Wiki — standarder,
lovgivning og begreber

ACD

IEC-klassifikation for støvsugere designet til at opsamle brændbart støv i områder uden officiel ATEX-zoneklassificering. ACD-støvsugere er certificeret til intern Zone 20 (brændbart støv inde i maskinen), men er ikke godkendt til ekstern brug i Zone 20, 21 eller 22. ACD er ikke en ATEX-godkendelse og kan ikke erstatte et fuldt ATEX-certifikat fra et notificeret organ. Forveksles ofte fejlagtigt med ATEX-godkendelse, og det er en af de mest udbredte misforståelser i markedet. ACD-løsningen findes typisk paa industristøvsugere der bruges paa pharma-produktionsanlæg, kemiske procesanlæg og 3D-printer-rum, hvor produktionsmiljøet selv ikke er klassificeret som ATEX-zone, men hvor det indre kammer i støvsugeren midlertidigt kan have eksplosiv støvatmosfære.

AISI 316L

Austenitisk rustfrit stål med lavt kulstofindhold (L = Low Carbon) og molybdæntilsætning, der giver høj korrosionsbestandighed over for syrer, baser og klorholdige rengøringsmidler. Anvendes som standardmateriale i opsamlingsbeholdere, filterhuse og udvendige flader paa industristøvsugere til pharma, kemi, fyldningsanlæg og kombinerede ATEX/OEB-miljøer. Modstår autoklavering ved 121°C og 134°C uden korrosionsskader. AISI 304 er et billigere alternativ uden molybdæn, der typisk anvendes i ikke-korrosive miljøer.

Aktivt kul — MRAC

Et MRAC-modul (Middle Ring Activated Carbon) er en cylindrisk fyldning af aktivt kul placeret mellem opsamlingsbeholder og motortop paa visse Tiger-Vac ATEX-støvsugere — bl.a. EXP1-10 (4W) RE HEPA (MRAC) i II 2GD-serien. Kullet absorberer toksiske og korrosive dampe i arbejdsluften før HEPA-sektionen, hvilket beskytter HEPA-mediet og reducerer udledningen af gas-fase-stoffer i udblæsningen. Kul-fyldningen vaelges efter forureningstypen og leveres i fire varianter: Regular (212200B) — 3 mm bituminoest aktivt kul til generelle VOC og laette opløsningsmidler. MERSORB (212200C) — svovlimprægneret kul der binder kvikssølvdampe (Hg) kemisk. Anvendes i tandklinikker, laboratorier, forsknings-anlæg og kvikssølv-sanering. KOGC3 / KINA3 (212200K) — alkali-imprægneret kul der absorberer syredampe og klorider, herunder HCl, Cl₂, SO₂ og NO₃. Anvendes i halogenkemi, klor-produktion og syre-aftapning. A-3 (212200L) — syre-imprægneret kul der binder ammoniak, arsin (AsH₃) og fosfin (PH₃). Anvendes i halvleder- og LED-produktion samt landbrugs-/gødnings-håndtering. Kullets levetid afhænger af koncentration og eksponeringstid — rutinemæssig VOC-opsamling kan gå måneder, mens mættet kvikssølv-eksponering kan saturere MERSORB paa uger. Tiger-Vac anbefaler enten nedstrøms-prøvetagning eller fast udskiftningsprogram. Kullet er ikke regenererbart i felten og bortskaffes som farligt affald i henhold til den absorberede stof-klasse.

Antistatisk

Egenskab ved et materiale (typisk plast eller gummi) der gør det i stand til at aflede statisk elektricitet til jord uden at kortslutte. EN 60079-32-1 fastlægger den vejledende grænse paa højst 10&sup9; Ω for at et materiale kan klassificeres som antistatisk i ATEX-sammenhæng. Antistatiske slanger er obligatoriske paa ATEX-støvsugere, hvor jordingskæden fra mundstykke til stelbolt skal være ubrudt. Forskelles fra elektrisk ledende materiale, der har modstand under 10&sup6; Ω.

ATEX

Fællesbetegnelse for de to EU-direktiver der regulerer udstyr (2014/34/EU) og arbejdsmiljø (1999/92/EF) i eksplosionsfarlige atmosfærer. ATEX-certificeret udstyr er konstrueret og testet til at undgå at være tændkilde under normale eller forudsigelige fejldriftsforhold. Begrebet dækker både støv- og gasmiljøer og er den juridiske paraply over alle Zone 0/20, Zone 1/21 og Zone 2/22-klassificeringer. ATEX-direktiverne har eksisteret siden 1990’erne, og udstyrsdirektivet blev revideret i 2014. Første version af arbejdsmiljødirektivet var 1999/92/EF, der blev implementeret i Danmark via BEK 478/2003 i juli 2003.

ATEX-historie i Danmark

ATEX-arbejdsmiljødirektivet 1999/92/EF blev implementeret i dansk ret via Arbejdstilsynets BEK nr. 478 af 9. juni 2003 med ikrafttræden 1. juli 2003. Før implementeringen var ATEX hverken et almindeligt begreb eller et kommercielt salgsargument i Danmark, og der fandtes få ATEX-modeller paa det danske marked — Particulair var en af de tidlige aktører der introducerede sortimentet til danske kunder. Skærpede krav efterfulgte gennem 2003–2010 med BEK 268/2010 fra Beredskabsstyrelsen om zoneklassificering. EN 17348:2022 (harmoniseret 2023–2024) markerer det seneste vigtige skridt mod entydige produktstandarder.

ATEX-maerkning

ATEX-mærkningen på et støvsugermærkat fortæller hele udstyrets eksplosionssikringsspecifikation paa én linje. Eksempel: II 2D Ex h tb IIIC T80°C Db. Lasningen er: II = overfladeinstallation (ikke mine), 2 = kategori 2 (høj sikkerhed, Zone 1 eller 21), D = støvmiljø, Ex h = beskyttelsesmetode (konstruktiv ikke-elektrisk), tb = elektrisk beskyttelse mod støv (kapsling), IIIC = støvgruppe (konduktivt støv — strengeste niveau), T80°C = maksimal overfladetemperatur, Db = Equipment Protection Level (typisk Db for kategori 2D). Maerkningen følger ATEX 2014/34/EU og EN ISO 80079-36/-37.

BLSD-motor

Elektronisk kommuteret jaevnstrømsmotor uden børster. Modsat traditionelle DC-motorer, der kommuterer mekanisk via kulstofbørster, anvender BLSD-motoren elektronik til at styre strømmen gennem statorviklingerne. Resultatet er højere virkningsgrad, længere levetid og praktisk taget ingen gnistdannelse — en kritisk fordel i ATEX-sammenhæng. BLSD-motorer findes som tilvalg paa flere industristøvsugere fra Tiger-Vac og bruges typisk paa modeller hvor der kræves ekstra høj sikkerhedsmargin eller hvor støvsugeren er i kontinuerlig drift.

Braendbart støv

Fast-stof partikler i størrelsesordenen mikrometer der under tilstrækkelig dispersion i luft kan udgoøre en eksplosiv atmosfære. Brændbart støv inkluderer organiske pulvere (mel, sukker, stærkelse, API), træstøv, kulstøv og praktisk taget alle metalpulvere. Selv pulvere der ikke umiddelbart virker farlige, kan eksplodere ved høj koncentration: 15 g/m³ eller mere er typisk eksplosionsfært for organiske pulvere. Karakterisering sker via Pmax, Kst, MIE og MIT efter EN 14034 og EN 13821. Klassifikationen St 1, St 2 og St 3 baseret paa Kst er det centrale grundlag for valg af eksplosionssikringsmetode.

Brand- og eksplosionstrekanten

Modellen der beskriver de tre nødvendige betingelser for, at en brand eller eksplosiøn kan opstå: brændbart materiale (støv eller gas), iltkilde (typisk atmosfærisk luft) og tændkilde (gnist, varme, statisk elektricitet, friktion). Eksplosionstrekanten suppleres ofte med en femkant (pentagon) der yderligere kræver: sky-formet støvfordeling og indeslutning. Eliminering af blot én betingelse forhindrer eksplosiøn. Inertisering (vand- eller olieinertisering) fjerner ilten; ATEX-godkendt udstyr fjerner tændkilden; god håndtering og lukkede systemer reducerer støvskyer. Modellen er beskrevet i EN 1127-1.

Bypass-motor

Universalmotor der bruger ekstern, separat køleluft fra omgivelserne — ikke arbejdsluften gennem støvsugeren. Det betyder at motoren kan køre kontinuerligt og under fuld belastning uden risiko for overophedning, ogsaa naar arbejdsluften er meget varm eller forurenet. Bypass-motoren er standardvalget paa store ATEX-støvsugere, hvor tæt placering ved varme processer, lange driftstider og krav til høj luftmængde er afgørende. Adskiller sig fra through-flow-motorer, der bruger arbejdsluften til køling og derfor er mere følsomme over for varme og høj belastningstid.

CE-maerkning

Producentens egen erklæring om at et produkt overholder alle relevante EU-direktiver og forordninger. CE-mærket er ikke en kvalitetsstempel, men en juridisk erklæring om, at producenten har gennemført den nødvendige overensstemmelsesprocedure. For ATEX-støvsugere indebærer det typisk samtidig overensstemmelse med ATEX-direktivet 2014/34/EU, Maskindirektivet 2006/42/EF, Lavspændingsdirektivet 2014/35/EU, EMC-direktivet 2014/30/EU og RoHS-direktivet 2011/65/EU. Producentens overensstemmelseserklæring (EU Declaration of Conformity) skal listebehandle alle anvendte standarder.

Class II Group E

Amerikansk klassifikation under National Electrical Code og NFPA 484 for områder med ledende metallisk støv — herunder aluminium, magnesium og titan. Class II betegner støvmiljøer (modsat Class I = gas), Group E betegner ledende metalpulvere. Class II Group E er den strengeste støvklassifikation i USA og kraevet udstyr har dokumenterede sikkerhedsmargin der overstiger almindelig ATEX 2GD-godkendelse. Tiger-Vac PRS-systemerne (Powder Recovery Systems) til 3D-print-pulvere er certificerede til Class II Group E.

Cyklon-forseparator

Mekanisk forseparator der bruger centrifugalkraft til at udskille størstedelen af det opsugede materiale, før luften når filtrene. Effektivt fjerner 95–98 % af støvet i kammeret og forlænger filterets levetid markant. Anvendes typisk paa store dust collectors, paa Powder Recovery Systems til 3D-print, og hvor større mængder støv skal opsamles uden konstant filterskift. NFPA 484 kræver eksplicit at cykloner i pulveropsamlingssystemer ikke har filtermedie internt (paragraf 11.2.4.4.1), netop fordi cyklonens centrifugaleffekt skal være den primære separationsmekanisme.

dKst

Den maksimale tids-afledte af eksplosionstrykket inde i en støveksplosion, målt i bar/s. dKst er en supplerende værdi til Kst og udtrykker hvor hurtigt trykket stiger paa det mest kritiske tidspunkt under eksplosionen. Mens Kst beskriver den voldsomme reaktivitet over tid, beskriver dKst trykstigningens topfart. Begge værdier maales i 20-liters sfærisk forsoegsbeholder efter EN 14034-2 og bruges sammen ved dimensionering af afblaesningssystemer (EN 14491) og eksplosionsundertrykkelsessystemer.

Eksplosionssikringsdokumentation (ESD)

Den skriftlige dokumentation arbejdsgiveren skal udarbejde efter ATEX-arbejdsmiljødirektivet 1999/92/EF og BEK 478/2003. Skal indeholde zonekortet, risikovurderingen, dokumentation for det udstyr der placeres i de klassificerede zoner, og en handleplan for forebyggelse og beskyttelse mod eksplosiøn. ESD-dokumentet skal være tilgængeligt ved tilsyn fra Arbejdstilsynet og opdateres ved hvert vaesentligt ændret driftsforhold. Note: ESD bruges også som forkortelse for Electrostatic Discharge — konteksten afgør betydningen.

EPL — Equipment Protection Level

EPL er den moderne erstatning for de gamle kategorier 1, 2 og 3 i ATEX-direktivet. Da, Db og Dc bruges for støvmiljøer; Ga, Gb og Gc for gasmiljøer. Da/Ga = højeste sikkerhedsniveau, kraevet i Zone 0/20. Db/Gb = høj sikkerhed, kraevet i Zone 1/21. Dc/Gc = normal sikkerhed, kraevet i Zone 2/22. EPL-systemet er internationalt harmoniseret med IECEx og bruges i den moderne ATEX-m&aerkning. ACD-støvsugere er typisk klassificeret som EPL Dc internt.

ESD — Electrostatic Discharge

Pludselig overførsel af elektrisk ladning mellem to genstande med forskelligt potentiale. ESD opstår typisk naar isolerende materialer (plast, gummi) gnides mod hinanden eller mod metaldele — en proces kaldet triboelektrisk effekt. I ATEX-sammenhæng er ESD en kritisk tændkilde, fordi selv en svag gnist (under 1 mJ) kan antænde støv med lav MIE. Beskyttelse opnås ved antistatiske eller ledende materialer, jordforbindelse og potentialudligning af alle metaldele. EN 60079-32-1 og -32-2 er de centrale standarder.

Ex d — Flammesikker kapsling

Beskyttelsesprincip hvor elektriske komponenter er placeret i en kapsling konstrueret til at modstå en intern eksplosiøn uden at den breder sig til den omgivende eksplosive atmosfære. Kapslingen har specielle flammeveje (næsten tætte mellemrum mellem flader) der køler udblaesningsgasserne ned under deres taendingstemperatur. Bruges typisk for motorer og kraftelektronik i Zone 1 gasmiljøer. Den støvfilterede ekvivalent for støv er Ex tb.

Ex e — Forøget sikkerhed

Beskyttelsesprincip hvor konstruktionen af elektrisk udstyr er udført med ekstra høj sikkerhedsmargin, saa hverken normal drift eller forudsigelige fejldriftsforhold kan generere en taendkilde. Bruges typisk i klemkasser, transformere og asynkronmotorer i Zone 1. Adskiller sig fra Ex d ved ikke at indkapsle eksplosionen, men ved at forhindre den i at opstå.

Ex h — Mekanisk Ex

Beskyttelsesprincip for ikke-elektrisk udstyr i eksplosionsfarlige atmosfærer. Konstruktionen er udført således, at der ikke kan opstå en taendkilde under normal drift — ingen bevægelige dele der gnider, ingen friktion der skaber gnister, ingen overflader der bliver for varme. Defineret i EN ISO 80079-36 og -37. Ex h findes i flere undertyper: Ex h c (constructional safety), Ex h b (control of ignition source) og Ex h k (liquid immersion). De fleste passive ATEX-tilbehørsdele — slanger, koblinger, mundstykker — er certificeret efter Ex h.

Ex i — Egensikkerhed

Beskyttelsesprincip hvor elektriske kredsløb er begrænset til så lav energi, at de selv ved kortslutning eller fejl ikke kan antænde en eksplosiv atmosfære. Ex ia = højeste sikkerhedsniveau (sikker selv ved to samtidige fejl), brugt i Zone 0/20. Ex ib = sikker ved én fejl, brugt i Zone 1/21. Ex ic = sikker under normal drift, brugt i Zone 2/22. Anvendes typisk for instrumentering og kontrolelektronik, mindre ofte for støvsugermotorer der kraever højere effekt.

Ex m — Indkapsling

Beskyttelsesprincip hvor de elektriske komponenter er fuldstændigt indkapslet i et fast ikke-brandbart materiale (typisk epoxy eller silikone), så hverken den eksplosive atmosfære kan na komponenterne, eller en eventuel taendkilde inde i komponenterne kan na den eksplosive atmosfære. Bruges typisk for smårrelektronik, sensorer og ikke-bevægelige passive komponenter. Forekommer ikke i støvsugerhovedmotorer.

Ex o — Olieindkapsling

Beskyttelsesprincip hvor elektriske komponenter er placeret i et oliebad, der både afkøler komponenterne og forhindrer den eksplosive atmosfære i at na de potentielle taendkilder. Ekstremt sjældent anvendt i moderne udstyr, men findes på aeldre installationer som transformere og store kontaktorer. Naevnes her udelukkende for fuldstaendighedens skyld — en moderne ATEX-støvsuger anvender ikke Ex o.

Ex p — Overtryksbeskyttelse

Beskyttelsesprincip hvor en kapsling holdes under svagt overtryk med ren luft eller inert gas, så den eksplosive atmosfære ikke kan trange ind. Bruges typisk for kontrolskabe, motorer og styreenheder. Kræver et trykmålings- og afbrydersystem der lukker udstyret ned, hvis trykket falder. Sjældent anvendt på mobile støvsugere men forekommer på stationaere installationer i store ATEX-anlæg.

Ex q — Pulveropfyldning

Beskyttelsesprincip hvor en kapsling fyldes med fint sandlignende ikke-brandbart pulver (typisk kvartssand) der omgiver de elektriske komponenter. Pulveret forhindrer dannelse af lysbuer ved kortslutning og forhindrer at en tændkilde kan na den omgivende atmosfære. Bruges typisk paa transformere og strømforsyninger. Sjaeldent anvendt på støvsugerudstyr.

Ex t — Kapsling mod støv

Beskyttelsesprincip for elektrisk udstyr i støvmiljøer. Udstyret er bygget med en kapsling der forhindrer indtraegning af støv og dermed taendning fra elektriske komponenter inde i huset. Ex tb bruges i Zone 21 (kategori 2D, EPL Db); Ex tc i Zone 22 (kategori 3D, EPL Dc). Den tilsvarende variant for gasmiljøer er Ex d (flameproof enclosure). Ex t er det dominerende beskyttelsesprincip for elektriske ATEX-støvsugere — motoren placeres inde i en støvtæt kapsling der forhindrer eksternt støv i at na motor og elektronik.

Filterklasse H13 / H14 / U15–17

Klassifikation af det enkelte filterelement efter EN 1822-1, baseret på partikkeltestens effektivitet ved MPPS. H13 = 99,95 % effektivitet ved MPPS. H14 = 99,995 % — den hyppigst valgte sluttrinning paa industristøvsugere til carcinogent støv. U15 = 99,9995 %, U16 = 99,99995 %, U17 = 99,999995 %. ULPA-klasserne U15 og opefter kræver scan-test af det færdige filter (PAO/DOP-metoden) for at verificere integritet. Skelner sig fra systemklasserne L/M/H, der vurderer hele maskinen.

Filterklasse L / M / H

Systemklassifikation der beskriver hele støvsugerens evne til at tilbageholde farlige partikler — ikke kun selve filterelementet. Klasse L = lav fare, op til 1 % filtergennemgang, til støv med MAK-vaerdi over 1 mg/m³. Klasse M = medium fare, op til 0,1 % filtergennemgang, til støv med MAK over 0,1 mg/m³ (træstøv og lignende). Klasse H = høj fare, op til 0,005 % filtergennemgang, krav for kræftfremkaldende stoffer, svampesporer og asbest. Vigtigt: Klassen gælder hele systemet inkl. slange, samlinger og beholder — ikke kun filtermediet alene.

Gasgruppe IIA / IIB / IIC

Klassifikation af brændbar gas og damp efter EN 60079-0, baseret paa MIE og MESG (Maximum Experimental Safe Gap). IIA = mindst farlige gasarter (propan, butan, acetone). IIB = mellemniveau (ethylen, gasformig metanol). IIC = mest farlige gasarter (brint, acetylen). Et Ex d-eller Ex e-godkendt udstyr maerket IIC kan anvendes til alle tre grupper; IIB-udstyr kan ikke anvendes ved IIC-gasser. Praksis: Brændstof i forsvarssektoren er typisk IIA (jet fuel) eller IIB (visse benzin- og alkoholblandinger).

Gnistdannelse

Pludselig elektrisk udladning eller mekanisk frigjort gloeglende partikel der kan antænde en eksplosiv atmosfære. Mekaniske gnister opstaar ved metal-mod-metal friktion, sten i pulverstrømmen eller brud paa staaltraad i en motor. Elektriske gnister opstaar i kontaktsteder, i børstemotorer (universalmotorer), eller naar en isoleret leder kortsluttes mod jord. ATEX-støvsugere skal designes saa ingen af disse gnistkilder kan opstaa — deraf kravet om Ex h, Ex t eller andre Ex-beskyttelsesmetoder.

Group I / II

Første hovedinddeling af ATEX-udstyr. Group I = udstyr til underjordisk minedrift, hvor metan og kuldstøv kan være til stede samtidig. Group II = udstyr til alle andre overfladeinstallationer. Inden for Group II inddeles videre i undergrupper: IIA, IIB og IIC for gasmiljøer, og IIIA, IIIB og IIIC for støvmiljøer. Praktisk taget alle ATEX-støvsugere paa det europæiske marked er Group II-udstyr.

Støvgruppe IIIA / IIIB / IIIC

Klassifikation af brændbart støv efter EN 60079-0. IIIA = brandbare flyvestøv (fibre, partikler > 500 µm). IIIB = ikke-konduktivt støv (de fleste organiske pulvere som mel og sukker). IIIC = konduktivt støv (metalpulvere som aluminium, magnesium, kobber). IIIC er den strengeste støvgruppe og kraever højeste sikkerhedsmargin, fordi konduktivt støv kan kortslutte elektrisk udstyr og forveksle ESD-beskyttelsen. ATEX-støvsugere maerket IIIC kan anvendes til alle støvtyper i de tre grupper; IIIB-markæret udstyr kan ikke bruges til konduktivt støv.

Harmoniseret standard

En europæisk standard (EN/EN ISO/EN IEC) der er officielt offentliggjort i EU-Tidende som referencegrundlag for at dokumentere overensstemmelse med et bestemt direktiv. Naar producenten anvender en harmoniseret standard, presumeres overensstemmelsen med direktivets vaesentlige krav. EN 17348 blev harmoniseret med ATEX-direktivet i marts 2023 og med Maskindirektivet i august 2024 — det er den juridiske milestone der omsatte standarden fra teknisk anbefaling til praktisk reference for indkøb og inspektion.

HEPA-filter

Filterklasse H13 og H14 efter EN 1822-1, med minimum 99,95 % og 99,995 % effektivitet ved MPPS (Most Penetrating Particle Size, typisk 0,1–0,3 µm). HEPA-filtre fremstilles af glasfibermateriale i pleated konstruktion der maximerer overfladearealet i et kompakt filterelement. Anvendes som sluttrin paa industristøvsugere til carcinogent støv, blyforurenede miljøer, pharmaproduktion og overalt hvor returneringen af luften til arbejdsområdet skal være fri for sundhedsskadelige partikler. H14 er det sluttrin der typisk efterspoerges paa skydebaner og i ATEX-støvsugere til carcinogene pulvere.

IECEx

International certificeringsordning for udstyr i eksplosionsfarlige atmosfærer, drevet af International Electrotechnical Commission. Et IECEx-certifikat er anerkendt af alle medlemslande og er typisk det dokument der anvendes ved eksport uden for EU. ATEX-direktivet og IECEx-systemet er teknisk ensartede paa de fleste punkter, men IECEx er en frivillig international anerkendelsesordning, mens ATEX er bindende EU-lov. Mange producenter holder både ATEX- og IECEx-certifikater paa samme produkt for at lette internationale projekter.

Immersion separator

Konstruktionstype hvor det opsugede støv ledes ned i et væskebad i opsamlingstanken og fanges ved kontakt med væsken (typisk vand eller olie). Adskiller sig fra inertisering ved at være en mekanisk fanger; væsken bidrager til at neutralisere støvet, men selve skærmen mod taendning skabes ogsaa konstruktivt. Anvendes paa skydebaner (krudtstøv), i lakeringskabiner (overspray) og i ATEX-applikationer hvor uforbrændt eller selvantændeligt støv kan optræde. Klassificeret som WT (Wet Type Dust Collector) efter EN 17348.

Inertisering

Sikkerhedsteknisk metode der eliminerer risikoen for eksplosiøn ved at bringe det opsugede pulver i direkte kontakt med et inertiseringsmedium — vand eller olie — inde i opsamlingstanken. Princippet er at de eksplosionsfarlige støvpartikler straks omgives af et medium der spaerrer adgangen til ilt og forhindrer alle elektriske og mekaniske taendkilder. Vandimmersion (wet mix) er egnet til de fleste reaktive metalpulvere men er utilstraekkelig for pyrofore metaller (aluminium, magnesium, titan), der kan reagere med vand og frigive brintgas. Til disse kraeves olieinertisering. Inertiserede støvsugere certificeres internt som Zone 20 (kategori 1D / EPL Da) og maerkes WT efter EN 17348.

Intern Zone 20

Begreb der klassificerer eksplosionsrisikoen inde i selve støvsugerens opsamlingssystem — uafhængigt af det omgivende miljø. Inde i tanken og filtersektionen kan støvkoncentrationen være høj og konstant til stede, hvorfor det interne kammer i praksis altid betragtes som Zone 20 (eksplosiv atmosfære til stede kontinuerligt). EN 17348:2022 var den første standard der gjorde dette begreb formelt eksplicit. ACD-støvsugere er typisk certificeret med intern Zone 20 men ekstern ikke-ATEX, hvilket er deres definerende karakteristik.

Jordforbindelse

Elektrisk forbindelse mellem en metaldel og bygningens jordpotentiale, der forhindrer ophobning af statisk elektricitet. Paa en ATEX-støvsuger skal hele jordingskæden fra mundstykke gennem slange, kobling, støvsugerhus og elnet vaere ubrudt og dokumenterbart. EN 60079-32-1 angiver den vejledende grænse paa højst 10&sup6; Ω for at en metaldel kan betragtes som sikkert jordet i de fleste applikationer med brændbart støv. Verificering sker ved måling med multimeter efter EN 60079-32-2.

Jordingsmodstand

Målet elektrisk modstand fra en metaldel gennem hele jordingskæden til bygningens jordpotentiale. Vejledende graenser efter EN 60079-32-1: under 10&sup6; Ω for ledende materiale (sikkerhed mod ESD-antændelse i de fleste applikationer), under 10&sup8;–10&sup9; Ω for antistatisk materiale (sikkerhed mod farlig opbygning). Modstanden måles med et multimeter eller en specialiseret jordingstester. Maaling skal udføres ved typiske driftsforhold — med slangen monteret, med kobling vurderet og med rengjorte beroeringsflader.

Kombizone

Område hvor både eksplosiv gas-atmosfære og eksplosiv støvatmosfære kan optræde samtidig. M&aerkes med kombinerede koder: 3GD = Zone 2 (gas) + Zone 22 (støv); 2GD = Zone 1 + Zone 21; 1GD = Zone 0 + Zone 20. Kombi-zoner kraever udstyr der opfylder begge zoners krav samtidig — det er en faktor 2-3 dyrere og findes på specialiserede ATEX-støvsugere til pharma, kemi og additiv produktion. Particulair Ex-Vac Hub markedsfører kombi-løsninger som en separat kategori (atex-kombi).

Konduktivt støv

Støv med elektrisk ledningsevne, primaert metalpulvere (aluminium, magnesium, kobber, jern, zink) men ogsaa visse kulbaserede pulvere som koksstøv og grafit. Konduktivt støv er en særlig udfordring i ATEX-sammenhæng, fordi det kan kortslutte elektrisk udstyr og forveksle ESD-beskyttelsen ved at skabe utilsigtede ledningsveje. Klassificeret som støvgruppe IIIC efter EN 60079-0 — den strengeste støvgruppe der kraever højeste sikkerhedsmargin. NFPA 484 bruger den parallelle klassifikation Class II Group E.

Krudtstøv

Faste rester af uforbraedt drivladning og taendsats fra ammunition. Akkumulerer paa skydebaner i skydesalen, ved bagstop/kuglefang, paa hylder og i ventilationskanaler. Krudtstøv er både eksplosivt og brændbart: antændelse kan ske fra ca. 170 °C og opefter, og selv et lag paa 1 mm tykkelse kan eksplodere. Den farlige luftkoncentration ligger fra ca. 15 g/m³. Statisk elektricitet eller en lille gnist er nok til at udløse brand eller eksplosion. Rengøring kraever ATEX Zone 21-certificeret støvsuger med væskebad/inertisering, HEPA H14 som sluttrin og komplet ESD- og jordingskæde.

Kst

Karakteristisk parameter for støveksplosioners voldsomhed, målt i bar·m/s i 20-liters sfærisk forsoegsbeholder efter EN 14034-2. Kst udtrykker den nominelle trykstigningshastighed normaliseret til en kubikmeters volumen. Klassifikation: St 1 = Kst 1–200 (svag eksplosion, fx mel og sukker), St 2 = 200–300 (kraftig, fx visse plastpulvere), St 3 = > 300 (meget kraftig, fx aluminiumpulver). Kst-vaerdien indgaar i dimensioneringen af afblaesningssystemer (EN 14491) og eksplosionsundertrykkelsessystemer.

BLV / BOELV (bly i blod og luft)

Bindende EU-graenseverdier for blyeksponering paa arbejdspladsen, sk&aerpede med virkning fra 2024 (Direktiv 2024/869 under CMRD). BOELV = 0,03 mg/m³ bly i luft over 8-timers arbejdsdag. BLV = 15 µg/dL bly i blod (med en overgangsgrænse paa 30 µg/dL frem til 31. december 2028). For mange europæiske skydebaner ligger maelte værdier 20–30 gange over de nye luftgrænser, hvilket er en af kerneårsagerne til, at branchen er under massivt opgraderingspres. Rengøring kraever H14-filtreret støvsuger og lukket opsamlingsmetode.

LEL / UEL

Eksplosionsgrænser for gas eller damp i luft. LEL (Lower Explosive Limit) er den laveste gas/luft-koncentration der kan antændes; under denne værdi er blandingen for 'mager'. UEL (Upper Explosive Limit) er den højeste; over denne værdi er blandingen for 'fed' og kan ikke antændes. Eksempel: jet fuel JP-8 har LEL ca. 0,7 vol% og UEL ca. 5,0 vol% damp i luft. ATEX-zoneklassificering bygger paa hvorvidt og hvor ofte koncentrationen kan ligge mellem LEL og UEL. For støv anvendes parallelt MEC (Minimum Explosible Concentration), typisk 15–500 g/m³.

MEC — Minimum Explosible Concentration

Den laveste støv/luft-koncentration der kan antændes til en støveksplosion, målt i gram pr. kubikmeter luft. Bestemmes efter EN 14034-3 i 20-liters sfærisk forsoegsbeholder. Typisk MEC for organiske pulvere ligger paa 15–60 g/m³; for visse metalpulvere kun 30–125 g/m³. Til sammenligning: 60 g/m³ svarer til kun ca. 0,03 teskefulde støv pr. liter luft — det er typisk ikke synligt for det blotte øje. Anvendes ved vurdering af eksplosionsrisiko inde i støvsugere og dust collectors.

MIE — Minimum Ignition Energy

Den laveste energi der kan antænde en støv-luftblanding eller gas-luftblanding, målt i millijoule (mJ). Bestemmes for støv efter EN 13821 og er en af de centrale parametre for klassificering af brændbart støv og valg af eksplosionsbeskyttelsesmetode. MIE < 3 mJ = elektrostatiske udladninger kan antænde — ESD-beskyttelse og potentialudligning er kritiske. MIE < 1 mJ = praktisk taget alle elektriske og friktionsbaserede taendkilder kan antænde — ATEX-godkendt udstyr er strengt kraevet. MIE < 0,1 mJ = inertisering er typisk eneste sikre løsning.

MIT — Minimum Ignition Temperature

Den laveste overfladetemperatur der kan antænde en støv-luftblanding eller et støvlag, målt i grader Celsius. Bestemmes typisk i to varianter: MIT-cloud for støv i sky-form og MIT-layer for et 5 mm tykt støvlag (T 5mm). MIT-vaerdien er afgoerende for valg af T-klasse paa ATEX-udstyr; den maksimale overfladetemperatur paa udstyret skal vaere mindst 75 °C lavere end MIT-cloud og mindst MIT-layer minus 75 °C. Eksempel: krudtstøv har MIT-cloud omkring 320–370 °C; T80°C-markæret udstyr er saaledes med margin.

MOC / LOC — Minimum Oxygen Concentration

Den laveste iltkoncentration der kan understoette en eksplosiøn. Under denne værdi kan en støv- eller gas-luftblanding ikke antændes uanset koncentration eller tændkilde. Maales efter EN 14034-4 (støv) og er den tekniske basis for inertiseringsmetoder. Typisk MOC for organiske pulvere er 8–12 vol% O₂; for de mest reaktive metalpulvere helt ned til 4–7 vol%. Inertisering med kvaelstof eller CO₂ reducerer iltindholdet under MOC-graensen og eliminerer eksplosionsrisikoen.

MPPS

Den partikelstørrelse der kommer lettest gennem et HEPA- eller ULPA-filter, typisk 0,1–0,3 µm. Filtre er mest effektive paa stoerre partikler (impaktion, interception) og paa meget små partikler (diffusion); MPPS er det interval i midten hvor begge mekanismer er svageste. Filterklasser efter EN 1822-1 (H13, H14, U15–17) bygger alle paa effektivitet maelt ved netop MPPS — det er den ret strengeste vurdering. H14 = 99,995 % effektivitet ved MPPS.

Notified Body

Uafhængigt organ udpeget af et EU-medlemsland til at foretage de obligatoriske overensstemmelsesvurderinger under ATEX-direktivet 2014/34/EU. For udstyr i kategori 1 og 2 skal et notificeret organ involveres i typeproevningen og loebende kontrol af produktionen. For kategori 3 kan producenten alene erklaere overensstemmelse. Eksempler paa europæiske notificerede organer for ATEX-støvsugere: TUEV (Tyskland), Bureau Veritas (Frankrig), Eurofins (DK), CESI (Italien). Notificerede organers numre opløses paa NANDO-databasen i EU-Kommissionen.

Olieinertisering

Inertiseringsmetode hvor det opsugede metalpulver ledes ned i et oliekammer i opsamlingstanken og fuldstændigt omgives af inertiseringsolie. Olien forhindrer enhver kontakt mellem pulveret og atmosfærisk ilt og eliminerer dermed risikoen for antændelse. I modsætning til vandimmersion reagerer olie ikke kemisk med pyrofore metaller som aluminium og magnesium, og der dannes ikke brintgas. Olieinertisering er den internationalt anerkendte standardmetode til vakuumopsamling af selvantændende og pyrofore metalpulvere i additiv produktion. Klassificeres typisk som kategori 1/2D (Zone 20 internt, Zone 21 eksternt) og certificeret efter ATEX 2014/34/EU og IECEx.

Pmax

Det maksimale tryk en støveksplosion kan generere i en lukket beholder, målt i bar (typisk bar(g) overtryk). Bestemmes i 20-liters sfærisk forsoegsbeholder efter EN 14034-1. For organiske pulvere ligger Pmax typisk paa 7–10 bar; for visse metalpulvere op til 12–13 bar. Pmax indgaar i dimensioneringen af alle eksplosionsbeskyttende foranstaltninger: trykbestemte beholderkonstruktioner, afblaesningssystemer (EN 14491), eksplosionsundertrykkelsessystemer og isolationsanordninger. Lukkede ATEX-støvsugere skal modstå det interne Pmax uden brud.

Pneumatisk støvsuger

Støvsuger der drives af trykluft i stedet for elmotor. Ingen elektriske komponenter er tilstede i selve maskinen, hvilket eliminerer alle elektriske tændkilder — en kritisk fordel i de strengeste ATEX-zoner. Pneumatiske støvsugere kan anvendes uafbrudt 24/7 uden risiko for motoroverophedning og er typevalget paa fyldningslinjer, kemiske procesanlæg og overalt hvor trykluft er tilgængeligt og kontinuerlig drift kraeves. Tiger-Vac SS-20 og ATEX-10A er eksempler. Afvejning: pneumatiske maskiner kraever 800–2.500 l/min trykluft og er støjende.

Potentialudligning

Elektrisk forbindelse mellem alle metalliske dele i et anlæg, saa de holdes paa samme elektriske potentiale. Adskiller sig fra jordforbindelse ved ikke nødvendigvis at være forbundet til jordpotentiale — potentialudligning sikrer blot at ingen del af systemet kan komme paa et andet potentiale end de øvrige. I praksis er potentialudligning og jordforbindelse to sider af samme princip: alle metaldele forbindes saavel med hinanden som med jorden. Manglende potentialudligning er en af de hyppigste taendkilder i ATEX-ulykker, fordi en isoleret metalkomponent kan oplades og afgive en gnist ved kontakt med en jordet komponent.

Powder Bed Fusion / Additiv produktion

Fællesbetegnelse for additive produktionsmetoder der anvender en energikilde — laser eller elektronstråle — til at smelte eller sintre lag af pulverformigt materiale paa en pulverseng. Selective Laser Sintering (SLS) bruges til plastpulvere; Selective Laser Melting (SLM) og Direct Metal Laser Sintering (DMLS) til metalliske pulvere. Efter hvert printjob forbliver store mængder ubrugt pulver i printerkammeret og pulversengen. Pulverrester er typisk klassificeret som brændbart og — for metalliske pulvere — ogsaa som ledende og potentielt reaktivt. Sikker opsamling kraever ATEX-certificerede maskiner og ofte et PRS-system.

PRS — Powder Recovery System

Integreret system til opsamling og genanvendelse af ubrugt pulver fra powder bed fusion-printere (SLS, SLM, DMLS, EBM). Et PRS-system kombinerer en industriel støvsuger med en højeffektiv cyklon-forseparator der udskiller op til 98 % af pulveret før det når filtrene, og samler det rent i en separat aftageligt tank af rustfrit stål. Tanken kan herefter kobles til sieveudstyr og pulveret returneres til printprocessen. Saerligt relevant ved metalliske pulvere, da disse er dyre og genanvendelse er økonomisk afgoerende. ATEX-certificerede PRS-systemer er typisk mark&aerket II 2GD eller II 1/3D og opfylder NFPA 484.

Pyrofor

Egenskab ved visse stoffer — saerligt fine metalpulvere — der goer det muligt for dem at antænde spontant ved kontakt med luft, fugt eller friktionsvarme, uden en ekstern taendkilde. De vaesentligste pyrofore materialer er aluminium og aluminiumlegeringer, magnesium, titan i nanopartikelformat og visse nikkelbaserede superlegeringer. Pyroforicitet er partikkelstørrelsesafhængig og forstærkes markant ved meget fine partikler. For pyrofore pulvere er konventionel ATEX-tørsugning utilstrækkelig, og vandimmersion kan være farlig (aluminium og magnesium reagerer med vand og frigiver brintgas). Olieinertisering er den eneste sikre opsamlingsmetode.

Risikovurdering

Systematisk vurdering af, hvor og hvor ofte en eksplosiv atmosfære kan optræde paa en arbejdsplads, og hvilke tændkilder der kan vaere til stede. Risikovurderingen er det formelle grundlag for zoneklassificeringen og for valg af ATEX-udstyr af passende kategori. Skal udføres efter ATEX-arbejdsmiljødirektivet 1999/92/EF (i Danmark via BEK 478/2003) og dokumenteres i eksplosionssikringsdokumentationen (ESD-dokumentet). Skal opdateres ved hvert vaesentligt ændret driftsforhold.

SDS — Sikkerhedsdatablad

Lovkraevet dokument der ledsager farlige kemiske stoffer og blandinger paa det europæiske marked. Indeholder 16 sektioner med oplysninger om identifikation, fareklassifikation, forste-hjaelp, brand- og eksplosionsdata, håndtering, eksponeringskontrol og bortskaffelse. Sektion 9 (fysiske og kemiske egenskaber) og sektion 10 (stabilitet og reaktivitet) er afgoerende for at vurdere, om et stof skal behandles som brændbart eller eksplosionsfarligt. Sektion 14 indeholder transportoplysninger. SDS er det praktiske kontaktpunkt mellem CLP-klassifikationen og valg af opsamlingsudstyr.

Sidekanalsblæser

Type af luftbevaegelsesudstyr der genererer et konstant, højt luftflow med moderat undertryk. Forskelles fra turbinemotorer (højt undertryk, lavt flow) og bypass-motorer (medium begge dele). Sidekanalsblaesere anvendes typisk i industristøvsugere til kontinuerlig drift med stort luftvolumen — for eksempel paa fyldningslinjer og paa store dust collectors.

St 1 / St 2 / St 3

Klassifikation af brændbart støv efter dets eksplosionskonstant Kst (målt i bar·m/s). St 1 = Kst 1–200 (svag eksplosion, fx mel, sukker, stærkelse, mange API'er). St 2 = 200–300 (kraftig eksplosion, fx visse plastpulvere, finere kornede pulvere). St 3 = > 300 (meget kraftig eksplosion, fx aluminiumpulver, magnesiumpulver). St-klassen er det centrale grundlag for valg af eksplosionssikringsmetode: ved St 3 kraeves eksplosionsundertrykkelse eller fuld inertisering. ATEX-støvsugere skal være dimensioneret til støvets faktiske St-klasse.

Statisk elektricitet

Elektrisk ladning der ophobes paa en isoleret eller daarligt jordet overflade, typisk via friktion mellem to forskellige materialer (triboelektrisk effekt). Statisk elektricitet er en af de hyppigste tændkilder ved støveksplosioner: en menneskekrop kan opbygge 10–15 kV ved at gaa hen over et taeppe, og en fyldning af pulver i en plastsaek kan generere endnu højere spaendinger. ATEX-beskyttelse mod statisk elektricitet bygger paa antistatiske eller ledende materialer, jordforbindelse og potentialudligning. EN 60079-32-1 og -32-2 er de centrale standarder.

Støvklasse L / M / H

Anvendt synonym for filterklasse L, M og H efter EN 60335-2-69. Beskriver hele støvsugerens evne til at tilbageholde farlige partikler — ikke kun filterelementet alene. L = lavfare-støv, op til 1 % gennemgang. M = medium-fare-støv, op til 0,1 % gennemgang. H = høj-fare-støv (carcinogene stoffer, svampesporer, asbest), op til 0,005 % gennemgang. ACD-støvsugere er typisk klasse H, men klasse H-mark&aerkning er ikke det samme som ACD-godkendelse — de to certifikater adresserer forskellige aspekter af samme maskine.

T-klasse — Maksimal overfladetemperatur

ATEX-mark&aerkningens angivelse af den højeste overfladetemperatur som udstyret kan opnå under normal drift eller forudsigelige fejldriftsforhold. For gasmiljøer bruges klasserne T1 (450 °C maks.), T2 (300 °C), T3 (200 °C), T4 (135 °C), T5 (100 °C), T6 (85 °C). For støvmiljøer angives den faktiske maksimale temperatur direkte i °C, fx T80°C eller T125°C. T-klassen skal være mindst 75 °C lavere end MIT-cloud og mindst MIT-layer minus 75 °C for støvet i applikationen.

Take-home lead

Forurening med blypartikler der transporteres fra arbejdspladsen til hjemmet via tøj, sko, hår og udstyr. Et velkendt fenomen paa skydebaner, hvor blystoev fra ammunition kan følge skytter hjem og frigives indendørs ved indånding eller håndkontakt. For børn er risikoen saerligt stor: der findes ingen sikker nedre grænse for blod-bly hos børn, og selv lave niveauer er koblet til varige kognitive og adf&aerdsmaessige skader. NIOSH (USA) og europæiske arbejdsmiljømyndigheder anbefaler omklædning, dedikerede arbejdssko og dedikeret tøjvask — samt H14-filtreret støvsuger paa selve banen for at minimere kilden.

TEFC-motor

Elektrisk motor med fuldstændigt forseglet hus der forhindrer indtraegning af støv og fugt, og køles af en ekstern ventilator monteret paa motorakslen. TEFC-motorer er robuste industri-motorer med IP-beskyttelsesklasse typisk IP54–IP65 og er egnet til miljøer med støv, fugt og aggressive atmosfærer. I ATEX-kontekst bruges TEFC-motorer i vakuummaskiner med inertisering — for eksempel Delfin MTL INERT og DM2 INERT-serien — hvor en bypass-motor ikke kan anvendes paa grund af kontinuerlig drift og varmebelastning. TEFC er ALDRIG bypass og ALDRIG BLSD — de tre motortyper er praktisk taget gensidigt udelukkende.

Triboelektrisk effekt

Fysisk fænomen hvor to materialer udveksler elektriske ladninger ved kontakt eller friktion, saa de bliver elektrisk modsat ladede ved adskillelse. Triboelektriciteten er årsagen til praktisk taget al statisk elektricitet i industrielle pulverhåndteringsprocesser: pulveret loeber gennem en saek, en tragt eller en slange, og friktionen genererer en elektrisk ladning der kan oploeses som en gnist ved nærkontakt med en jordet komponent. Modforanstaltninger: ledende eller antistatiske materialer, jordforbindelse og potentialudligning.

ULPA-filter

Filterklasse U15, U16 og U17 efter EN 1822-1, med højere effektivitet end HEPA: 99,9995 %, 99,99995 % og 99,999995 % ved MPPS. ULPA-filtre kræver scan-test (PAO/DOP-metoden) ved fabrikat for at verificere integritet — oil thread-testen, der er tilladt for H13 og H14, er ikke acceptabel for U15 og opefter. ULPA-trin anvendes typisk i laboratoriestøvsugere og pharma-støvsugere til de mest potente API'er, samt i specialiserede ATEX-støvsugere hvor der kraeves den absolut højeste filtrering.

Vandimmersion (wet mix)

Inertiseringsmetode hvor det opsugede pulver blandes med vand i opsamlingstanken. Vandet omgiver pulveret, spærrer adgangen til ilt og forhindrer alle elektriske og mekaniske tændkilder. Egnet til de fleste reaktive metalpulvere og er den primære inertiseringsmetode i de fleste pharma- og kemi-applikationer. Vigtig undtagelse: vandimmersion maa IKKE anvendes til pyrofore metaller (aluminium, magnesium, titan), der reagerer med vand og frigiver brintgas — til disse kraeves olieinertisering. Vandimmersion-støvsugere er typisk mark&aerket WT (Wet Type) efter EN 17348.

VOC — Flygtige organiske forbindelser

Organiske kemikalier med højt damptryk ved stuetemperatur, der derfor fordamper let til luften. Inkluderer mange opløsningsmidler (acetone, ethanol, isopropanol), koblingsstoffer i lim og lakeringsprodukter samt drivmidler i spraydåser. I ATEX-sammenhæng er VOC'er relevante fordi mange af dem er brændbare og kan danne eksplosive damp/luft-blandinger ved selv lave koncentrationer. Aktivt kulfilter er den eneste effektive metode til at fjerne VOC'er fra luftstrømmen i en støvsuger; partikelfiltre alene tilbageholder dem ikke.

WT — Wet Type Dust Collector

Mærkningskode under EN 17348:2022 for støvsugere og dust collectors der bruger væskebad (vand eller olie) som inertiseringsmedium. WT-kategorien dækker både vandimmersion og olieinertisering og skelner disse maskiner fra konventionelle tørsugere. WT-mark&aerket udstyr er typisk certificeret med intern Zone 20 (kategori 1D / EPL Da) og bruges til pyrofore pulvere, krudtstøv og andre reaktive eller selvantændelige stoffer.

Zone 0 (gas)

Område hvor en eksplosiv gasatmosfære er til stede kontinuerligt eller i lange perioder. Typiske eksempler: indvendigt i tanke for flýgtige væsker, indvendigt i procesrohr og åbne tankluker. ATEX-mark&aerket udstyr i Zone 0 skal være kategori 1G (EPL Ga) — det højeste sikkerhedsniveau. Sjældent relevant for støvsugere, der typisk anvendes uden for de mest kritiske gaszoner, men forekommer i specialiserede brændstof- og kemi-applikationer.

Zone 1 (gas)

Område hvor en eksplosiv gasatmosfære sandsynligvis vil optræde under normal drift. Typiske eksempler: omkring fyldningsabningerne paa brændstoftanke, omkring pumpestationer og lakeringskabiner. ATEX-mark&aerket udstyr i Zone 1 skal være mindst kategori 2G (EPL Gb). Tiger-Vac eksplosionssikrede støvsugere til brændstofhåndtering i forsvarssektoren er typisk certificeret til Zone 1.

Zone 2 (gas)

Område hvor en eksplosiv gasatmosfære ikke sandsynligvis vil optræde under normal drift, og hvis den gør, kun i kortere perioder. Typiske eksempler: yder zoner omkring lakeringskabiner, ventilerede rum med lette daempkilder. ATEX-mark&aerket udstyr i Zone 2 skal være mindst kategori 3G (EPL Gc). Den mest udbredte gas-zone i industrielle applikationer.

Zone 20 (støv)

Område hvor en eksplosiv støvsky er til stede kontinuerligt, i lange perioder eller hyppigt. Annex A i EN 60079-10-2 angiver vejledende: > 1.000 timer pr. aar. I praksis findes Zone 20 sjældent i åbne arbejdsområder, men er almindelig inde i lukkede beholdere, siloer, filterhuse og støvsugertanke (intern Zone 20). ATEX-mark&aerket udstyr i Zone 20 skal være kategori 1D (EPL Da). ACD-støvsugere er certificeret med intern Zone 20.

Zone 21 (støv)

Område hvor en eksplosiv støvsky sandsynligvis vil optræde under normal drift. Annex A i EN 60079-10-2 angiver vejledende: 10–1.000 timer pr. aar. Typiske eksempler: omkring fyldningsabninger, ved påfýldning af pulver, omkring transportbånd. ATEX-mark&aerket udstyr i Zone 21 skal være mindst kategori 2D (EPL Db). De fleste store ATEX-støvsugere paa pharma- og kemiområder er certificeret til Zone 21.

Zone 22 (støv)

Område hvor en eksplosiv støvsky ikke sandsynligvis vil optræde under normal drift, og hvis den gør, kun kortvarigt. Annex A i EN 60079-10-2 angiver vejledende: < 10 timer pr. aar. Typisk dækker zonen områder med opsamling af nedfaldet støv og periferi-zoner ved fyldning. ATEX-mark&aerket udstyr i Zone 22 skal være mindst kategori 3D (EPL Dc). Den mest udbredte støvzone i industrielle applikationer og det typiske niveau for mange Tiger-Vac, Delfin og Depureco ATEX-modeller.

Zonetegning / zonekort

Tegning eller plantegning der visuelt dokumenterer afgrænsningen af alle ATEX-klassificerede områder paa et anlæg, med markering af hver zones type (0, 1, 2 for gas; 20, 21, 22 for støv) og udstrækning. Zonetegningen er en del af eksplosionssikringsdokumentationen og er et lovkrav efter ATEX-arbejdsmiljødirektivet 1999/92/EF. Den fysiske afmærkning paa selve anlægget skal stemme overens med tegningen og er reguleret i Danmark af BEK 268/2010.