roots-blæser.
9 modeller

Depureco CVS 75 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

Depureco CVS 110 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

Depureco CVS 150 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

Depureco CVS 185 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

Depureco CVS 200 Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

Depureco CVS 200 S Z22
II 3 D Ex htc IIIB T140 Dc

Depureco CVS 220 ROOTS Z22
II 3 D Ex h IIIC T200 Dc

Depureco CVS 300 ROOTS Z22
II 3 D Ex h IIIC T200 Dc

Depureco CVS 370 ROOTS Z22
II 3 D Ex h IIIC T200 Dc
Filterenheder
Filtre uden egen sugemotor, der modtager sugen fra en pumpestation — med åben udledning til hul, grav eller container, eller med integreret beholder.
6 modeller
Separatorer
Passive pre-separatorer der placeres mellem sugepunkt og hovedfilter — de tager den grove fraktion fra og forlænger levetiden på dit hovedfilter markant.
6 modeller
Eksempler på installationer












Spørgsmål og svar
Hvor lang tid tager det at få et anlæg installeret?
Det varierer med opgavens omfang. Afklaring og dimensionering tager typisk 2-4 uger. Levering af komponenter ligger på 4-12 uger afhængig af leverandører og specialiseringer. Selve installationen hos dig afhænger af layoutets kompleksitet og hvor mange sugepunkter der skal etableres.
Hvor mange sugepunkter kan jeg koble på?
Teoretisk uendeligt — så længe pumpen kan levere luftmængden. Som tommelfingerregel skal du regne med cirka 200 m³/h pr. udtag der bruges samtidigt. Kan din pumpe teoretisk levere 1.000 m³/h, svarer det til omkring fem samtidige sugepunkter; 5.000 m³/h til omkring 25. I praksis spiller rørtab, samtidighedsfaktorer og driftsmønster ind, så det reelle antal ligger lavere. Vi dimensionerer pumpe og rørføring efter dit faktiske brug, ikke efter et teoretisk maksimum.
Kan I servicere vores eksisterende anlæg?
Ja — også anlæg fra andre leverandører. Vi tilbyder serviceaftaler og kan komme ud og lave eftersyn, filterskift, og fejlsøgning på det du allerede har stående.
Hvilke ATEX-zoner dækker disse anlæg?
Et centralt støvsugeranlæg står sjældent selv i en ATEX-zone — pumpestationen står typisk i et bullerhus eller udenfor produktionslokalet, og det ydre miljø er ofte uklassificeret eller højst Zone 22. Den eksplosive risiko ligger inde i anlægget, hvor støvet samles og bevæges. Derfor er det den interne klassifikation der er den vigtige.
Hovedparten af komponenterne i vores sortiment er mærket II 1/3D — internt Zone 20, eksternt Zone 22. Skal anlægget håndtere andre zoner, tilpasser vi konfigurationen. Vi rådgiver om hvilken zoneklassifikation der passer til dit støv og din proces.
Skal anlægget have sikkerhedssystemer som ventpaneler eller flameless vents?
Ja, hvis det opererer i ATEX-zoner. Vi rådgiver om hvilke EN 17348- og EN 16447-konforme sikkerhedskomponenter dit anlæg skal have, og leverer dem som en integreret del af løsningen — fra det statisk ledende mundstykke til jordforbindelsen.
Hvordan tømmes filterenheden?
Det afhænger af konfigurationen. DV AIR-filtre uden beholder udleder direkte til en discharge-løsning du vælger — typisk en container, et hul eller en grav. DV AIR WB har integreret beholder. Vi kan også tilføje Big-Bag-system for støvfri tømning, hvilket er relevant ved sundhedsfarligt eller meget fint støv.











